Hannerupløbet 2015 gennemført

3 glade aber i mål

image1I dag vendte bilen snuden mod Fredericia (Hannerup) for at prøve ruten til Hannerupløbet. Startnummeret sagde halvmaraton, så den plan holdte jeg mig til 🙂 Og det var mit 15. halvmarathon.

Jeg var ikke alene afsted, men havde derimod selskab af to gode kollegaer, Martin og så Jacob, som havde fået startnummeret i “gave” af os to andre. Hans første halvmarathon og han klarede det super!

Startnummeret kunne udleveres fra klokken 9 og vi var der tæt på det tidspunkt, så slet ingen kø. Herefter løb jeg lidt opvarmning sammen med Jacob og inden vi fik set os om, var der 10 minutter til start. Vi trak alle tre op, og ønskede hinanden god tur. I starten var der snak om, at vi skulle løbe sammen, men det var vi heldigvis kommet fra, for over så mange kilometer, er det hårdt at løbe sammen.

Løbet er et meget publikumvenligt løb, for målområdet passeres hele 5 gange, hvis man tæller start med. Halvmarathon skulle sendes afsted først så kl. 10:01, gav en lile kanon et ordenligt drøn, og så var vi afsted. Ruten var en lille sløjfe på 1 kilometer, og så over startstregen, og herefter var det så en 5 kilometerrute, som skulle gennemløbes 4 gange.

Ruten var en blanding af asfalt og grus. Ja, og så mudder 🙂 Ruten var faktisk ret teknisk krævende, for det var næsten som at løbe flere forskellige løb.

3 glade aber i mål
3 glade aber i mål

Ruten startede med at gå let op og ned, og da jeg lagde alt for hårdt ud de første 2 kilometer mærkede jeg det hurtigt i benene. Kilometer 1 og 2 blev taget et stykke under 5 min/km. Efter knap 3 kilometer ramte vi første store bakke, og det var altså en sej en af slagsen. Den var ikke lang, men steg voldsomt med sine 25 meter på 300 meter og der var det ikke slut, for så ramte man lige en lille stigning mere som endte ud i en lille buet bro, som bestemt ikke var til benenes fordel. På toppen af en udfordring, var det store lårmuskler godt tæsket igennem, men heldigvis herefter ændrede ruten sig, for så havde man en kilometer med næsten ingen højdemeter og her fik jeg hurtig kræfter til at holde en fornuftig pace.

Ude på ca. 18 kilometer (Tror jeg)
Ude på ca. 14 kilometer (Tror jeg)

Efter lidt fladt løb inden i skoven og en kop vand fik man et tiltrængt nedløb. Det er både godt for farten, men også at det aflaster nogle muskler. Men nu vokser træerne som sagt ikke ind i himlen, og derfor var der for enden af nedløbet endnu en kraft stigning som bugter sig rundt og samtidig giver overgang til asfalt igen. Men også denne stigning fladede ud, og efter nogle skarpe sving i skoven var vi ved rutens sidste stigning, som igen ver en lang sej en, som førte direkte over i et stejlt nedløb mod sportspladsen. Har kunne man virkelig indhente lidt tid, hvis man bare gav los.

Masser af klap og tilråb på pladsen. Og vejret var med os alle
Masser af klap og tilråb på pladsen. Og vejret var med os alle

Inde på pladsen var der en del mennesker, men for hver runde var der kommet flere og flere, fordi løbet var planlagt som det var. Super god opdeling. Opbakningen gav jo lige lidt ekstra tempo, og faktisk så meget på første runde, at jeg ikke så vanddepotet og smuttede bare forbi. Den næste halve kilometer kørte det rundt i hovedet af mig, at nu var det sket. Men jeg fik heldigvis rystet af mig, fordi temperaturen kun var 16-17 grader og jeg havde det perfekte tøj på.

På de lige stykker, fik jeg mere og mere fat på, som jeg tog runder, men stigningerne kunne jeg godt mærke bed mere og mere, og den første stigning, som jeg beskrev længere oppe, havde mig nede i meget lav tempo på sidste omgang, men jeg hentede det igen.

På tilbageløbet skulle man igen over en bro. Og det var altså en besynderlig oplevelse, for først troede jeg det var fordi jeg skulle besvime, men hele broen gyngede pga. rytmen fra løbefødder, så alt afsæt var næsten umuligt, for broen opslugte det.

Jeg trænede også mit indtag af gels, og det fungerede bare perfekt. Ingen maveproblemer eller sure opstød. Jeg løb endda uden kompressionsstrømper, da de var så tyndslidte, at foden røg igennem i morgen.

Det hele fungerede vare super godt i dag, og den officielle tid blev 1:46:13, og det er jeg rigtig tilfreds med. Ingen tvivl om at min svaghed ligger i stigningerne, men jeg var til gengæld hurtig på de andre dele. Min puls var også helt fantastisk, for jeg tror aldrig jeg er sluttet så lavt på puls, med et gennemsnit på 171. Den var naturligvis højere når jeg kæmpede mig op ad stigningerne.

Officiel tidsmåling af mellemtider
Officiel tidsmåling af mellemtider

Kigger jeg i stillingen, har jeg fået en 20. plads ud af alle halvmarathonløbere. Der var 80, som gennemførte så det må være i den bedste 1/4 del 🙂

Efterfølgende var der øl og en pølse. Jeg synes, det var super godt arrangeret, og jeg deltager gerne igen. Begge mine kollegaer, klarede det også godt og var vist tilfreds med deres resultater. Så super godt gået!

Status på kroppen er at den er super frisk og ikke mærket. Eller det vil sige, at det lille punkt under højre knæ er ømt, men det er det altid, så intet nyt der.

Næste uge er ugen med min længste tur på 32 kilometer. Jeg havde planlagt den til Brabrandsøen, men der er jo Audi Challenge, så det dur jo ikke. Jeg finder nok en løsning.

/Kasper

Alle de dejlige kilometer
Alle de dejlige kilometer

2 Kommentarer

    • Ja, det er ved at se rigtig godt ud. Jeg havde også et “enormt” overskud igår, så det spiller naturligvis også ind at man ikke skal kæmpe andet end ved bakkerne.

      /Kasper

Kommentarerne er lukkede.