Rss

  • facebook
  • linkedin
  • google

Stadig intet løb

Billede 01-05-2016 20.46.38Der har været meget stille fra mig, men det er bestemt ikke pga. lyst. Jeg vil så gerne ud og løbe, men jeg kan ikke 🙁

Mit knæ har drillet sååå meget. Hver gang jeg synes det blev bedre, så skiftede det og så kunne jeg slet ikke bøje knæet.

Når jeg er øm, er jeg rigtig øm inde bag knæskallen. Jeg føler, at smerte samt pladsen derinde gør, at jeg ikke kan bøje knæet, så jeg går ganske sjovt, og får bandet en del. Jeg ved ikke hvad der gik galt i Hamborg, for jeg har aldrig haft problemer efter et marathon.

Men i dag har jeg så haft en rigtig god dag. Jeg har været i haven, og været ude at handle. Og har kun mærket meget lidt. Måske er det et skridt i den rigtige retning.

Jeg har også endelig fået taget mig sammen og fået bestilt en tur til lægen, men de har travlt. Og da jeg jo ikke er ved at dø, må jeg vente til næste fredag.

Men nu håber jeg altså, at det kommer til at gå fremad. Jeg har et løb jeg skal nå, nye sko der skal prøves og ellers bare en lyst der vil ud på de veje!

Et lille haveprojekt

Dog har jeg fået mig tilskrabet et lille nyt projekt. Jeg er blevet testfamilie for Husqvarna, så jeg har fået en Automower til at køre rundt på græsset. Det er sgu smart og jeg elsker elektronik. Jeg skal så lave nogle videoer, hvor jeg fortæller om maskinen. Lidt som med bloggen her, bare på youtube og så Husqvarnas hjemmeside.

/Kasper

Konkurrence: Vind Zebla pakke

zeblaNu kan du vinde et par lækre produkter fra Zebla. Zebla er et dansk mærke, som har specialiseret sig i sportsprodukter. Nærmere bestemt produkter, som fjerner den ubehagelig lugt fra løbetøj, som en alm. tøjvask ikke altid kan klare.

Jeg har brugt det gennem nogle år nu og er super glad for det, og derfor er jeg også glad for at Zebla vil lege med, så I også kan prøve. Men læs mere på min facebook, hvor konkurrencen kører.

/Kasper

Knæet er i bedring

Lige kommet over målstregen og super glad. Men knæet havde fået nogle tæsk.

Lige kommet over målstregen og super glad. Men knæet havde fået nogle tæsk.

Puha, jeg tror jeg slap med skrækken. Selvom jeg har gået meget underligt de sidste 3 dage, så er der nok ikke noget alvorligt galt i knæet.

I går på vej hjem fra arbejde følte jeg pludselig at knæet blev koldt. Det havde de seneste dage været rigtig varmt. Men nu var det pludselig rigtig koldt, og da jeg steg ud af bilen have jeg mobilitet i det. Det lyder som noget hokus pokus, men det er altså rigtigt.

Derfor har jeg i dag gået en anelse mere normalt og har i løbet af dagen fået en del mere bevægelighed. Det er super, men jeg har dog aflyst løbeturen i morgen. Man skal jo ikke udfordre skæbning 🙂

Men en ting er sikker. Jeg skal have styrketrænet meget mere frem mod næste løb. Det her dutter ikke!

Nå, men tilbage til hvederne. Og mens du guffer dine, så kan du læse om min Hamborg oplevelse her!

/Kasper

Dagen efter Hamburg Marathon

Billede 18-04-2016 20.43.34

I glas og ramme til højre sammen med mine andre marathon.

Er du sindsyg jeg har svævet på en lyserød sky i dag. 3:33t er jo helt vildt, men så alligevel har baghovedet sagt: Hvorfor ikke 3:29t. Men det skal jeg altså bare lige glemme igen. Jeg kunne simpelthen ikke have gjort det 1 sek hurtigere.

Turen hjem fra Hamborg gik helt gnidningsfrit, og min nye medalje er da også komme i glas og ramme.

Kroppen har det rimeligt, hvis det ikke tæller fra knæene og ned 🙂

Knæet er desværre helt væk. Det er hævet og meget varmt. Der foregår et eller andet indeni det.

Knæet er desværre helt væk. Det er hævet og meget varmt. Der foregår et eller andet indeni det.

Lægmusklerne er stive, men ikke mere end normalt. Desværre har jeg et noget hævet og varmt venstre knæ, som har låst benet, så jeg stort set ikke har bevægelighed i det. Ingen tvivl om, at knæet leverede maks i går og ja måske lige over grænsen. Jeg har derfor brugt noget tid med min TENS maskine for at se om den kunne lindre lidt. Jeg håber det bare er skaberi. Heldigvis har jeg en massagetid i morgen, og trænger virkelig også til at blive æltet igennem.

Men der er jo som bekendt ikke noget der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Så mens jeg lå der på sofaen kunne jeg jo lige se opløbet ved Boston Marathon. Det er min store drøm, at stå der ved starten en dag.

/Kasper

Hamburg Marathon 2016 gennemført

Hamburg Marathon 2016 MedalLad mig starte med det vigtigste først. Mit mål var ny PR og dvs. under 3:39t som jeg løb i Berlin sidste efterår. Og med slid hele vejen, klarede jeg også det og krydsede mållinien i 3:33:23t. Helt reelt betød det, at jeg kappede 6:09 minutter af min Berlintid. Jeg vil uden omsvøb sige, at jeg er pisse stolt. Især fordi jeg havde været rigtig nervøs, for dagen før var blevet brugt på at se Hamborg og vi havde gået alt, alt for langt. Ligeledes var jeg nervøs fordi hele forløbet op til, har været en helt ny træningsform med Hechmann, men det har virket.

5:40 ringende vækkeuret. Det var tid til bad og så morgenmad. VI (Min kone og jeg) bor på Steigenberger og det er et flot hotel, men slet ikke noget for os. Det hele er sådan lidt for ”fint”. Og så er alt bare brækdyrt på hotellet. €29 for en helt alm. morgenmad synes jeg er dyrt, og så var den end ikke klar kl. 6, da den skulle, så det rykkede lige min tidsplan 20 minutter. Ja, det var præcist som i Paris for 1 år siden.

Men jeg fik da noget i maven og så var det tilbage og i tøjet. Og lige præcis tøjet havde været et problem, for vejret stod til ikke at være så forrygende. Da jeg drog fra hotellet var temperaturen heller ikke mere end 5 grader og der var overskyet. Min mor havde heldigvis købt en ”smidvæk” jakke i ”genbrugsen” hvor hun arbejder, så den beholdt jeg på til få minutter før start. Indenunder havde jeg min DK singlet. Lige indtil sen aften var jeg i vildrede om det skulle være langærmet, men heldigvis lyttede jeg til Tine og Jeppe, som er to erfarne løbere, så jeg tog kulden inden vi kom i gang. Gennem løbet steg varmen og blev det perfekte løbevejr. Vil tro der var 14-15 grader til sidst.

Da jeg ankom til startområdet virkede det til, at der var styr på det hele. En masse nervøse løbere trippede rundt, men heldigvis kunne man opholde sig indenfor i varmen helt op til starten.

Dog havde arrangøren lavet samme fejl som Berlin altid gør. De toiletvogne de har er med alm. ruller toiletpapir. Så tænker du: Hvad ævler han om? Jo, det betyder, at når der har været 20 derinde, ja så er der ikke mere. Så man var heldig, hvis man fik et toilet med toiletpapir. Heldigvis skulle jeg kun tisse et par gange, så jeg klarede mig, men ikke sjovt for andre med andre gøremål. Nervøsitet kan gøre de værste ting ved en mave 🙂

Mod starten

Nå, men tid til at trække mod starten og her var kanon plads. Man kunne godt mærke, at Hamburg er væsentlig mindre end Berlin. Alting er meget nemmere. Afhentning af nummer og ind og ud af området. Ikke megen sikkerhed, og det var en helt befrielse.

Hamburg Marathon 2016 start

Klar, parat, start!

Ti minutter før os løbere blev håndcyklerne skudt afsted. Og er du sindssyg de kører stærkt, men det må altså også være nervepirrede at ligge der helt mod jorden og så bare ellers give den gas.

Da klokken blev 9 blev vi løbere skudt afsted. Og for første gang nogen siden, oplevede jeg, at vi dødelige blev skudt afsted sammen med eliten. Og det var super fedt. Man følte virkelig man var en del af løbet.

I starten gik det meget langsomt, og inden for de første 200 meter efter tiden var startet var vi næsten nede og gå. Det gav mig lidt bange anelser og at det var for mange løbere på for smal en rute, men den antagelse blev gjort til skamme.

Solen brød igennem og det gik bare derudaf. Faktisk alt for hurtigt. Mit ur viste for det meste mellem 4:40 og 5:05. Mit mål var at ligge på 5:05, for så var der lidt tid til at tanke ved væskedepoterne, for jeg kan ikke løbe samtidig med jeg drikker (Men det skal jeg altså have lært nu). Jeg tog beslutning om, at nu skulle den have alt hvad den kunne trække og så måtte jeg se hvad det kunne blive til.

Min kone var med som support, og hun forsøger at stå så mange steder som muligt. Så da jeg nåede Reeperbahn, stod hun der. Desværre var vi på det tidspunkt ganske mange løbere, så hun så mig ikke. Jeg havde endda ekstra meget brug for hende, da jeg havde taget mit pulsbælte af. Det ville bare ikke sidde og træk hele tiden sydpå. Men så måtte jeg jo løbe med det i hånden.

Heldigvis ændrede det sig ved 17 kilometer, hvor hun lige stod hvor jeg kom løbende, så hun fik den lige hurtigt stukket i hånden og hvilken befrielse. Så nu var det bare fremad.

Det første halvmarathon

Det første halvmarathon var bare væk som ingenting. Der var masser af publikum og de havde helt sikkert noget af æren for min 1:46t på halvmarathon, som for mig var rigtig godt. Der var så mange danske løbere og dermed også heppere, og de skelnede ikke mellem deres egen løber og så os andre danskere. Tusind tak for det. I betød langt mere end I aner!

IMG_0578

Jeg “rendte” ind i Lars fra Ribe og vi fulgtes de sidste 22 kilometer.

Kort før halvmarathon faldt jeg i snak med Lars fra Ribe. Vi besluttede os at følge af det næste stykke tid. Vi var begge foran tidsplanen, så vi var begge tændte på at give den gas.

Vi lå længe og kæmpede med 3:30t ballonen. Så var vi foran, så var vi bagefter. Alt sammen fordi vi var for langsomme i væskedepoterne. Eller rettere jeg var, for Lars havde en lidt bedre drikketeknik end mig 🙂

Ved 21 kilometer, kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at få tunge ben. Ikke noget der var et problem på det tidspunkt, men jeg kunne godt fornemme, at jeg ville mærke dem senere.

Igen kom publikum til gode, for de drev os virkelig afsted og høj musik buldrede fra biler, bands og lejligheder. Børn stod i vejkanten med deres korte arme udstrakte, og håbede og nogle lige ville klappe den.

Ved 25 kilometer, var jeg der mentalt, hvor mine gels blev en belønning. Altså jeg kunne sige, at jeg om 2 kilometer måtte få en osv. Jeg var ved at være godt træt, men vidste jo også at jeg havde 17 kilometer igen.

Sådan gik det de næste 10 kilometer, og benene blev tungere og tungere, og Lars og jeg blev enige om, at vi var glade for at vi havde hinanden til at presse på. Og vi skulle bleve sammen til opløbet.

Ren vilje

Ved 35 kilometer var jeg helt færdig. Lårene brændte og på et tidspunkt trådte jeg på en lille sten og smerten bankede hele vejen op gennem kroppen. Fødderne var ved at være færdige. Men vi hold i. Dog ikke med helt samme tempo, men vi gjorde alt hvad vi kunne. 2:29t vinkede jeg farvel til, men det var også langt over mål for denne gang.

Ved 40 kilometer, måtte jeg bruge alt hvad jeg havde i mig. Tankerne forsøgte jeg at flytte til målstregen og alt det der skulle ske der, for jeg havde bestemt ikke brug for at lave en status på kroppen for den var i smerter og forfald.

42 kilometer, og snart i mål. Her skiltes Lars og jeg, for han havde ikke mere og ville bare lunte i mål. Jeg ville lige tømme energidåsen helt og hævde hastigheden til 4:30 de sidste 195 meter.

I mål med kæmpe stolthed

3:33:23t. Åh, jeg er stolt og taknemmelig. En forbedring på 6:09 minutter og en kæmpe oplevelse rigere. Lars sagde det meget rammende, da han kom i mål: Jeg husker ikke det var så hårdt. Hvortil jeg kunne sige, at så gjorde man det nok ikke igen. Det må være lidt som med fødsler.

Hamburg Marathon 2016 finisher

Med Hamburg Marathon medaljen omkring halsen og fantastisk stolt.

Målet var under 3:39t. Det havde jeg udregnet til pace 5:05, for så var der også tid til væske, men jeg klarede 5:03 inkl. væske. Jeg vil sige, at det eneste som kunne være gået bedre var at have løbet med negativ split, men fuck det… Jeg løb 110%!

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 06.17.02

Efter at have nydt rusen i området var det hjemad til hotellet, i bad og så lige sove én time.

Da jeg vågnede havde jeg så forbistret ondt i mit venstre knæ. Jeg kunne næsten ikke gå, men vi fik da slæbt os ned til havnen, hvor vi tog en havnerundfart og bagefter røg vi på restaurant med de største wienerschnitzler jeg nogensinde har set. Men hvad? De havde kun 30cl øl. Så min 1L må vente til Berlin.

Wienersnitzel og tilmed en af de store. Min hånd er stor, men den var 3 gange større.

Wienersnitzel og tilmed en af de store. Min hånd er stor, men den var 3 gange større. Tallerkenen var 40 cm i diameter!

Her dagen derpå, er jeg kun øm i lægmusklerne. Vi skal lige nå de sidste ting i byen inden vi triller mod Trige. Jeg forventer flag gennem hele hovedgaden 🙂

Tusind tak til alle jer der følger mig, tusind tak til alle der har sponsoreret mig, samt tusind tak til familien som har givet plads til forberedelserne til endnu et marathon.

/Kasper