Iformløbet Aalborg 2015 gennemført

Glad og tilfreds efter løbet
Glad og tilfreds efter løbet

Temperaturmæssigt var det perfekt, men hold da op en vind de holdt sig i det Nordjyske til Iformløbet. Hele vejen fra Aarhus og til Aalborg rev det godt i bilen, og det stilnede ikke af inden voksenløbet med 5 kilometer og 10 kilometer.

Billede-17-05-15-10.49.00Jeg var der i lidt god tid, fik mit nummer (2627) og så jeg gik lidt rundt og fandt hurtigt Newlineteltet, hvor jeg stødte ind i Maja fra Newline. Hun stod dog for biksen, så hun løb ikke selv. Tiden sneglede sig lidt afsted og det var rigtig koldt og blæsende.

20 minutter før start smed jeg tøjet, og løb en lille tur på en lille kilometer med vekslende fart, for at få pulsen til at svinge lidt. Jeg havde rigtig god erfaring med det i Holstebro og derfor ville jeg forsøge igen. Jeg føler det lidt som om jeg efterfølgende hurtigere kan sætte farten op uden at føle mig presset på luft.

Jeg stillede mig til start og tror jeg havde tilmeldt mig på 52 minutter, så jeg røg i startgruppe 2. Det betød at jeg lige skulle vinke farvel til startgruppe 1 inden mine hvide ben selv skulle arbejde. 3-2-1 og starten gik. Der var noget trængsel og jeg var havnet blandet en del langsommere løbere. Turen i dag skulle vise sig, at blive den første hvor jeg ikke blev overhalet under hele løbet. Kunne det bare blive en fast tradition 🙂

Men vi kom afsted og lå til start i læ for vinden og drejede endda med vinden, så vi havde medvind. Det satte naturligvis farten op, men stadig var det meget svært at komme forbi, så jeg valgte at løbe ude på vejen og få overhalet en masse mens der var plads. Dog blev den første kilometer også min langsomste med 5:05. Når jeg nu skriver at det var den langsomste åbner jeg også op for at det, tidsmæssigt, blev en rigtig god løbetur.

Efter den første kilometer åbnede det lidt op og jeg kunne hæve farten. Jeg fandt også de fleste huller jeg kunne smutte igennem og jeg undgik de fleste som løb med musik i ørerne, og intet bemærkede omkring dem. Vi nåede ned på havnen og her begyndte en anden af udfordringerne, vinden. Og den var kraftig og kom med flere stød. Men godt som man kæmpede med den så holdt den helt op, og så tænkte man hva dælen og når man så løb “afslappet” igen, så hamrende den afsted igen. Der måtte være bygningen på havnen, som tog noget af den. Vi fik også lige 5 – 10 minutters vand dernede, men aldrig så man blev gennemblødt.

Ved 8 kilometer stødte 10 kilometerne (Som jeg var en del af) sammen med 5 kilometerne, og det gav lidt udfordinger med hastigheden igen og sådan fortsatte det ind i den 9. kilometer. Denne lå gennem gågaden i Aalborg, smart intiativ, men det gav også lidt pladsmangel pga. cykler osv. og så det der bare ikke må være: Der var et lyskryds som folk skulle stoppe op ved. Hvad sker der lige der. Hvis man kan regulerer andre steder i byen, hvorfor så ikke lige det sidste. Jeg var så heldig at det lige passede med at jeg kunne løbe over, men der stod 20-30 løbere og ventede. Det er sgu ringe planlagt.

Den sidste kilometer var inde i Østre Anlæg og her var altså crowded. Der var ikke plads til meget andet end at følge strømmen. Dog hjalp det lidt, at jeg havde fået mig arbejdet god top i startgruppe 1 og det gjorde at det var rimelig hurtige løbere. De sidste 100 meter blev der plads til at sætte farten op, og det er nok også derfor den sidste tid hed 4:19 på kilometeren. Jeg sluttede med en tid der hed 46:57 og det var “slet æ så ringe”

Efter 2 kilometer kørte det lidt i hovedet om jeg nu kunne holde den hastighed jeg havde, men omkring 5-6 kilometer var jeg overbevist om at det nok skulle gå. Benene ville og åndedrættet var helt roligt. Kigger jeg på pulsen, så har jeg ligget i 80-90% af maks. men jeg fungerer godt der, så det påvirker mig ikke så meget. Mit ur var ikke enig i distancen, men sådan er det jo med GPS. Dog er mellemtiderne alligevel rimelig brugbare.

Der var fart på i dag
Der var fart på i dag
Tillykke med den gode tid. Med venlig hilsen Qpark
Tillykke med den gode tid. Med venlig hilsen Qpark

Alt i alt var det en rigtig god oplevelse og jeg var stolt af at være Newline Athlete. Ja, det satte naturligvis en lille dæmper på festlighederne, at Qpark også ville fejre det med mig, men i stedet for gave, havde de placeret en parkeringsafgift i forruden. Men det er jo min egen skyld, for jeg havde ikke set skiltningen. Øv nogle lede penge, så opretter en fundraiser om lidt 🙂

Og på hjemturen valgte alt trafik så at stoppe ved Randers. Det tog ikke mindre end 45 minutter at komme forbi de afkørsler, og jeg fandt aldrig ud af hvad der var sket.

Og som det sidste PS. så vil jeg da lige ønske Molia og Karsten fra Newline teamet tillykke med henholdvis 2. og 3. pladsen på 10 kilometer.

/Kasper