Paris Marathon 2015 gennemført

Billede 12-04-15 16.37.06Puha en hård dag på kontoret. 42 kilometer, sol og varme og så masser af løbere. Men alt det vender jeg lige tilbage til om lidt.

Dagens startede kl. 5:40, hvor vækkeuret ringede. I bad og så ned til morgenmaden. Og her startede den franske charme. Jeg havde valgt hotellet fordi de tilbød en maratonpakke, som var inkl. en tidlig specialmorgenmad. Den skulle starte klokken 6, men åbnede dog først kl. 6:20. Det meste af buffeen var tom. Ingen æg, pølser og intet brød. Jo og så skulle man selv fare rundt for at finde bestik osv. 4 stjerner er altså ikke så meget værd på det punkt.

Nå, men så var det op på værelset og klæde om og så mødes med min svoger og hans kone og så afsted mod start. Vi var der tidligt, men det var fint nok. Tiden gik hurtigt, og inden længe skulle vi i startbåsene. Jeg hoppede ind i den lilla som var tiden 3:45 og det var mit mål. 4 minutter før start skulle jeg nervøsitets tisse (Typisk mig), så jeg stillede mig i kø og det passede lige med at der var 30 sekunder til start, da jeg var klar til at løbe igen. Perfekt.

Det er lige om lidt at starten til Paris Marathon for min gruppe går.
Det er lige om lidt at starten til Paris Marathon for min gruppe går.

Desværre var min egen GPS ikke til megen hjælp for den havde problemer med signalet i de meget lange tunneller vi løb i gennem, så den endte på 43,8 km. Det gik galt efter ca. 20 kilometer.

Og så afsted. Og det gik skide godt. Jeg lå og svingede mellem 4:50 0g 5:15. De havde meddelt i højtalerne, at man skulle passe på farten for det var 1,9 kilometer nedad til at starte med. Men det er svært at holde igen når kroppen føles let og bare vil fremad. Det første 5 kilometer blev klaret på 26:15 min. Dog opdagede jeg efter 5 kilometer, at Paris kan være et problem når man løber i en gruppe med mange. Man går tit fra rigtig brede veje og til meget smalle, og det gav en masse flaskehalse. Når det åbnede op igen måtte jeg op og jagte det lilla 3:45 flag.

Det samme med de smalle veje gjalt også mellem 5-10 og 10-15 kilometer. De blev taget på henholdvis 26:23 og ja, 26:23 :). Jeg havde stadig super friske ben og øjende en chance, ved at satse lidt mere. Satte farten en anelse op og det betød også at jeg skulle siksakke meget. De næste 5 kilometer blev klaret på 26:06 min og blev således mine hurtigste 5 kilometer.

Da jeg ramte 20 kilometer havde jeg begyndende træthed, men jeg følte at det holdt sig i ro, så jeg pressede på. Dog lykkedes det mig ikke at holde pacen. Derfor blev 20-25 kilometer taget i 26:53 minutter. Altså knap 50 sekunder langsommere.

Da jeg ramte 27 kilometer ramte jeg også muren. Jeg var dog helt sikker på, at jeg nok skulle komme igennem, men jeg anede ikke i hvilken tilstand. Lårene blev tunge og kramperne varslede deres komme. De udeblev dog. Jeg forsøgte, at køle mig med vand fra flasker og løbe gennem vandstøvet der var flere steder. Men temperaturen i den bagene sol tog hårdt. 25 – 30 kilometer tog mig 27:29 minutter. Benene ville bare ikke fungere.

Ved 30 kilometer slap jeg også op for mine gels, og resten skulle foregå på vand, frugt og hvad der ellers blev tilbudt. Dog var der en Isostar energidriksted, hvor jeg snuppede en kop. Jeg var helt tømt for energi og hvert skridt smertede. Jeg skulle virkelig grave dybt, og set lyder næsten som en kliché, for tænkte på min dejlige kone og børn og at de hvertfald ikke skulle have en hjem der havde givet op. Så jeg holdt i. 30-35 kilometer blev taget i 27:29 minutter. Altså jeg begyndte at lægge rigtig meget til hver 5 kilometer. Her indså jeg også, at jeg ikke havde en chance for at nå mit 3:45 mål og jeg måtte hurtigt omstille for at finde et andet mål og dermed have noget at kæmpe for. Det blev så en ny PR. Så det vil sig under 3:49:49.

En rigtig glad mand og løber
En rigtig glad mand og løber

Jeg kan kun huske i bruddele huske hvordan jeg kom fra 35 kilometer til 42 kilometer. Dog kan jeg huske jeg var maks presset og følte at kroppen levede sig eget liv. Alligevel forsøgte jeg hele tiden lige at finde det sidste. Men 35-40 kilometer blev forceret i langsomste tid på 28:01 minutter. Og total kom jeg i mål på 3:48:17. Det er 1 minut og 32 sekunder hurtigere end min tidligere PR. Så den mission lykkede da.

Ruten her i Paris er væsentlig hårdere end jeg husker Berlin. Der er en del op og ned og når man havde løbet i tunelerne skulle man op af en hård rampe.

Vejret startede koldt omkring de 8 grader, men sluttede af over de 20 grader, så jeg er lidt ristet hvor min singlet ikke dækkede.

Hvad gik galt? Jeg tror der var flere ting, men de fleste var nogle jeg selv var herre over. 1. Jeg løb for stærkt til at starte med. 2: Jeg kunne ikke drikke nok væske til varmen. 3: Og så var ruten og varmen hård. Jeg havde ikke trænet i lignende vejr. Og der er sikkert andet.

Efter medaljen var det bare hjem og i bad, og så ud og få noget at spise. Og så var det ellers at få sendt min svoger og hans kone tilbage til Sverige.

Dejlig Engelsk Pub mad
Dejlig Engelsk Pub mad

Jeg selv flyver først i morgen middag, så jeg er lige kommet hjem efter en dejlig bøf på en Engelsk Pub.

Tak for de, ja hundredevis at tilkendegivelser på Fb, Instagram og SMS. De betyder så meget!

/Kasper

 

 

7 Kommentarer

  1. Hej Kasper. Fed beskrivelse af løbet. Jeg skal løbe Paris om 29 dage – min marathondebut.
    Har du nogle gode råd til ruten i Paris, som du ikke har givet videre i blog indlægget. Jeg frygter lidt de tilsyneladende mange tunneller. Jeg er vant til bakker, men aner ikke hvordan jeg reagerer når jeg kommer over 32 km…… Formen er god, men et marathon er jo en speciel distance. Målet hedder under 03.45.00, hvilket formen klart er til – men om psyken og kroppen er enige – det må tiden vise. Tak for god inspiration.
    /Rasmus

    • Hej Rasmus

      Der står en kæmpe oplevelse og venter på dig. Det at stå der på den store brede vej og vente på startskuddet er helt fantastisk.

      Om der er andet end det jeg har beskrevet? Ikke hvad jeg kan huske, men du har ret i tunellerne er ganske vilde, for det kræver noget at komme op derfra igen, men omvendt så skærmer de også lidt for forårssolen.

      Marathon er et helt fantastisk samspil mellem krop og hovede. Og har man trænet fornuftigt, og indstillet sig på at det kommer til at gøre ondt, så er der chance for at man får en helt fantastisk oplevelse hvor glæde, frygt, fortrydelse og ikke mindst sejrsrus blandet og kroppen ikke ved hvad der er op og ned. Men en fed oplevelse.

      Pas på dig selv derude, og husk at nyde det. Et lille tip kunne være, at starten går nedad så pas på farten.

      /Kasper

  2. Hej Kasper. tillykke med din nye pr.
    det var en varm dag for os danskere og så er tyskere åbenbart bare bedre til at arrangere den her type løb. (kun et depot med energi, ufattelig mærkelig måde at sende folk af sted på, manglende afskærmning når vejen blev smallere og ved sving og så er der opbakningen bare bedre i Berlin 🙂 og der var vel heller ingen vand de sidste 6-7 km? )
    Gik personligt også lidt mere død end planlagt, mistænker varmen, men også rigtig meget sightseeing de foregående dage. Jeg trackede 29 km om lørdagen, hvor de 14 af dem var i metro, så de bliver hurtig til nogle km sådan en dag.

    • Hej Nick

      Tak. Ja, det var ret lunt og Berlin fungerer rigtig godt. Ja, der var nogle steder hvor det var lidt besværligt/farligt at løbe.

      Det er sjovt du nævner vandet på den sidste post. Jeg troede også de havde glemt den, men den kom faktisk ca. 6 km efter den anden sidste post. Altså 1 kilometer senere end planlagt.

      Ja, man skal passe på med alt det sightseeing. Jeg var selv en tur op af trapperne i Eiffeltårnet, men det gik nu lettere end forventet.

      Hvordan gik det for dig?

      Mvh
      Kasper

    • Hej Anne

      Tak. Det blev en kamp ja, men når nu lige ømheden har lagt sig og hele oplevelsen er blevet fordøjet. Så gør jeg det nok igen 🙂

      /Kasper

      • Kender godt den fornemmelse, næste marathon udfordring bliver allerede planlagt inden.tængerne er helt ok igen. Man bliver bidt af det 🙂
        God restitution og god fornøjelse med næste projekt.

Kommentarerne er lukkede.