Radisson Blu Invitational gennemført

Der var god fart på nummer 84 :)
Efter min nye 5 km PR. Og læg mærke til det korte hår; klar til Powerade og Berlin
Efter min nye 5 km PR. Og læg mærke til det korte hår; klar til Powerade og Berlin

Mit første 5 kilometerløb, hvis man ser bort fra DHL, er nu gennemført.

Efter arbejde kørte min kollega Martin og jeg ned til Radisson Blu hotellet i Aarhus. (JUBIIII, han blev rask). Der var ikke så mange da vi ankom, men der gik ikke lang tid før at det vrimlede med glade motionister. Radisson Blu Invitational er et lille lukket løb, men denne gang var der rekorddeltagelse med ca. 160 løbere. Og Radisson donnerede 75 kr. pr løber til trængende børn. Så det blev til en check på lidt over 10.000 kr. Go´ stil Radisson!!!

Jeg er ikke så meget til det der fællesopvarmning, da jeg ikke har koordinationsevnen, så jeg kommer bare til at ligne noget man ikke kan være bekendt ;), så Martin og jeg løb en lille kilometer som opvarmning og mens alle stod og hoppede og sprallede løb jeg selv lidt frem og tilbage på parkeringspladsen.

Da jeg kørte derned var jeg lidt i tvivl om hvordan jeg skulle gribe løbet an. Skulle jeg satse på de 25 minutter, eller skulle jeg give den gas og se hvad det kunne bære? Men da Martin og jeg løb opvarmningen følte jeg mig let og ubesværet, så jeg besluttede at det var dagen for fart.

Der var god fart på nummer 84 :)
Der var god fart på nummer 84 🙂

Da starten skulle til at gå, gik folk hen til startlinien, og jeg forsøgte at komme godt frem, men der var lidt svært for alle ville frem, selv de lidt langsommere. Det betød, at farten de første 100 meter var ganske langsom, men så åbnede det op. Dog var man lidt hæmmet af, at man også skulle passe på biler osv., for ruten var ikke spærret. Men den næste kilometer overhalede jeg rigtig mange af de langsommere løbere.

Den første kilometer løb jeg på 3:59, som er en fantom tid for mig, men jeg kunne godt mærke det træk tænder ud, men jeg blev ved med at presse på. Det resulterede i 2. kilometer på 4:11 og 3. kilometer på 4:29. Stadig gode tider, men alligevel lidt langsommere. Jeg mistede lidt gnist da jeg ramte Brabrandstien, for det er kendt område og jeg var lidt usikker på hvor vi skulle dreje af.

Lige inden starten gik, fik at vide at det i stedet for 5 kilometer var 5,5 kilometer pga. vejarbejde. Det ødelagde faktisk psyken lidt, for jeg havde lige planlagt de 5 kilometer i hovedet.

Da jeg passerede 4 kilometer med en pace på 4:44, kunne jeg godt se der var en chance for ny 5 kilometer rekord, så jeg pressede yderlige på selvom benene begyndte at være lidt tunge, og mund og hals var godt tør. Og så gjorde tandlægebesøget i tirsdags det ikke meget bedre, for jeg kunne begynde at smage blod, så såret var nok gået op. Men der var ikke rigtig tid til at stoppe op.

En ganske acceptabel pace, som sikrede mig en PR på 5 kilometer
En ganske acceptabel pace, som sikrede mig en PR på 5 kilometer

De sidste 200 meter gik gennem Scandinavian Center og det åd selvfølgelig lidt tid, for der er MASSER af trapper. Det sjove var dog, at det ikke var trapperne, som man tog 2 af gangen, som var problemet, for det var som om benene var ultra lette, men når man så kom til toppen af trappen og skulle frem mod næste, så var benene blytunge. Det gjorde også, at der ikke blev nogen nævneværdig spurt fra min side. Jeg var dog overrasket over hvor få der var kommet i mål inden mig. Jeg passerede stregen i 24:34 minutter i.flg. mit ur på 5,5 kilometer (Officiel tid blev 24:32). Den sidste halve kilometer trak virkelig tænder og havde en pace på 5:21.

Løbet gav mig en ny ren 5 kilometer rekord på 21:45 minutter. Og jeg mærkede intet til venstre ben, så jeg tager det som, at det er 100% i orden. Totalt blev jeg nummer 31 og det er jeg egentlig godt tilfreds med. Det er i den første 4. del.

Som afslutning var der en lækker buffet, så det var en dejlig afslutning på løbet. Jeg er klar næste år, hvis jeg får invitationen.

/Kasper

PS: Hvis du selv løb og har ledt forgæves efter de officielle tider, så er det hemmelige link lige her 🙂

3 Kommentarer

  1. Fedt at du er tilbage – og så i det tempo. Og imponerende første km i det mylder! Flot…
    (Så sidder jeg bare her med isposen på foden og tæller timer til Berlin – yikes)

    • Ja, det er super fedt. Trods den manglende træning har formen vist aldrig være bedre. Hvad er der dog sket med den fod? Det er ikke så foregentlig Berlin…

      • Så falder den ‘manglende træning’ vist ind under kategorien ‘restitution’ 😛
        Nej, ikke så foreneligt med Berlin. Men det bliver vi to om at bestemme 🙂 (har ynket rigeligt på løbesiden)

Kommentarerne er lukkede.