Shingle Creek Trail Run gennemført

Klar, parat, start. Eller hvertflad klar! Det grønne armbånd (Bandana) repræsenterer en kræftform.
Klar, parat, start. Eller hvertflad klar! Det grønne armbånd (Bandana) repræsenterer en kræftform.
Klar, parat, start. Eller hvertflad klar! Det grønne armbånd (Bandana) repræsenterer en kræftform.

Vækkeuret ringede alt for tidligt, når man tænker på at det er ferie. Men sådan er det jo og det var selvforskyldt, så det var til at overleve.

Dagen i går var ellers ikke den anbefalede opladning, for jeg traskede rundt i Disney World og frygtede at være helt bombet i benene. Men overraskende nok, så var jeg det ikke.

Klokken 6:30 sad vi i bilen og kørte retningen mod Hunter’s Creek, som det hedder, hvor vi løb, selvom selve løbet hedder noget andet.

Luftfugtigheden var så høj, at selv bare at gå ud i bilen fik svedperlerne frem. Vi ankom 7:05, og jeg var da lidt nervøs for at se hvad det var vi havde tilmeldt os. Men det var supergodt. Jeg vil tro der var ca. 200 mennesker, hvoraf måske 120 løb.

Folk var meget interesserede i at vi var kommet helt fra Danmark og Sverige for at løbe med dem. Dog fik vi forklaret, at det kun var 80% af grunden. Resten var pga. ferie 🙂

Så bliver det da ikke mere amerikansk, med en stor bil i baggrunden.
Så bliver det da ikke mere amerikansk, med en stor bil i baggrunden.

Brian (Min svoger som også deltog) og jeg løb en tur for at se lidt nærmere på ruten og selve trail delen. Det stod hurtigt klar, at det ikke var den vilde trail (Jeg må tage min svogers ord på det, for har ikke løbet trail før), men der var dog sving og steder man ikke burde træde. Vi fandt også hurtig ud af, at vi ikke var de eneste i skoven. Det vrimlede nemlig med bidende insekter. Og på noget af turen havde man så sumpe på begge sider, så man ventede bare på en kæmpe alligator.

Efter nationalsangen blev der stillet til start. Det var jo et kræftløb, så det var et løb for sjov, så ingen officielle tider. Der var “motionisterne” og så var der konkurrenceløberne. Jeg stillede mig hos konkurrencenløberne og det var rigtig fint, for det passede fint til mit tempo.

23:12 og jeg er rigtig tilfreds. Det var det bedste jeg kunne og faktisk kun 1:30 min fra min PR.
23:12 og jeg er rigtig tilfreds. Det var det bedste jeg kunne og faktisk kun 1:30 min fra min PR.

Starten gik, og der blev lagt hårdt ud med pace 4:08. Det var selvfølgelig noget hurtigere end jeg plejede, men det gjalt lige om at komme afsted. Efter at have løbet ca. 1 mile (1,6 km, blev jeg nødt til at sætte tempoet noget ned, for den hårde start havde kostet. Endvidere var jeg gennemblødt af sved og kæmpede virkelige med at holde mig i gang. Ved 1,5 mile (Omkring 2,4 km) mødte jeg Brian, som var på vej retur og han havde et KÆMPE hul ned til nummer to. En tysker, bosiddende i Florida, og som løbe i ganske alm. løse sandaler.

Efter at have løbet 2 miles (3,2 km) løb jeg ind i sumpen. Og her var det så lidt ind og ud mellem træer og rødder.

Ved 3 miles (4,7 km) nåede jeg opløbstrækningen, og en pige sagde jeg lå nummer 8 (Om det stemmer ved jeg ikke, da der ingen officiel stilling er), men det gav mig kræfter til at jagte “nummer 7”, men jeg manglede desværre et par meter, da målstregen blev nået. Jeg løb i mål på 23:12 min.

Og det var sidste tur for disse sko. Et par nye står klar på hjemmeadressen i Danmark
Og det var sidste tur for disse sko. Et par nye står klar på hjemmeadressen i Danmark

Efter løbet kom folk hen med rosende ord, og de blev ikke mindre da jeg stod sammen med Brian, som hamrede i mål på 16 minutter og dermed tog førstepladsen. Vi blev en attraktion, og folk ville have taget billeder med os. Og amerikanerne er så varme og interesserede. Så hyggeligt.

Det var et utroligt hårdt løb. Ikke pga. distancen, men meget mere på grund af vejrforholdene. Men sjovt, det var det.

/Kasper

Tilrettet til 5 km, da den viste 4,86 km ved slut.
Tilrettet til 5 km, da den viste 4,86 km ved slut.

Skærmbillede 2013-10-26 kl. 15.46.52