Rss

  • facebook
  • linkedin
  • google

Formen rykker

Elsker altså mine Under Armour sko.

Elsker altså mine Under Armour sko.

At have et mål er for mig rigtig vigtigt. Ellers ville jeg bare give op for den manglende motivation. Målet er naturligvis at komme i rasende god form, og resultatet skulle gerne være en medalje fra Berlin Marathon med under 3:29. Men hen til et mål skal der være en masse succesoplevelser, eller delmål, for at få det hele til at glide lettere. Og i dag var en af de oplevelser, hvor jeg mærkede, at træningen har sendt mig i retningen af en rigtig god form.

Mere og mere af min træning rykker op i marathontempo området. Det gør det naturligvis fordi det er der jeg skal ende med at bruge 3:30t, og selvom der er ”lang tid” til Berlin, så skal min krop vænne sig til at arbejde der.

Dagens tur var 10 kilometer total, og de 4 midterste kilometer skulle så løbes i marathontempo, som for mit vedkommende er 4:50 min/km.

Jeg startede ud med Jakob, hvor vi løb 5:28 min/km de første 3 kilometer. Og så var det i.flg. min Hechmanntræning nu, at farten skulle sættes op.

Vi hævede farten til 4:50 min/km og efter ca. 1 kilometer takkede Jakob af, for han var ikke vant til det tempo. Vi aftalte at mødes til afjoggingen. Jeg fortsatte alene og arbejde lidt med hvor meget jeg skulle læne mig fremad, for at få hjælp fra tyngdekraften, men fandt hvis ud af, at det jeg allerede gør, nok passer bedst til mig.

Skærmbillede 2016-07-14 kl. 20.20.22

Jeg holdt farten fint rundt, men havde dog nogle få steder, hvor jeg lige skulle trække i bremsen, for benene havde fået lige rigelig fart på. De 4 marathonpace kilometer blev klaret i 4:44 min/km (Målet var 4:50), så jeg er rigtig tilfreds og lige så meget fordi jeg syntes, at jeg løb med SÅ meget overskud.

I løbet af de sidste 3 kilometers afjogging ”fangede” jeg Jakob, og vi luntede retur.

En super tur i støvregn og opholdsvejr, og nu skal oplevelsen bare nydes.

/Kasper

En drengerøvstur

Kasper Christensen

En dyb bas fra lounge musikken banker gennem rummet og de kulørte spots roterer og skaber lidt farvespil i det ellers mørke rum. Jeg bevæger mig lydløst op mod baren og får øjenkontakt med bartenderen, som står med et glas og et hvidt viskestykke. Jeg bestiller en stor stærk drink bestående af: Manglende motivation, regnvejr og ondt i brystet.

Jeg ved ikke hvad der sker med mit skriveri for tiden, sidst sammenlignede jeg min tur med en isvaffel, men det er måske det, at det snart er ferie og det måske er de ting jeg trænger til 🙂

Men jeg har bare så svært ved, at komme afsted for jeg løber sjældent med nogen denne gang frem mod Berlin. Ingen kollegaer løber mere. Og så har jeg siden søndag haft ondt i brystet. Ikke sådan noget jeg er nervøs for, men det er alligevel ubehageligt. Når jeg trækker vejret dybt ind niver det ved solarplexus. Jeg ved ikke om det kommer af min plankeudfordring med konen i søndags, men rart er det ikke. Ja, og så regnede det. Fuldstændig vildt for at sige det mildt. Alt svømmede. Godt nok stoppede det 5 minutter før jeg fik fri, men det var stadig truende og startede da også igen kort efter.

Disse 3 ting fik mig bare til at køre hjemad med dårlig samvittighed. Jeg hader, at ikke komme afsted, for jeg har det bare så godt med at gøre det jeg planlægger.

Men så først på aftenen skrev ”chefen” fra løbeklubben og nogle ville med i langsomt tempo. Jeg hoppede med og vi blev kun os to. Der blev aftalt 10 kilometer med 5:30 min/km, og med mit til og fra løb blev det 12 kilometer.

Vi holdt da også farten de første par kilometer, men så begyndte der at gå lidt drengerøv i den, og så hed det pludselig 5:15 min/km og kort efter hed det så 5:05 min/km. I takt med farten blev sat op forsvandt samtalen også lidt, og så ved man at man er ved at være der hvor et giver noget på hastighedskontoen.

Dagens rute

Dagens rute

Vi endte ud med at løbe lige omkring 4:10 min/km og så var vi også ved, at være der hvor maks. er nået og afslutningen bliver sat ind, hvor vi ramte 3:15 min/km. Det synes jeg er stærkt, og så kommer man til at tænke på det hårde marathonløbere, som løber under 3 min/km over 42 kilometer. Ja tak!

Det blev 12 kilometer med 5:06 min/km. Selve løbeturen var fantastisk og jeg havde overskud hele vejen på trods af en noget bakket terræn. Min puls lå også lavt på 146 bmp, hvilket er lavt for mig.

Jeg vil også lige fortælle en lille sjov episode. Vi løber afsted og jeg bor jo herude på landet og vi kommer til at snakke om at gyllelugten er ganske kraftig i aften og at man næsten kan smage den. Vi løber videre og kommer så til at kigge ned på vejen. Vi løber i en våd og smattet stribe, og resten af vejen er tør. Umm, lækkert!

De 12 kilometer var slet ikke det jeg skulle træne idag, men de er bedre end min sofa. Sådan vælger jeg hvert fald at se på det.

/Kasper

Det lugter lidt af god form

Billede 09-07-2016 11.36.56Det lugter lidt af god form. Ja, det lugter faktisk rigtig godt. I dag kom jeg ud på 22 kilometer og det gik helt fantastisk.

Og hvad endnu bedre var, så havde jeg selskab af Tine hele vejen. Hun har Amsterdam Halvmarathon som mål, så der skal nogle kilometer i benene og Tine har størst erfaring med kortdistancer, hvor hun så også er skarp.

Turen blev stort set min halvmarathonrute med nogle få ændringer, som resulterede i trapper, så det var ikke en helt flad tur 🙂

Turen idag var opdelt i 3 trin:

  • 6.000 meter opvarmning, som vi løb med 5:46 i snit, og det var rigtig passende. Vi følte os begge lidt tunge i starten, men fandt rytmen i det langsomme tempo.
  • 10.000 meter med Ae1, som vi løb med et gennemsnit på 5:32 i snit. Det gik super godt, og jeg havde en helt fantastisk rytme som åd selv de store bakker uden at jeg føle mig presset.
  • 6.000 meter Ae2, som jeg havde planlagt til 5:15 min/km, men Tine var lidt nervøs og jeg prioriterede det gode selskab og vi hævede bare farten en anelse til 5:28 min/km og med det kom jeg ind i den rigtige zone.

Billede 09-07-2016 11.38.07I alt blev det, som tidligere sagt, 22 kilometer, og med et gennemsnit på 5:35 min/km. En super hyggelig tur, som dog bidrog til endnu ømmere negle. Har et par stykker som er rødkålsblå og nok inden længe falder af.

Knæet er stadig ok, dog mærkede jeg en anelse i dag, men kun nogle minutter og så forsvandt det igen.

/Kasper

Løb er nogle gange som en isvaffel

Billede 07-07-2016 17.28.05Kender du det, at du for to minutter siden stod og sprøjtede følgende ord ud: Jeg vil gerne bede om en hjemmelavet super jumbo isvaffel med 10 kugler, flødeboller og guf?

I øjeblikket føles det bare helt rigtigt, men idet man får stukket monstret i hånden, så blegner modet og den synes usædvanlig uoverkommelig. Men alligevel glider den ned af uransaglige grunde og endda uden at man står med mavekramper og is, som igen gerne vil se lyset.

Stor-is-1_0Og hvad har den lille historie så at gøre med løb? Jo, lige nu er min motivation ikke så stor, men da jeg tilmeldte mig Berlin Marathon var det bare det eneste rigtige at gøre, men i dag og de seneste par uger har det bare føltes uoverkommeligt. Men i dag, da jeg så endelig var kommet afsted, ja så ”gled isvaflen bare ned”. Det hele gik som det skulle, ja altså på nær jeg klokkede lidt i distancerne, men de vigtigste huskede jeg da. Og vejret var helt med. Vinden stilnede af og det holdt tørt.

Og nu begynder der at komme kilometer på i hverdagene, og jeg har kun ca. 1 time efter arbejde, så jeg skræller lidt af opvarmningen og afjogging efter aftale med Hechmann. På den måde kan jeg næsten klemme det ned på en time og så stadig havde det forskellige ting midt i træningen.

Træningen i dag, var at holde marathonpacen. Jeg har sat den til 4:50 min/km og det vil gøre at jeg klokker fint ind under 3:29 i Berlin, og det er helt klart målet.

Turen var delt op i 5 trin:

  • 2.000 meter opvarmning. Det er en god måde at starte på, da jeg bare løber uden at tænke på tider og pace. Jeg løb derfor de første 2.000 meter med 5:25 min/km.
  • 3.000 meter i marathontempo med 4:50 min/km. Og jeg løb med overskud og følte at rytmen kom ret hurtig. Jeg kunne mærke at min læg begyndte lidt med at stramme op, så jeg slappe af i benet og så forsvandt det. Jeg løb distancen spot on med hvad målet var. Jubii!
  • 2.000 meter jogging med lav hastighed. Egentlig var det kun 1.000 meter, men jeg havde fået i hovedet at det var 2.000. Distancen løbet med 5:20 min/km.
  • 3.000 meter i marathontempo med 4:50 min/km som mål. Igen gik det rigtig fint, dog var det blevet rigtig lummert og min langærmede var måske en overdrivelse. Det blev løbet i 4:48 min/km, så det er helt sikkert godkendt.
  • 2.000 meter afjog. Jeg har det altid svært ved dette, fordi jeg kommer til at løbe for hurtigt. Derfor løb jeg med 5:08 min/km og det er lidt for hurtigt. Men jeg lærer det måske.

Men hele turen blev løbet med overskud og det var helt fantastisk.

Nu sidder jeg på sofaen og klar til den næste isvaffel 🙂

/Kasper

Sneak Peek af THE WHITE CLIFFS Newline AW16

Skærmbillede 2016-07-03 kl. 22.05.19

Der er efterhånden mange tider på året som har en speciel dato eller periode. Der er børnenes og konens fødselsdag, ja der er min egen og så er der højtiderne. Men de seneste 4 år har der også været to andre, nemlig Newlines kollektionsudgivelser. Og den næste er i butikkerne om én måned.

Jeg har som Newline Athlete fået tilsendt materialet, og jeg har fået lov til at dele det med jer, så I kan se hvad I har i vente. Jeg synes det er mega fedt.

Newline siger selv, på udenbys:

THE WHITE CLIFFS

THE SOFT SHAPES AND DARK WAVES OF THE OCEAN MEET THE ROUGH
EDGES OF THE WHITE CHALK CLIFFS OF
MØNS KLINT, DENMARK.

THE RAW MATERIALS AND NEUTRAL SHADES CALL THE DANISH
INDUSTRIAL DESIGN HERITAGE TO MIND.

PURITY, NATURAL RAWNESS, GRAPHIC CONTRASTS AND METALLIC
TINTS UNITE IN HARMONY IN THE AUTUMN / WINTER COLLECTION.

Nå, men nok snak, lad os komme til billederne så I selv kan se hvor fedt et efterår og vinter det bliver når man er løber. Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.