Aarhus City Halvmaraton gennemført

Er jeg glad? Ja, bestemt. Er jeg tilfreds? Ikke helt.

Vi (En kammerat og jeg) ankom til området ved musikhuset i Aarhus ca. kl. 9, og der var en super kold vind, så jeg to beslutningen om at løbe i min løbejakke. Kl. 9:30, skulle vi ud i startboksene og gøre os klar. Jeg var blevet placeret i gruppe A ved 1:50 t, men jeg vurderede at de omkringstående så mere fit ud end mig, så jeg flyttede mig ned i gruppe B, hvor der også var en 1:50 t.

Starten gik, og efter 4 min passerede jeg startstregen og brugte de første 3-4 kilometer, til at komme op i fart (Målet var pace 5:13), for mange i gruppen løb væsentlig langsommere end de 1:50 t, da de måske også havde nogen foran, som ikke løb stærkt. Men det blev til en masse frem og tilbage og til siderne, men ved Ringgade blev der luft. Det gav mig en 5 km tid der var 50 sekunder over målet, nemlig 26:50 min. Det var egentlig ok og kunne indhentes. Jeg havde ikke så meget brug for vand, og der var faktisk heller ikke mere. De kunne simpelthen ikke følge med når der kom en stor gruppe, så jeg løb videre. Og det var også her, hvor solen brød igennem, og jeg fortrød dybt mit valg af løbetøj, lange bukser og jakke.

Ved omkring 8 km, gik turen ind i busgadens parkeringshus. Jeg troede det var løgn, men jo jo, ind og løbe derinde. Ikke særligt smart, da man blot kunne have fortsat 20 meter mere og så løbet gennem bustunnellerne. Inde i parkeringshuset tabte jeg GPS signalet, så uret ikke stemte mere da vi kom ud. Irriterende.

Ved 10 km trængte jeg til vand, men desværre var problemet også her, at der simpelthen ikke var vand, eller rettere ikke skænket noget op, så efter 30 sek ventet besluttede jeg at løbe videre, og det var måske en rigtig dum ide. Ved 13 km begyndte jeg, at blive rigtig tung, og især i hovedet. Jeg havde lidt svært ved at samle tankerne, og jeg kunne i en kortere periode ikke engang aflæse mit ur. Det var bare sløret.

Men ved 16 km var der endelig styr på depotet, og jeg fik 2 glas vand og en energidrik. Det hjalp ganske hurtige og jeg fik igen lidt energi, men jeg havde tabt for meget tid, og havde på ingen måder kræfterne til at nå 1:50 t, og jeg indså også hurtigt at det nok kom til at hedde 2 timer i stedet.

Da jeg var 3 km fra mål, var jeg flad igen. En enkelt krampe havde meldt sig, men var overlevet, men tiden var simpelthen bare smuttet for mig. Der var ingen måde jeg kunne nå under 2 timer.

Jeg løb over målstregen i tiden 2:04 timer, og modtog min medalje. Jeg ville meget gerne have været under 2 timer. Nu skal jeg lige bruge et par dage på at bearbejde skuffelsen, og så er jeg klar igen til at give den gas med træningen.

Og så skal det siges, at publikum var fantastisk. Tilråb og opmuntringer når det gjorde rigtig ondt og man fik flere gange gåsehud, for det var fedt. Og så var der folk næsten på hele ruten. Kun i skoven var der lidt dødt.

Jeg hørte her til aften at to bekendte havde haft et rigtig godt løb, så det er fantastisk, og hvem ved: Måske rundbarberer jeg dem næste år 😉

Hvad var positivt?

  • Jeg fik bevist for mig selv, at jeg kunne løbe et halvmaraton. Det kunne jeg bestemt ikke for 12 måneder siden. Der løb jeg ikke engang 600 meter i et streg.
  • Jeg har erfaringer med halvmaraton til mit løb 9. sept i København.
  • Publikum.
  • Og så var vejret godt!

Hvad var negativt?

  • VANDDEPOTERNE. Det må bare ikke ske, at man ikke har vand klar til løberne. Det var overhovedet ikke de personer der stod der, som ikke gjorde deres job. De var blot for få, så det var fysisk umuligt for dem at følge med.
  • Tilskuere som bare trådte ud på vejen og der var endda en cyklist, som ikke ville vente mere, så hun trak bare cyklen midt ud i feltet. Jeg har mange meninger om hende, men de egner sig ikke til min blog.
  • Ruten var ikke optimal. Bl.a. var der lige en løbetur i et parkeringshus, og her tabte alle GPS signalet, så urerne ikke kunne holde styr på kilometerne mere. Desuden var der en del loops.
Men jeg synes alt i alt det var en fed oplevelse. Og kommer det næste år, så er jeg med igen. I aften skal tiden bruges på sofaen, da stængerne er en anelse brugte.
/Kasper
Nedenfor kan du se billeder fra Aarhus City Halvmaraton
[nggallery id=1]

 

3 Kommentarer

  1. Hej Kasper. Tillykke med din første halvmaraton. Det er sgu stort! Og jeg synes to timer er en god tid, når man tænker på løbets størrelse og alle de elementer af løbet, du ikke følte fungerede optimalt. Så er der plads til forbedringer – noget at løbe efter næste gang! Flot løbet – og du ser godt ud i den medalje 🙂

    Mvh Marianne

  2. Hej Kasper! Tillykke med din første ½ marathon. Det er sjældent at man på de lange distancer rammer ens mål i første hug, som du selv skriver er der bare så mange ting som kan gå galt. Da min frue løb sin første halvmarathon var der bla andet græs i bægerne.. og mod slutningen af løbet løb de tør for bægere, og begyndte at genbruge de brugte bægere.. . Depoterne er ofte et problem når der er mange deltagere, derfor gælder det om at finde løb med ikke alt for mange deltagere. Min erfaring er at de store løb er de sjoveste, men det er på de mindre løb man sætter tiderne. Alfa og omega er at der er nok brændstof på motoren, men bare vent til du har gennemført et par løb mere, så ved du hvad der virker for dig, hvad der skal til. Der skal også være plads til forbedringer ;o) Jeg har haft mange lægmuskel/krampe problemer, men har i det store og hele løst dem med et sæt gode kompressionsstrømper.. men når jeg i vinterhalvåret vejer 5-8 kg. for meget, skal jeg passe rigtig meget på. Synes du kan være rigtig stolt af dig selv, medaljen ser rigtig fed ud :o) Hilsen Gorm

  3. Hej Kasper! det var god gået og du har ingen grund til at være hverken ked eller skuffet – dit resultat er godt og d har selv skruet forventningerne måske for højt ligesom jeg har gjort. Jeg harvde også lidt besvær med at bestemme mig for tøj der passede til temeratur og vind og bestemte mig for at løbe i en kort ærmet cykel trøje med 3 lommer på ryggen plus en lille undertrøje under. Lommerne skulle bruges til at bære briller, lidt og spise plus en tynd cykel jakke jeg havde på indtil start. Den kan foldes sammen og fylder det samme som et lille æble og vejer 100 g.jeg fulgte også med start gruppe B (selvom jeg var C) og fulgte dem til en sluttid på 2.00 og det gik så fint i starten at jeg følte der ville jeg bare hænge mig på og så smutte til sidst… Meeen læg musklen var der efter få km og smerten voksede og voksede og jeg begyndte at tænke på at stoppe hvis det ikke forsvandt igen. Ved5 km depot spindte jeg 2 min på vand og måtte indhente min gruppe igen og det kostede … Ved 10 km brugte jeg kun 1 min og fik vand og banan. Trængsel: ja den var stor hele vejen og det var ikke nemt at komme fremad eller tilbage og jeg spekulerede på om ikke man kunne have startet os med 5-10 min intervaller for at skabe lidt mere luft? Vand: tænk hvor dum man kan være – da jeg var ude for 1 måned siden og teste 17 km på en km tid på 5:33 havde jeg mit vand bælte med med 4 små dunke med 100 ml hver og det fungere fint.Nu ville jeg ikke løbe med det også når der var både vand, banan og energi drik undervejs og det var en fiasko – hvor jeg misundte de piger der løb med vand bælte omkring mig – så det bliver brugt næste gang.Nu skal jeg have læg musklen klar igen og så ser vi til Marselis løbet hvordan det går eller en 1/2 maraton der er i Aarhus i efteråret – men det bliver ikke småskadet eller uden løb de sidste 4 uger op til.. Hilsen Kurt

Kommentarerne er lukkede.