Rosenholmløbet 2015 gennemført

Kasper Christensen  - Rosenholmløbet
Glad og helt færdig

“Fy for en skefuld” som Tonni Bonde nok ville have sagt. I dag var en virkelig hård dag på kontoret med de 21,1 kilometer.

Rosenholmløbet har til huse på Rosenholmslot og er så smuk en rute. Man kommer gennem slotsparken, skoven og landevejene med høstklar korn på begge sider. Smukt!

Slotsparken gør sig klar til i sommersolen
Slotsparken gør sig klar til i sommersolen

Selve ruten er en runde på 2 x 10,5 kilometer og det er ikke sådan en rigtig rute, som forkæler nogen. Nej, det er benhårdt arbejde og det er faktisk kun de sidste 2 kilometer på hver omgang, man før lov at løbe lidt fladt et stykke tid.

Skærmbillede-2015-08-09-kl.-19.59.38

Jeg var ved slottet omkring kl. 9:40 og det var lige en anelse tidligt, men det tog ikke så lang tid at køre derud som jeg huskede det (Var der også i 2013). Men jeg fik hurtigt mit nummer, og jeg er ikke overtroisk, men jeg bliver altså forfulgt af tal. De 3 cifre matchede mine sidste på nummerpladen, hmm. Godt eller skidt?

Jeg fik afleveret mine ting og gik så lidt rundt. Turen skulle kun være træning og målet var et sted mellem 1:50 og 1:55 som sluttid.

Opvarmningen er gået igang
Opvarmningen er gået igang

Efter adskillige toiletbesøg, stod jeg klar ved startstregen. Vi var ikke særlig mange, vil måske skyde på ca. 30 stykker på halvmarathondistancen, men det har nu også son charme med mindre løb, men det er naturligvis sværere at finde nogen at følges med som løber samme tempo.

Løbet blev skudt afsted og benene satte igang. Allerede her blev jeg nødt til at sige til mig selv, at jeg skulle sætte farten ned. Målet var at ligge på 5:25 min/km, men jeg kom afsted lige under 5 min/km og jeg forsøgte at sætte farten ned, men det var altså svært.

Da vi efter ca. 300 meter ramte skoven opstod der et problem. Mit Ambit 3 ur fik gevaldige problemer med at vise korrekt tid, så selvom jeg løb samme hastighed viste den alt fra 5:30 til 6:50 min/km og det kan man jo ikke bruge til noget og jeg havde svært ved selv at fange hastigheden i benene. Det gjorde, at jeg havde et alt for hurtigt 3 kilometer udlæg, hvor jeg brugte alt for mange kræfter.

I de stykker hvor jeg havde udsigt til den sommerblå himmel fandt uret den korrekte hastighed igen, men jeg havde stadig svært ved at falde tilbage i den korrekte hastighed, for nu lå jeg ved et par stykker og det var svært at give slip.

Noget jeg huskede fra 2013 var en rigtig lang bakke, og det var desværre ikke blevet planeret ;), så den var igen et helvede at komme op af, men jeg vidste, at der på toppen ville være frisk vand. Det hjalp lidt.

Efter bakken gik det anelse ned igen og ind i skoven. Her var lidt skygge for solen, for den var ved at være et problem. Da vi startede ud var der ca. 20 grader og da vi sluttede lå den på omkring 23 grader sagde bilen, og den bed altså og jeg var konstant tørstig. Og desværre havde jeg nydt det gode vejr i går med lidt øl, så væskebalancen var måske heller ikke helt i orden.

Det var først ved 6 kilometer, at jeg fandt et afslappende tempo at løbe i, hvor jeg ikke følte at jeg skulle tage hvert skridt, men bare at det ene fulgte det andet. Det er en noget længere distance end de 2-3 kilometer jeg plejer at bruge.

Da jeg passerede 10,5 kilometer, som også var målstregen for de som løb 5 og 10,5 kilometer blev jeg klappet lidt frem, og det betød helt vildt meget.

Ude på ruten løb jeg nu alene, men efter et par kilometer fik jeg øje på en ung fyr, på måske 13-14 år, som også var ude på halvmarathondistancen. Sej gut må jeg sige, men han kæmpe vildt og jeg udså ham som mit fokus og der gik heller ikke så længe inden jeg var oppe på siden af ham. Han kæmpede virkelig, så i stedet for bare at løbe forbi, lagde jeg mig ca. 2 meter foran ham i håb om han kunne hægte sig på, og måske komme ovenpå igen, men det skete ikke og hastigheden blev langsommere og langsommere, så jeg fortsatte og håbede det bedste for ham.

Men så skete det også for mig. Lige pludselig blev benene ekstrem tunge og svedeturene gik over i kuldegysninger i stedet. Der var bestemt ingen tvivl om, at jeg var maks. presset og kroppen gav alt hvad den kunne. Den onde bakke kom igen, og jeg var nødt til lige at komme ned og gå et stykke, for baglårene varslede kramper, og det ønskede jeg for alt i verden ikke nu.

Skærmbillede 2015-08-09 kl. 19.40.01

Hastigheden faldt støt og efter løbet kunne jeg også se at jeg havde brugt næsten 6 minutter mere på anden omgang.

Tilbage på slotspladsen fandt jeg det sidste jeg havde og løb i mål. Jeg løb i mål i tiden 1:53t (gns. pace 5:19 min/km) og måtte lige efter stregen i græsset for det hele svimlede. Heldigvis var der en venlig hjælper, som tilbød koldt vand til hovedet.

Løbet var på ingen måder et optimalt løb, men det var en rigtig god lærestreg på følgende:

  • Væskebalancen være i orden før løbet.
  • Når det er varmt, så drik mere vand.
  • Lad dig ikke rive med og hold dig til planen.
  • Selvom du føler dig uddødelig på de første 5 kilometer, så er der stadig rigtig langt ugen.

Løbet i dag var mit 14. officielle halvmarathon, så jeg burde vide ovenstående. Og derfor var det også velfortjent. 21 kilometer er bare langt, og ikke noget man gør med hovedet under armen.

Skal jeg kigge mere belærende på det, så fortæller det mig, at jeg er i ret samme form som i 2013, for der er kun 30 sekunders forskel (Denne gang var hurtigt). Det betyder også at formen lige skal spidses lidt og så nogle flere kilometer i benene frem mod Berlin.

Som afslutning kan jeg sige, at jeg sikkert stiller til start næste år igen. Men Rosenholmløbet er et løb, man tilmelder sig hvis man virkelig vil udfordres. Det gælder både 10,5 kilometer og 21,1 kilometer. Fedt løb, men forbandet hårdt!

/Kasper

Skærmbillede 2015-08-09 kl. 19.32.19

 

2 Kommentarer

  1. Mit løbeur (Garmin) er også så ringe til at måle tempo, så snart der er et træ oven over det, at jeg stadigt oftere lader være med at bruge det. På 10,5’eren i går kikkede jeg ikke på det en eneste gang, før jeg kom i mål – i et gennemsnitstempo, som, viste det sig, var nøjagtig det samme, som hvis uret havde virket og v
    ar blevet brugt efter hensigten, nemlig mellem 5.25 og 5.30

    • Okay. Jeg er desværre “afhængig” af at følge mit tempo på en skærm 🙂

      Jeg synes bare ikke det har været et problem før, at den har drillet sådan. I starten synes den altid fangede korrekt.

      Men man skal måske bare leve med det. Heldigvis bliver distancen korrekt.

      /Kasper

Kommentarerne er lukkede.