Denne uge har været særdeles sløj når jeg tænker på løb.
Min søn har været indlagt, så det “stjal” en af mine faste løbedage, og så kom jeg bare ud af rytmen. Men her til morgen kom jeg afsted.
Det var sådan en af de der “jeg bør tage afsted” ture. Så der var ikke megen nydelse, og det blev kun til 5 km på 25: 46 minutter. Det var planlagt med kun 5 km, men tiden skulle have været et par minutter bedre, men lysten var der ikke.
Men jeg fik min første løbetur med mine nye Craft løbeunderbukser (Craft Pro Cool Boxer) og de er utrolig behagelig at have på, og man føler virkelig at der er styr på “vedhænget”
Jeg skal nok komme med en anmeldelse, men det vil ikke yde nogen retfærdighed efter blot 5 km, da problemet med skavesår normalt opstår ved 10+ km. Men den skal nok komme.
/Kasper
























