Sparekassen Kronjylland Løbet var en god oplevelse

Efter målstregen med min nummerpræmie

Lad mig sige det med det samme. Sparekassen Kronjylland Løbet er en hård rute. Der er én stigning, eller rettere 2 med en kort pause. Og det går bare op af.

Da jeg ankom var der allerede mange mennesker fordi børneløbet allerede var godt i gang. Jeg fik hurtigt mit nummer og det blev sat fast med mine alletiders sportsmagneter. Solen bagte ned, så det var rigtig rart at gå rundt og kigge på alle de glade løbere.

Min svoger og jeg løb en kort opvarmningsrunde, som var ca. den første kilometer af ruten. Den afslørede 2 meget smalle broer, hvoraf den ene senere skulle vise sig at være noget af en stopklods for løbeflowet.

Jeg havde valgt, at for en sikkerhedsskyld at løbe i min gamle Adidas sko, men nu har jeg så tid til at komme i gang med mine Newline igen.

Efter en kort “fælles” opvarmning var vi klar. Der var start for 5 km og 10 km, så det var at holde til højre hvis man skulle løbe 10 km. Og afsted det gik, eller rettere i 10 meter gik det. Så ramte vi broen, og her mistede jeg i.flg. mit ur 15-20 sekunder (øv). Herefter zig zaggede jeg meget, men det gjorde mig ikke så meget, da jeg jo lærer af det hver gang. Min direktør havde løbet for nogle år siden og havde fortalt om løbets stigninger. Dog var jeg ikke forberedt på det der mødte mig. For det gik bare op af. Mange var allerede nede og gå her, men jeg fortsatte op, men dog med en puls på næsten 200 bmp. Så fladede det lidt ud og gik endda lidt ned igen. Og så var det ind i skoven. Det er jeg slet ikke vant til, så jeg skulle orientere mig ganske meget for ikke at snuble. For enden af skovvejen, som var 2,5 km efter start, var der et vanddepot. Egentlig underligt, at det var her, da det var lidt tidligt med vand, med mindre man tænkte på 5 km ruten som jo nu var halvvejs.

Udsigt til startområdet inden starten.

Vejen tilbage gennem skoven var umulig at overhale nogen på. Det var smalt, mørkt og mudret. Så forreste mand/kvinde i rækken bestemte farten og denne var lidt langsom, men skidt med det. En dejlig oplevelse gennem skoven alligevel. Ud af skoven og op af endnu en bakke. Ikke så stejl, men 400 meter lang og så lavede man en uvending og løb ned af samme bakke. Og så var det ind mod målområdet. Folk stod og heppede, inkl. svigermor og svogerens børn, og her skiltes man så med 5 km løberne, som stoppede og vi på 10 km fortsatte.

Anden omgang var hård. Nok også fordi man vidste, at stigningen nu ventede. Efter den fandt jeg nogle løbere som jeg kunne hænge på “hjul” med.

Jeg løb over målstregen i tiden 53:45 min (Havde håbet på 52 som tidligere skrevet, men i Mine Løb havde jeg skrevet 54:59), og det er jeg ganske tilfreds med, når jeg tænker på rutens opbygning. Tiden der kommer på hjemmesiden vil dog nok ikke svare til dette, da den startede for alle på samme tid, så den er nok 30-45 langsommere, da jeg stod og ventede på at kunne komme over startlinien. Så min egen tid på uret går fra startlinie til mållinie.

Og så var jeg superheldig at vinde en præmie på mit startnummer. En multi-power tool 🙂

Alt i alt er Sparekassen Kronjylland Løbet et super hyggeligt løb, som jeg godt kan anbefale.

Ser jeg bort fra løbet og kigger indad på min form, så mangler jeg noget Powerade Copenhagen Halfmarathon til løbet om præcis 1 måned. Så der skal nogle kilometer under fødderne nu. Det bliver hårdt, men også sjovt. Mit skinneben drillede lidt indtil jeg var varm, men ellers ingen skavanker 🙂

Ps: Min svoger vandt desværre ikke, men blev dog nummer 2 i en tid på ca. 33 min.

/Kasper