Rosenholmløbet gennemført

Rosenholm slot ligger majestætisk i baggrunden
Rosenholm slot ligger majestætisk i baggrunden
Rosenholm slot ligger majestætisk i baggrunden

Jeg har glædet mig rigtig længe til Rosenholmløbet, og i det store hele skuffede det ikke. Rosenholmløbet er et lille intimt løb (300 – 350 deltagere), som tager udgangspunkt fra Rosenholmslot.

Efter at have hentet Astrid og Katrine fra Løbegruppen, satte vi kursen mod Rosenholm. Dog kom vi i alt for god tid (Typisk mig), men hellere det end stress på. Efter at have siddet og slappet lidt af på en bænk gik vi op og hentede vores startnumre. Og her kom dagens første solstråle, for ved udleveringen sagde den unge dame bag bordet, at jeg havde en rigtig fin blog. Blev man lige rød i kinderne. Det tror jeg nok! 🙂

Tilbage på bænken fik jeg skiftet T-shirt nogle gange, for det var pivkoldt, så skiftede mellem langærmet og kortærmet. Men valget faldt på det først planlagte, så den blå kortærmede vandt. Og det er jeg glad for, for varmen kom hurtigt i kroppen.

Ruten ved Rosenholmløbet
Ruten ved Rosenholmløbet

11:20 blev halvmarathonfeltet sendt afsted. Hen over grusstierne gik det. Jeg løb ved siden af Katrine de første 500 meter og kunne lige ane Mark lidt længere fremme, men han fandt et hul og så så jeg ikke mere til ham.

Jeg elsker at løbe på asfalt og flade veje, og Rosenholm er alt andet end det. Det er blanding mellem grus, jord (Og i dagens anledning mudder) og så asfalt. Man skulle løbe 2 x 10,5 kilometer, så når man havde været en gang rundt, så kendte man jo til hvor man skal skulle sætte ind og hvor man skulle slappe af.

Det ville være synd og sige at ruten er flad, for den bugter sig op og ned fra 0 – 4 kilometer, hvor den sidste kilometer er en bakke uden for kategori. Den er simpelthen dræbende, men heldigvis var der vand på toppen. De næste 4 kilometer er så rimelig flade og på ok underlag, og så kommer bakkerne igen de sidste 2,5 kilometer. Heldigvis kunne man bruge de 4 kilometer i midten til at få fart i benene og luft i lungerne.

Løbegruppen samlet efter målstregen. Fra venstre: Mig (21 km), Mark (21 km), Katrine (21 km), Kurt (10 km) og Astrid (10 km)
Løbegruppen samlet efter målstregen. Fra venstre: Mig (21 km), Mark (21 km), Katrine (21 km), Kurt (10 km) og Astrid (10 km)

Da jeg passerede 10,5 kilometer var der endelig energidrik. Det havde jeg savnet ved 2. og 3. depot, og det bør der simpelthen være ved et løb af denne distance. Men igennem målportalen og afsted på sidste runde. Jeg benyttede mig lidt af at hægte mig på nogen og så følge dem lidt. Og så sætte farten lidt op og komme forbi, så de enten kunne fælge mig, eller slippe og så forsøgte jeg at finde en gruppe længere fremme at hægte mig på. Men da der var få halvmarathonløbere (74) løb man en del af tiden alene.

Jeg ramte målportalen for anden gang, og dermed målstregen, i tiden 1:53:27. Det er jeg super tilfreds med, da jeg havde sat mig et officelt mål der hed 1:59, men havde sagt 1:55 til venner og bekendte. Så det er bestået. Jeg fandt så ud af, at Mark havde løber få undrede meter foran mig (1 minut), så havde jeg givet lidt mere, så havde jeg måske nået ham, men jeg havde opgivet ham. Men jeg får dig næste gang Mark 🙂

Løbets udvikling
Løbets udvikling

Efter løbet skulle vi i løbegruppen Katrine, Astrid, Kurt og jeg spise mad derude, men der var udsolgt. Det er lidt irriterende, når man nu reklamerer med at man kan købe mad. ØV 🙁 Så i stedet kørte vi hjem og da alle var læsset af, fandt jeg en McDonalds, og nød noget rigtig snask 🙂

Men på trods af de små svipsere, så er det klart et løb jeg kan anbefale, for der er mange distancer og dermed noget for hele familien.

Og nu vil jeg bare slappe lidt af med familien efter en rigtig god træningsoplevelse, i stedet for bare at løbe alene her i området.

/Kasper

Tilrettet til officiel tid. Uret sagde 1:53:33
Tilrettet til officiel tid. Uret sagde 1:53:33