Endelig i gang igen
Posted on | januar 2, 2012 | No Comments
Skadefri og topmotiveret er jeg igang igen. Dog er det snart 14 dage siden jeg var ude sidst lige for at tjekke lysken, men nu er der vist klarsyn mod målet igen.
Vejret var ganske koldt må mange sige, men godt med tøj og så af sted. Hver eneste gang jeg forlader hovedøren, efter mørkets frembrud, værdsætter jeg min pandelampe. Der er sgu lys over feltet.
Og selvfølgelig var mine høretelefoner samt mobilholder også med
. Min kone grinte lidt: Det tager 20 minutter at gøre dig klar, og du løber ca. den samme tid! Hun er så evig sjov.
Denne gang var det kun en kort tur. Forskerne (Er med i DANO-RUN) som undersøgte min lyskenskade, forsikrede mig om, at den sikre vej til en ny skade er for hurtig og hård træning. Og det kan jeg vist godt skrive under på, for det oplevede jeg sidst jeg havde samme problem. Men nu er der trænet med de brede elastikker, så jeg er klar igen
Men denne tur gik godt. Jeg passerede de 1,5 km, hvor det sidste gang begyndte at smerte igen. Undervejs forsøgte jeg min nye løbeteknik med at ramme ned på forfoden. Det er ikke helt nemt. Jeg skal hele tænke over det, for ikke at ryge tilbage i min hællanding, men mon ikke det kommer. Fordelen ved den nye teknik er noget højere hastighed, men også en højere puls. Da jeg ramte målet efter 3 km stod uret på PR. 14:57! Og målet har været 16 min lige fra starten, så det var en rigtig god løbetur. Men jeg var helt færdig i benene. Kunne mærke mælkesyren hobe sig op ganske tidligt.
Udover tiden fandt jeg også maks. pulsen. 203 bmp sagde den denne gang og med en gennemsnitlig puls på 182 bmp blev der gået til den.
Jeg skal gerne op på 3 løbeturer i denne uge. Sammenlagt vil det ikke give mere end 10-12 km, men så er jeg igang igen.
Comments
Leave a Reply

