Rss

  • facebook
  • linkedin
  • google

Tri-stævne i Nordjylland

Skærmbillede 2016-05-29 kl. 23.08.37Neoprendragter, cykler i alle prisklasser og trætte løbeben. Det kendetegner hvis min søndag formiddag og uden at det har skal blive en triblog.

Jeg var dog til tristævne ved Tri ved søen, Store Okssø i Nordjylland, som Triathlon for Alle arrangerede. Ikke som deltager, men som hepper på et par venner, som skulle deltage med deres første tri på henholdsvis 1/8 og en 1/4 Ironman og det skal man bakke op omkring.

Jeg havde hevet min yngste søn med og vi hyggede os. Det hev lidt i mig når jeg så deltagerne komme løbende, og jeg kunne måske godt finde interesse for cyklingen, men svømningen vil aldrig være et hit for mig. Og i dagens anledning var vandet også helt sort, så de sagde at man ikke kunne se en fuld armslængde frem for sig.

Men begge kom vist i mål i meget tilfredse tider og jeg kunne nemt føle den følelse det må være at afslutte sådan et løb for første gang. Der var alle typer deltagere: Store, små, unge gamle, men fælles for dem var, at det var 500 seje gutter og gutterinder, som deltog i dag.

Men nu hvor det ikke lige var min sport, så havde jeg en masse tid til at filme lidt, og jeg har så sammensat nedenstående video. Håber du kan fornemme lidt af stemningen.

/Kasper

Knæet i klar bedring

En glad mand efter 5 kilometer uden smerter

En glad mand efter 5 kilometer uden smerter

Det lyder næsten lidt usandsynligt, at bare fordi man besøger en sportsfys, at knæet så går i orden. Men det er næsten det der er sket. Det er selvfølgelig ikke selve besøget men øvelserne og knæbandagen som må gøre forskellen. Jeg er bare meget overrasket over hvor hurtigt det er gået.

Jeg er her til morgen vågnet op uden nogen som helst smerte og jeg løb endda 5 kilometer i går. Da jeg gjorde det i onsdag vågnede jeg op med et ganske ømt knæ. Men ikke denne gang.

Men i går løb jeg så 5 kilometer på min Trige rute. Det var stadig gå/løb, men langt mere løb denne gang og ikke mindst mere fart. Jeg løb ca. 4 kilometer af de 5 og med en løbefart lige under 5 minutter på kilometer. Jeg tror på jeg er på vej tilbage, men skal “træde” varsomt for ikke at sætte det hele over styr igen.

Planen for næste tur er 6 kilometer i lidt langsommere tempo, men så løbe hele vejen. Naturligvis skal jeg være opmærksom på knæet og stoppe hvis det ikke føles rart. Jeg skal gerne lige op og ramme 15 kilometer inden Aarhus City Halvmarathon.

Billede 27-05-2016 16.30.28

Jeg er også glad for at jeg er startet ud i de nye sko. Så korrigeres fødderne ikke af udtrådte sko. Og med den farve, så er jeg også en anelse mere trafiksikker 🙂

/Kasper

4 Massifs 4 Us film

Skærmbillede 2016-05-28 kl. 00.21.04Jeg kender efterhånden en del løbere. Nogle af den er sindsygt hurtigere og løber en halvmarathon på lige under 1 time, mens andre kan løbe vanvittig langt.

Gennem Newline kender jeg Flemming. Og Flemming løber langt, som i rigtig langt. Og så krydrer han det også gerne med stigninger og svært ufremkommelige passager. Han har begået nedenstående film sammen med sin løbemakker Kenneth og den er altså fed. Sammen kalder de sig Team Schwausen og utroligt at man kan presse sig sådan, og så stadig have energi til at optage. Men riv en lille halv time ud af din travle dag, og nyd denne flotte video! De er sgu ret seje!

 

/Kasper

Status på knæet dagen derpå

Billede 24-05-2016 12.20.45Jeg ville ønske jeg kunne stå med hænderne over hovedet og sige at det bare har det godt. Men det har det altså ikke.

I morges var der ikke det store, men i løbet af dagen er det blevet ret ømt. Ikke når jeg går, men når jeg sidder, så er det somom det “gror fast”. Men når jeg så er oppe at stå igen og går, så er det væk. Jeg synes det er lidt underligt.

Fra kl. 14 til nu er der sket store forbedringer, og jeg har også været ude i haven og spille fodbold med den ældste af mine drenge. Men lige midt på dagen var jeg noget i tvivl om projektet. Men nu er jeg mere fortrøstningsfuld og tager det lidt som irritation fra at være i gang igen. Nu skal jeg bruge aftenen på styrke/core træning, så må vi se i morgen.

Men det skal altså bare virke og jeg må bare tro på at det nok skal lykkes med hjælp fra Karsten hos Fysio-shop.dk

/Kasper

Første prøvetur

Super glad og optimistisk efter turen

Super glad og optimistisk efter turen

Det var med nervøsitet, at jeg startede bilen og kørte mod Trige. Det var nemlig i dag, at knæbandagen og knæet skulle stå sin prøve.

Det virkede helt underligt, at skulle i løbetøjet igen, og det var tilmed i mine helt nye Under Armour sko. Jeg har haft dem længe, men pga. marathon tog jeg ikke dem i brug, og så nu pga. en skade. Og jeg havde faktisk bestemt mig for at vente, men Karsten Høgh (Sportsfyssen) overbeviste mig om, at det faktisk kunne være en fordel når vi nu skulle korrigere min løbestil, at jeg startede i friske sko i stedet for slidte og udtrådte.

Med løbetøjet på skulle knæbandagen påføres. Det var lidt af et arbejde, for den skal sidde stramt og korrekt, og jeg har ikke helt håndelaget endnu. Men stramt det sidder den, og så er dens opgave at holde knæskallen på plads.

Og så var det afsted, eller jeg skulle da også lige strække ud og det var jeg lige ved at glemme. Det er simpelthen for at øge venstre sides mobilitet, så jeg har fået tre øvelser, som skal laves inden jeg løber.

Og så var det afsted 🙂 Turen i dag skulle være stille og roligt gå/løbetur. Derfor startede jeg ud med at gå for lige at få gang i bentøjet. Jeg har ikke fået et specifikt program, så jeg vurderede at jeg kunne tillade mig at løbe lidt længere tidsmæssigt end når jeg gik. Jeg havde dog lovet Karsten at jeg stopper med det samme jeg mærker smerter.

Skærmbillede 2016-05-25 kl. 21.21.30

Igang med løbedelen og det gik super, dog havde jeg lidt problem med højre fod. Jeg har for nogle år siden døjet med en ligtorn, og jeg tror den drillede igen, men efter et par kilometer, var det som om det forsvandt, men det skal jeg lige være obs på.

Under løbeturene mærkede jeg da knæet, men ikke som smerte, men kunne da godt mærke den ikke var 100% ok, men jeg følte det var forsvarligt at fortsætte og efter 3 kilometer, forsvandt signalerne fra knæet og jeg kunne løbe som i “gamle” dage.

Jeg gik/løb 5 kilometer og med den blanding gav det jo ingen super tid, men det var heller ikke målet. 33 minutter med et stort smil på hele vejen. Jeg ER i gang igen. Dog skal det lige i mente, at jeg lige skal mærke knæet i morgen, da det nok tager lidt tid hvis den er generet igen. Farten er ikke som for 5 uger siden, men jeg var overrasket over letheden og hastigheden som jeg trods alt formåede. Jeg havde frygtet værre.

Knæbandagen mærkede jeg stort set ikke under løbeturen, og faktisk det samme med skoene. Hvor er de bare fede og lette. Dem bliver jeg helt sikkert glade for, men skal nok komme tilbage omkring begge ting når jeg har lidt mere erfaring.

Og som en sidste fodnote kan jeg da lige nævne at, dette blogindlæg er nummer 1.000. Det er jo helt vildt, og det handler “bare” om løb.

/Kasper