Powerade Halvmarathon 2013 gennemført

Der er intet så rart, som godt udført arbejde
Der er intet så rart, som godt udført arbejde
Der er intet så rart, som godt udført arbejde

Sikke en dejlig weekend det har været. Jeg har besøgt min søster på sjælland. Det hang selvfølgelig lidt sammen med, at jeg skulle løbe i København i dag.

Dette var lidt sidste langtur, før Berlin og derfor skulle formen stå sin prøve. Men mere om det senere.

Men jeg fik jo hentet startnummeret i sidste øjeblik, så jeg undgik at tage til København igen lørdag.

I går, lørdag, skulle jeg forsøge med mit carboloading, men energien var ikke helt til at komme afsted, men det hjalp da svoger ville løbe med og så hjalp det nok også, at Tomtom har givet mig deres nye ur til test. Derfor løb vi en 6 kilometer, som vi afsluttede i 29 minutter. Herefter kørte jeg nogle intervaller og så sluttede jeg af med 2 min stille jog. Så skulle der i teorien være åbnet op for musklerne. Dog havde jeg kun indkøbt bananer og med min vægt, skulle der spises 1/3 banan hvert kvarter. Jeg holdte det i ca. 3 timer, hvorefter der skulle spises aftensmad, men den bestod af en del pasta, så det har nok være ok. Men jeg nåede at spise 4 bananer, og det skal man måske passe lidt på med, for i morges, var maven helt umulig.

Jeg forsøgte igen her til morgen, at stille til start på næsten tom mave. Jeg spise ét rundstykke og drak en halv kop kaffe, og så eller bare en masse vand. Så da jeg stillede til start, var jeg rigtig let i maven, dog med lidt for meget liv der. Men det viste sig at fungere rigtig godt. Bare jeg spiser godt aftenen før.

Det var et lidt mørkt vejr, da vi blev skudt afsted, men efter ca. 4 minutter passerede jeg også stregen og så afsted i løb 30 meter efter 1:50 ballonen. Hele planen for løbet i dag, var at løbe stabilet og få en god oplevelse ud af det. Som en bekendt Claus sagde, så handler det blot om at samle gode løbeoplevelser inden Berlin.

Så dejligt at stå der med medaljen om halsen. Det var alt svedet værd
Så dejligt at stå der med medaljen om halsen. Det var alt svedet værd. Og sportsmagneterne fra sportsmagneter.dk gjorde igen præcis det de skulle.

Jeg løb hele tiden og “snakkede” med mine ben. Allerede ved 1 1/2 kilometer fandt jeg en fantastisk rytme, og den fulgte jeg resten af turen. Jeg ramte 5 kilometer i 26:39, superfrisk form med ultra lette ben, derfor besluttede jeg for at sætte farten op de næste 5 kilometer og så se hvad hele kroppen sagde ved 10 kilometer, inden jeg tog en beslutning om jeg skulle se stort på målet med dagens løbetur.

10 kilometer blev ramt 25:31 min senere (Total 51:35), og jeg lyver ikke, men benene var mindst lige så friske som ved 5 kilometer. Det meste trætte på kroppen var underarmene, men dem skal man jo heldigvis ikke løbe med/på. Derfor tog jeg beslutningen om at sætte farten yderligere op. Derfor passerede jeg 1:50 time fartholderne (Som skal have kæmpe ros for deres engagement) så de næste 5 kilometer blev forceret på 24:35 min. Og da jeg ved 15 kilometer var lige så frisk som ved 5 kilometer, så satte jeg farten yderligere op og gik efter min personlige rekord. Dog havde jeg under hele turen ligget i en stor gruppe, så det var lidt besværligt med disse hastighedsøgninger, for det kneb med at komme forbi og i sving røg farten helt ned.

Da jeg ramte trianglen ved ca. 20 kilometer begyndte kilometerne, at sætte sig lidt i kroppen, men ikke noget der ikke kunne overvindes (Det kostede dog 24 sekunder i tiden, men noget af det blev indhentet), og hvor var det skønt at passere målstregen i ny personlig rekord, og med masser af energi. PR på 1:46:21 mod 1:47:00 fra Aarhus Run.

Og med en vand i hånden og en medalje om halsen, var det tid til at bruge 2 minutter på at gennemgå ruten i hovedet. Alt gik som planlagt. Jeg kunne måske have hentet en anelse, ved at have placeret mig foran 1:50 ballonerne med det samme, men det er kun gisninger.

Screenshot fra officiel tid
Screenshot fra officiel tid

Når jeg ramte et vanddepot gik jeg i ca. 20 sekunder for at få væsken rigtigt ned. Første depot blev der kun drukket vand, mens de resterende var en kombi af vand og Powerade. Dog var der nogen trængsel ved depoterne, så det kostede måske 5-10 sekunder og dermed omkring 1 minut.

Men alt i alt et perfekt løb. Endte ud med negativ split (Sidste halvdel blev løbet hurtigere end første), og det er præcis sådan det skal gøre. Jeg er sgu stolt af mig selv. Det kan være mange ting, som spillede ind, men måske er carboloading ikke ren snak.

Powerade Halvmarathon er et bevis på, at Sparta har en kæmpe erfaring i at arrangere løb. Alt fungerede perfekt, og jeg kommer helt sikkert igen næste år. Og hvem ved: Om jeg igen skærer 19:25 minutter af mit tidligere bedste løb på ruten. 🙂

Jeg vil da også lige nævne at William vandt løbet og min svoger Brian kom ind på en 3. plads. Det er fandme i orden. Tillykke til jer begge.

Umm. den var faktisk god
Umm. den var faktisk god

På vej hjem mod Aarhus, forkælede jeg mig selv med en Monarchburger.

Som slut vil jeg da lige sige, tak for alle de pøj pøj, knæk og bræk osv. som jeg har fået op til løbet og ligeledes alt det efter. Nu venter jeg bare på billeder fra løbet.

/Kasper

Skærmbillede 2013-09-15 kl. 22.00.33

9 Kommentarer

Kommentarerne er lukkede.