Holstebro Bymarathon 2014 gennemført

Færdig og med min halve medalje rundt om halsen
Færdig og med min halve medalje rundt om halsen
Færdig og med min halve medalje rundt om halsen

Jeg er kendt for min “jeg skal være i god tid”. Faktisk så meget, at det går flere af mine kollegaer på. Og Holstebro Bymarathon, var da heller ikke undtagelsen.

Jeg havde læst på hjemmesiden, at man kunne hente startnummer lørdag i Nørreport Centret. Men efter 30 minutters søgen, fandt jeg nogle med Holstebro Bymarathonjakker på. De så helt forkerte ud i ansigtet, da jeg hårdnakket påstod, at der stod lørdag på hjemmesiden. Jeg hev telefonen frem og læste højt: Startnumre kan afhentes i Nørreport Centret på løbsdagen fra kl. 9.00. Det var sgu lidt flovt. Jeg havde læst løbsdagen som lørdagen. Nå, men jeg krøb i musehullet og forsvandt i rask trav igen 🙂

Jeg besøgte mine forældre, som stadig bor i Holstebro, så lørdag aften blev brugt på alt andet end at tænke på løb. Der var kortspil og rødvin (Dog kun 1 glas). Super hyggeligt.

Jeg blev vækket af min mors stemme kl. 8. Præcis som da man boede hjemme, mega hyggeligt :). Nå, men ned med noget morgenmad, og som jeg har erfaret, så er en let morgenmad sagen, så det blev et rundstykke med pålægchokolade, kaffe og masser af vand. Og så var det i bad og i tøjet.

Jeg kørte, så jeg kunne være ved startnummerbordet ca. 10:15. Der var allerede kommet en del, men jeg fandt mig hurtig på listen og få minutter efter var jeg udstyret med nummer 214. Selvom det var i Holstebro, hvor jeg var opvokset, så kendte jeg kun en håndfuld, men oplevede da lidt sjovt. Pludselig, spurgte en som jeg ikke kendte, om jeg var klar og brugte mit navn. Jeg kiggede undrende, men var som altid klar på en snak. Det var Thomas, som åbenbart følger bloggen, og han kunne åbenbart kende mig på mit George Clooney hår 😉 (Eller noget). Desværre fik jeg ikke fat i hans efternavn, så har ikke kunne tjekke hvordan det gik ham. Så Thomas, hvis du læser dette, så skriv lige hvordan det gik.

Kort inden start, var det lige tid til toilettet. Jeg får helt pr. automatik verdens mindste blære, når vi nærmer os starttidspunket. Dog var der vild kø, så da der kun var 4 minutter til start tog jeg chancen. Og vupti. Helt alene. Jeg stod ved start 1 minut før marathongruppen skulle afsted, og der gik så tyderligere 7 minutter inden vi andre “halvløbere” blev sendt afsted.

Ja, man må jo nøjes med en halv medalje ved halvmarathon
Ja, man må jo nøjes med en halv medalje ved halvmarathon

Når man står der i et startfelt, så falder man hurtigt i snak. Og det er super hyggeligt. Men 10-9-8…-2-1 bang! og starten gik. Men som altid, selvom vi kun var 300 tilbage, så begynder man ikke at løbe ved startskudet. Man venter til der bliver plads. Første gang, var det en vildt underlig fornemmelse.

Men så blev det min tur, og det gik gennem Nørreport Centret til at starte med. Stille og roligt, indtil vi ramte gågaden, som er lige når man kommer ud af centret. Så var jeg præcis som jeg plejer. Jeg zig-zaggede mellem løbere, accelerede og bremsede. Måske er det bare sådan jeg er: En ko på forårsgræs. Målet var, at ligge med ca. 5:30 i snit. Det ville passe med, at det “blot” skulle være kilometerne jeg skulle have i benene og målet om en tid på 1:55.

Det gik super godt og pga. der om lørdagen, var kommet et gevaldigt regnskyl, var ruten omlagt, da vi alle ellers skulle have haft våddragter på omkring Storeåen. Ned forbi nogle kolonihaver og ud mod regionens tv-station, TV Midt/Vest. Et stykke ud af ringvejen løb man så under vejen og så modsat retning på den anden side. Det blev afløst af ca. 500 meter skov, med smat og mudder.

Tilbage i gågaden og op mod Nørreport Centret igen. Og de som kender gågaden i Holstebro kan skrive under på, at den går op af, når man komme fra Storetorv. Og jeg kan så skrive under på, at den ikke føles mildere anden og tredje gang 🙂

Allerede ved første kilometerangivelse matchede det slet ikke mit ur. Den sagde 3 kilometer, og mit ur sagde nærmere 3,5 kilometer. Det brugte jeg lidt af løbetiden til at tænke over. Også fordi, at når man løber samme rute 3 gange, så skal man forsøge at få hjernen til at tænke på noget andet, og så bare lade kroppen gøre arbejdet.

Efter distancefejlen i løbet, har jeg selv regnet det sammen her.
Efter distancefejlen i løbet, har jeg selv regnet det sammen her.

Ved depoterne var der vand og Ribenasaft, så jeg var glad for at jeg kunne supplere med mine egne gels.

Da jeg nåede 19 kilometer på mit ur, var jeg helt sikker på, at der var noget galt. Jeg spurgte dem jeg løb ved siden om de også syntes, at det lugtede af for mange kilometer. Og de var af helt samme opfattelse. For at sige det mildt, så var det vildt demotiverende. At høre uret bippe: Hurra du har gennemført! og så skal man bare løbe videre, for man er først ved at nå gågaden. Øv, men jeg måtte jo kæmpe på. Men jeg var flere gange ved at stoppe op, for benene var blevet blytunge og hele kroppen gjorde bare modstand og gad ikke mere. Men jeg hankede op i “tøsedrengs Kasper” og gav alt hvad jeg havde tilbage.

Jeg krydsede mål i 2.00.35 og kunne så regne ud at selve halvmarathondistancen måtte ligge tæt på målet. Og efter at have regnet på det herhjemme, så er tiden 1.54.33. Så det er rigtig fint ramt på mål. Så jeg er tilfreds. Under hele turen, var mit åndedræt stille og roligt, så det lader til at jeg er ved at være der, hvor jeg kan presse lidt mere igennem.

Mit ur viste 22,1 km men løbsarrangøren har været ude og sige, at den var 22,5 km.

Selve ruten var ganske kuperet, og vejret spillede med blæst, regn og godt med smat.

Mors mad gjorde godt
Mors mad gjorde godt

Da der både bliver løbet halv- og helmarathon, så fik vi dovne da også kun en halv medalje. Sjov detalje!

Men alt i alt en skøn dag, trods skønhedspletten. Og så blev aftenen lige sluttet af med mors kødgryder, så det blev til en ordentlig potion dejlige dansk mad. Det trængte jeg til.

Benene holdt også hele vejen, og knæene forholdt sig i ro. Selv nu, hvor jeg er blevet kold, så er det fine. Så det tyder måske på, at de bare piver lidt fordi træningsmængden er sat op. Vi ser dagen an i morgen 🙂

Jeg fik desværre ikke optaget noget med Nilox kameraet, da familien ikke stod med til start, så jeg kunne ikke lige komme af med det ved start.

Rutens terræn
Rutens terræn

/Kasper

1 Kommentar

Kommentarerne er lukkede.