Aarhus City Halvmarathon 2013 gennemført

Ja, sådan ser den ud i år. Rigtig fin, men ville gerne have afsluttet med en bedre tid,
Ja, sådan ser den ud i år. Rigtig fin, men ville gerne have afsluttet med en bedre tid,

Og jeg kan lige så godt sige det med det samme. Tiden blev 1.56.14 og rimelig fyldt med skuffelser, så meget af det jeg skriver herefter er brok og undskyldninger.

Fra morgenen var det ganske koldt, så jeg valgte at løbe i lange Newline tights og en t-shirt. Det fungerede faktisk rigtig godt. I slutningen af løbet kunne jeg måske dog godt have ønsket korte tights, men det havde ikke ændret noget.

9.500 løber fylder meget i Århus, og da starten gik og jeg fulgte 1.50 gruppen (Jeg var bange for et for hårdt udlæg), var det svært at komme forbi, da jeg ligesom lå midt i det hele. At det senere skulle vise sig, at det ikke betød noget som helst, vidste jeg jo ikke på det tidspunkt. Jeg lå lige omkring de 5.16, på første kilometer og det var lige til den gode side.

Herefter fik jeg den til at svinge lige under og over 5.00 frem til 13 kilometer. Og her gik det så galt. Benene blev voldsomt tunge og det smertede nærmest at løbe. Væsken jeg drak sad bare fast i maven og der skete ikke rigtig mere med det udover at skvulpe. Vejrtrækningsrytmen forsvandt, så jeg mistede alt kontrol og vejrtrækningen kontrollerede mig i stedet. Heldigvis ikke så meget, som flere andre, som blev båret ind i ambulancer.

De efterfølgende kilometer blev holdt i en fart mellem 5.30 og 7.30. De 7.30 kommer af at jeg skulle træde af på naturens vegne, for det ville kroppen jo også lige pludselig 🙁

Jeg var en meget lykkelig mand, da jeg kom i mål. Kroppen var simpelthen ikke til mere i dag og jeg synes at ruten er sindssyg hård. Nu skal jeg lige bruge et par dage til at sunde mig, så er jeg stærkt tilbage i skoene. Der er jo også Markon Mandeløbet på torsdag.

Det eneste positive var, at jeg forbedrede min sidste års tid med 8.30 min.

En af præmierne William fik var en kæmpe guldbarre, og jeg kan informere om at den smagte fantastisk :)
En af præmierne William fik var en kæmpe guldbarre, og jeg kan informere om at den smagte fantastisk 🙂

Når så alt min elendighed er kommet frem, så gik det rigtig godt for William Morwabe og min svoger Brian.

William vandt i tiden 1.04 t. Det var hele 3 minutter foran nummer 2. Min svoger løb ind på 1.12 t på en flot 10. plads og det var blot en uge efter et marathon. Jeg rundbarberer dem næste gang 😉

/Kasper

Skærmbillede 2013-06-09 kl. 20.42.59

8 Kommentarer

  1. Hej Kasper!
    Du fik da en fin PR, selvom man tydeligt fornemmer din skuffelse over dit løb og din tid. Nu læser jeg ganske hyppigt din fine blog og måske skal du være lidt ekstra opmærksom på også at få løbet de længere træningsture i mere kuperet terræn. Ja, det gælder jo også de korte ture med interval og fartleg. Hvis man er vant til næsten helt flade ruter, så trækker de første 5-7 km tænder ud, når der er lidt bakker som i søndags og så risikerer man at gå lidt død senere i løbet! Et meget fint løb og arrangement iøvrigt! Op på hesten igen 🙂

    • Hej Rasmus

      Tak for de fine ord om min blog. Du har helt ret, at jeg måske har taget den lidt lette løsning, og bare løbet flade distancer. Jeg må hellere finde mig nogle “bjerge” og komme igang med noget interval.

      Ja, det var et meget fint arrangement.

      /Kasper

  2. Hej Kirsten

    Tak for trøstende ord, og du har sikkert ret. Jeg er desværre bare så resultatorienteret, at jeg tror jeg kan lave PR hver gang bare jeg træner. Men sådan er verdenen nok ikke.

    /Kasper

  3. Hej Anders

    Det der faktisk går mig mest på er, at jeg ikke formåede at holde tempoet. Jeg har trænet distancen og endda længere, men på dagen gik den ikke med lidt højere hastighed.

    Personligt synes jeg ruten er fysisk hår og faktisk er et fladt stykke som havnen psykisk hårdt, for det går bare lige ud.

    Leikr uret var faktisk ikke mad. Jeg opdagede at jeg ikke havde fået ladet den op. Så det blev Garmin denne gang.

    /Kasper

  4. Hej Kasper

    Well .. En forbedring 8 min …det må siges at være godtkendt ….at tingene på dagen ikke lige fungerede 100 procent er jo surt …. Men på trods af modstand lavede du en PR …. Den dag det hele spiller max bliver du squ “giftig” …. He he …

    Keep ón running ….

    Peter

    • Hej Peter

      Ja, jeg er måske også ved at komme frem til at jeg skal differencere tiderne efter hvilken rute det er.

      Jeg glæder mig da til den dag, hvor jeg “buldrer” indover målstregen med 1:40 🙂

      /Kasper

  5. Øh, du har lige forbedret din tid med 8 min og klaret at gennemføre på en pæn tid efter en forstuvet fod for ikke så lang tid siden??? Skuffet????
    Slet ikke så tosset hvis man kigger på det sådan rent objektivt.
    Så tillykke med det!!! 🙂

  6. Selvfølgelig er du skuffet, blot et bevis på du er fuldblodsløber 🙂 har med stor interesse fulgt din blog og beundret din ihærdige træning op mod løbet hvorfor man også kun kan tolke din præstation som en desideret offday 🙁 Du har flere gange været efter ruten, men er nu ikke helt enig i din kritik efter test på egen krop idag. Det er selvfølgelig ikke en super hurtig rute, men personligt opvejes de hårde passager (botanisk have, kongevejen og brostenene) af man formår at lave en fed byrute uden at genbruge asfalten undervejs 🙂 Hvordan klarede dit LeiKr p-huset? Dine tider på km 7 er i hvert fald pænere end min (ca. +1:30 min)

Kommentarerne er lukkede.