VM Halvmarathon gennemført

Jeg er glad for at det er ovre. Og så dejligt at have Samuel med.

Photo 29-03-14 20.40.08Man får næsten ikke bedre omgivelser end når solen bager ned i København. Og sådan var dagen i dag.

Det var mit første løb, som startede så sent. 12:55 skulle starten gå. Jeg forlod Nordsjælland og begav mig mod København med min familie. Min svoger skulle også løbe, så det var rigtig hyggeligt.

Vi kom i god tid og det var nemt at komme til startområdet. Og det kendetegnede faktisk langt det meste af løbet. Det var vel organiseret og kun få ting fejlede.

Men en ting man ikke kom udenom var, at 30.000 løbere er meget i de Københavnske gader. Jeg tog beslutningen i går, at jeg ville forsøge at ramme 1:45. Min træning har jo været lidt uorganiseret den seneste tid, så det var et meget ambitiøst mål. Men jeg forsøgte.

Da starten gik, stod min gruppe og jeg ved Diamanten og man følte sig lidt udenfor, for man kunne intet høre og intet se. Men vi begyndte pludseligt at gå frem mod start. Det var nok ca. 500 meter, og pludselig satte vi i løb. Jeg lagde mit tæt på min svoger, og det gav en starthastighed på 5:18, hvilket man må sige var rigtig fint for en start og et trængt felt. Efter ca. 1 kilometer blev hastigheden øget, og vi lå på lige under 5 min. Kroppen føltes helt rigtigt, så jeg pressede mig selv til at holde tempoet, selvom det var højere end mit trænede tempo.

Når man løber i et så stort felt, så handler det om at finde “hullerne” og være heldig at finde en “stime”, som holder hastigheden, og som ikke bremser ned. Det var min svoger noget bedre til end mig, og ved 8 kilometer lå han 50 meter foran mig, og jeg kunne ikke komme op, da jeg havde en mange nedbremsninger for ikke at ramme alt for mange hæle.

Min hastighed var også røget noget ned og hed nu omkring 5:06 og jeg passerede 10 kilometer ved 51:05. Rigtig fin tid. Her mistede jeg min svoger af syne og fortsatte “alene”. 15 kilometer blev nået ved 1:17:56 og det betød at farten var yderligere røget ned til 5:23.

Og så skete det. Ved 16 kilometer stoppede alt energi. Jeg ramte “muren” og jeg ramte den hårdt. Ved 16,5 kilometer overvejede jeg seriøst at stoppe, for de 1:45 kunne jeg ikke nå, og alt gjorde bare ondt. Med sportstape har jeg fået styr på vablerne på tæerne, men så fik jeg for første gang en stor vabel lige under svangen og det var bestemt ikke så rart.

Jeg er glad for at det er ovre. Og så dejligt at have Samuel med.
Jeg er glad for at det er ovre. Og så dejligt at have Samuel med.

Men jeg fik overbevist mig om, at jeg nu bare skulle i mål, og gerne under 1:55. Jeg syntes det var verdens længste opløbsstrækning, men pludselig var mål der og det gav mig en tid på 1:53:02. Og jeg er faktisk godt tilfreds. Jeg var noget skuffet lige efter, men må konstatere at det er målet jeg kan nå med så lidt træning. Så må jeg bare tage mig sammen.

Min svoger løb på flotte 1:46:38. Super sejt. Den anden svoger (Ja, og så har jeg ikke flere) løb på 1:13:33.

Desværre var der valgt, at noget af afskærmningen på ruten var noget sporarisk, og det betød desværre at der stod et element af afspærring lige pludselig. Og det resulterede i, at rigtig mange løb lige ind i dem. Og så var der lidt problemer når der kom mange til et vanddepot. De kunne simpelthen ikke følge, men det gjorde alt hvad de kunne.

Alt i alt, en rigtig god oplevelse, selvom det ikke gik helt som det skulle. Tak til IAAF og Sparta.

Hjemmelavet burger med frits. Lækkert. Og så 3 af dem.
Hjemmelavet burger med frits. Lækkert. Og så 3 af dem.

Da vi kom hjem stod den på hjemmelavede burgere, og der er jeg da sikker på at nogle af de 1800 kcal kom på igen 🙂

Photo 29-03-14 20.58.47

 

4 Kommentarer

  1. Super godt løbet! Tillykke med det 🙂
    Jeg fulgte lidt med herhjemme ved fjernsynet og der var godt nok mange mennesker! Kan slet ikke forstå, I kunne komme til for hinanden.

    • Hejsa og tak. Og ja, der var mange mennesker, og det handlede lidt om at ramme de rigtige “huller”, for at komme forbi.

      Men fed oplevelse.

Kommentarerne er lukkede.