Rss

  • facebook
  • linkedin
  • google

En jyde i København

Der er stor forskel på Trige og København når man er løber

Der er stor forskel på Trige og København når man er løber

Der er som sagt ikke sket meget på løbefronten siden Paris, men nu er jeg i gang igen. I går aftes var jeg til Danish Beauty Award og derfor kom der nok lidt mere mad samt drikke ned, end der var nødvendigt. Og så blev den normalte sengetid heller ikke passet. Så da vækkeuret ringede kl. 6:50 på Ascot Hotel i København, fik den altså lige en gang snooze frem til 7:20. Men så var det også op.

Super flot Danish Beauty Award

Super flot Danish Beauty Award

Løbetøjet på og så afsted. Selve turen var ikke noget særligt med de 5 kilometer, dog kunne jeg mærke at pulsen var lidt høj, men det var nok pga. aftenens fest og så har jeg stadig lidt efter min Man-flu, så jeg har lidt svært ved at trække vejret dybt.

Løbeturen bød også på natur midt i København. Her en svane som varmer sine æg

Løbeturen bød også på natur midt i København. Her en svane som varmer sine æg

Men mens jeg løb tænkte jeg, at hold da op, hvor er vi landlige jyder heldige. Det er jo umuligt, at få et kontinuerligt løb i indre København, for der er lyskryds og masser vilde cyklister. Det var først da jeg ramte Søerne, at det hjalp, men alligevel skulle man stoppe om for hver 6-700 meter, hvis det ikke passede med lyskryds.

Og nu skal jeg så bare i gang med at få nogle kilometer på frem mod de kommende halvmarathons.

/Kasper

Jeg er ikke død

Ja, det har været noget stille på bloggen, men jeg har været lidt presset.

Efter en fantastisk Paristur syntes kroppen, at den skulle præmiere mig med snue og sygdom. Ja, jeg tror faktisk det var en fætter til den frygtelige mandeinfluenza, så det kunne have gået begge veje. :). Og så har jeg haft en del at gøre herhjemme.

Men nu skal jeg i gang igen, og jeg tror jeg starter ud torsdag morgen i København, for jeg skal til Danish Beauty Awards. Efter sådan en fest er det rart at få renset ud i kroppen.

Der er heller ikke længe før næste løb, så derfor skal jeg også ret hurtigt op i kilometer igen, for Horsens Folkebladsløbet er Grundlovsdag. 21,1 kilometer og det glæder jeg mig til. 21 kilometer er på en eller anden måde rimelig overskuelig fremfor det jeg lige har været igennem i Paris.

Nå, men nu går der ikke længe før den næste opdatering.

/Kasper

Efter Paris

Billede 14-04-15 07.17.03Så er de nogle dage siden jeg fik rendt Paris tyndt og oplevelsen er ved at bundfælde. Og det var uden tvivl det hårdeste jeg nogensinde har prøvet, men stadig en ultra fed oplevelse.

Kroppen var mandag ret træt. Navnlig knæ, lår og hofter var mærket. Jeg så vist ganske sjov ud da jeg forsøgte at gå ubemærket ned af flyttappen.

I dag er kroppen frisk igen og jeg overvejede at løbe i morgen. Havde dog glemt at konen fløj til udlandet i dag og så må jeg hellere være ved børnene, så jeg følger mit urs anvisninger om at jeg lige skal vente den dag eller to ekstra. Men det imponerer mig dog, at jeg er frisk så hurtig igen, for sidst var jeg noget svækket i 14 dage.

Jeg går og overvejer om Berlin i september skal være mit sidste maraton. Men sådan har jeg det næsten altid lige efter et løb, så måske ender det op i, at jeg alligevel kommer til flere løb. Men de næste par måneder skal der fokuseres på Horsens Folkeblad Løbet og så Aarhus City Halvmarathon.

Nå, tilbage til det kongelige tv :)

/Kasper

Paris Marathon 2015 gennemført

Billede 12-04-15 16.37.06Puha en hård dag på kontoret. 42 kilometer, sol og varme og så masser af løbere. Men alt det vender jeg lige tilbage til om lidt.

Dagens startede kl. 5:40, hvor vækkeuret ringede. I bad og så ned til morgenmaden. Og her startede den franske charme. Jeg havde valgt hotellet fordi de tilbød en maratonpakke, som var inkl. en tidlig specialmorgenmad. Den skulle starte klokken 6, men åbnede dog først kl. 6:20. Det meste af buffeen var tom. Ingen æg, pølser og intet brød. Jo og så skulle man selv fare rundt for at finde bestik osv. 4 stjerner er altså ikke så meget værd på det punkt.

Nå, men så var det op på værelset og klæde om og så mødes med min svoger og hans kone og så afsted mod start. Vi var der tidligt, men det var fint nok. Tiden gik hurtigt, og inden længe skulle vi i startbåsene. Jeg hoppede ind i den lilla som var tiden 3:45 og det var mit mål. 4 minutter før start skulle jeg nervøsitets tisse (Typisk mig), så jeg stillede mig i kø og det passede lige med at der var 30 sekunder til start, da jeg var klar til at løbe igen. Perfekt.

Det er lige om lidt at starten til Paris Marathon for min gruppe går.

Det er lige om lidt at starten til Paris Marathon for min gruppe går.

Desværre var min egen GPS ikke til megen hjælp for den havde problemer med signalet i de meget lange tunneller vi løb i gennem, så den endte på 43,8 km. Det gik galt efter ca. 20 kilometer.

Og så afsted. Og det gik skide godt. Jeg lå og svingede mellem 4:50 0g 5:15. De havde meddelt i højtalerne, at man skulle passe på farten for det var 1,9 kilometer nedad til at starte med. Men det er svært at holde igen når kroppen føles let og bare vil fremad. Det første 5 kilometer blev klaret på 26:15 min. Dog opdagede jeg efter 5 kilometer, at Paris kan være et problem når man løber i en gruppe med mange. Man går tit fra rigtig brede veje og til meget smalle, og det gav en masse flaskehalse. Når det åbnede op igen måtte jeg op og jagte det lilla 3:45 flag.

Det samme med de smalle veje gjalt også mellem 5-10 og 10-15 kilometer. De blev taget på henholdvis 26:23 og ja, 26:23 :). Jeg havde stadig super friske ben og øjende en chance, ved at satse lidt mere. Satte farten en anelse op og det betød også at jeg skulle siksakke meget. De næste 5 kilometer blev klaret på 26:06 min og blev således mine hurtigste 5 kilometer.

Da jeg ramte 20 kilometer havde jeg begyndende træthed, men jeg følte at det holdt sig i ro, så jeg pressede på. Dog lykkedes det mig ikke at holde pacen. Derfor blev 20-25 kilometer taget i 26:53 minutter. Altså knap 50 sekunder langsommere.

Da jeg ramte 27 kilometer ramte jeg også muren. Jeg var dog helt sikker på, at jeg nok skulle komme igennem, men jeg anede ikke i hvilken tilstand. Lårene blev tunge og kramperne varslede deres komme. De udeblev dog. Jeg forsøgte, at køle mig med vand fra flasker og løbe gennem vandstøvet der var flere steder. Men temperaturen i den bagene sol tog hårdt. 25 – 30 kilometer tog mig 27:29 minutter. Benene ville bare ikke fungere.

Ved 30 kilometer slap jeg også op for mine gels, og resten skulle foregå på vand, frugt og hvad der ellers blev tilbudt. Dog var der en Isostar energidriksted, hvor jeg snuppede en kop. Jeg var helt tømt for energi og hvert skridt smertede. Jeg skulle virkelig grave dybt, og set lyder næsten som en kliché, for tænkte på min dejlige kone og børn og at de hvertfald ikke skulle have en hjem der havde givet op. Så jeg holdt i. 30-35 kilometer blev taget i 27:29 minutter. Altså jeg begyndte at lægge rigtig meget til hver 5 kilometer. Her indså jeg også, at jeg ikke havde en chance for at nå mit 3:45 mål og jeg måtte hurtigt omstille for at finde et andet mål og dermed have noget at kæmpe for. Det blev så en ny PR. Så det vil sig under 3:49:49.

En rigtig glad mand og løber

En rigtig glad mand og løber

Jeg kan kun huske i bruddele huske hvordan jeg kom fra 35 kilometer til 42 kilometer. Dog kan jeg huske jeg var maks presset og følte at kroppen levede sig eget liv. Alligevel forsøgte jeg hele tiden lige at finde det sidste. Men 35-40 kilometer blev forceret i langsomste tid på 28:01 minutter. Og total kom jeg i mål på 3:48:17. Det er 1 minut og 32 sekunder hurtigere end min tidligere PR. Så den mission lykkede da.

Ruten her i Paris er væsentlig hårdere end jeg husker Berlin. Der er en del op og ned og når man havde løbet i tunelerne skulle man op af en hård rampe.

Vejret startede koldt omkring de 8 grader, men sluttede af over de 20 grader, så jeg er lidt ristet hvor min singlet ikke dækkede.

Hvad gik galt? Jeg tror der var flere ting, men de fleste var nogle jeg selv var herre over. 1. Jeg løb for stærkt til at starte med. 2: Jeg kunne ikke drikke nok væske til varmen. 3: Og så var ruten og varmen hård. Jeg havde ikke trænet i lignende vejr. Og der er sikkert andet.

Efter medaljen var det bare hjem og i bad, og så ud og få noget at spise. Og så var det ellers at få sendt min svoger og hans kone tilbage til Sverige.

Dejlig Engelsk Pub mad

Dejlig Engelsk Pub mad

Jeg selv flyver først i morgen middag, så jeg er lige kommet hjem efter en dejlig bøf på en Engelsk Pub.

Tak for de, ja hundredevis at tilkendegivelser på Fb, Instagram og SMS. De betyder så meget!

/Kasper

 

 

Ankommet til Paris

Så er jeg ved at være klar til søndag

Så er jeg ved at være klar til søndag

Det er altså en lang dag, sådan en rejsedag, og det er jo faktisk ikke fordi man laver det store.

Efter at have afleveret børnene som normalt i SFOén trillede jeg stille og roligt mod Aalborg lufthavn. Det var egentlig meget sjovt at se, for man kunne godt se hvem der var på vej til Marathon og hvem der bare var noget andet :)

Charles de Gaulle lufthavnen får en til at føle, at man er med i en billig sci-fi film fra 70érne om en fjern galakse

Charles de Gaulle lufthavnen får en til at føle, at man er med i en billig sci-fi film fra 70érne om livet i en fjern galakse

Min flybooking betød, at jeg skulle over Frankfurt. Fin lufthavn, men kæmpestor. Aalborg flyveren gik retmæssigt, og jeg landede i Frankfurt til det smukkeste vejr. Jeg fandt noget hurtigt at spise og drikke, og så var det ellers på flyet mod Paris.

Også denne gik med Lufthansa præcision og jeg landede næsten på minuttet i Paris. Og så var jeg på udebane. Jeg kan måske sige Merci og No, men så slutter det også. Jeg stødte på en dansk løber ved bagagebåndet og sammen fandt vi da det tog vi skulle med. Han skulle af ved Paris Nord, så der hoppede jeg også af. Det viste sig så, at han havde 600 meter til sit hotel, og da jeg slog mit op havde jeg næste 5 kilometer. Hmm, hvad gør man så? Jo jeg fandt en taxa, som dog syntes det var en kort tur, men afsted det gik så gik. Jeg troede, jeg skulle opleve min første trafikulykke, for der blev accelereret, bremset, dyttet og flere gange var jeg klar til at gribe sidespejle eller scootere som snart måtte flyve ind af de nedrullede vinduer. Men han ramte ingenting og jeg nåede frem til hotellet.

Hotellet er Hotel Royál og det ligger perfekt. 2 minutters gang og så er man ved triumfbuen og dermed også start og slut for Paris Marathon. Men værelset er lille. Ja, det er faktisk så lille, at jeg tisser i det ene skab, skal rundt om sengen og ind i det andet skab for at vaske fingre. Men hvad, det går nok, selvom jeg er en anelse skuffet.

Der var stort set ingen mennesker på expoén. Men det var stort

Der var stort set ingen mennesker på expoén. Men det var stort

Sammen med min svoger og hans kone tog vi metroen ud til expoén og hentede vores startnumre. Jeg frygtede det, men der var absolut ingen problemer. Der stod to foran mig og fra vi gik ind til vi havde startnumrene gik der vel 5 minutter. Så brugte vi ellers en times tid på alle standene, og der var altså mange. Der er altid en fantastisk stemning til de expoér. Folk går rundt og glæder sig til den store dag, som man har trænet op til længe

I morgen skal dagens bruges på lidt sightseeing og så skal stængerne ellers slappe af.

Jeg glæder mig til at skrive søndag når løbet er ovre. Over and out fra Paris.

/Kasper