Herning Nordea Løbet gennemført

Et lille tilbageblik, på at løb og familie kan forenes. Og nu får jeg igen lidt bedre tid til familien
Billede 12-09-15 13.28.23
Drengene og jeg er klar til løbet

Herning Nordea Løbet blev så mit halvmarathon nummer 17. Desværre blev det ikke den succes jeg havde håbet på, men man kan jo ikke “vinde” hver gang.

Fredag aften var jeg på arbejde til midnat, men fik egentlig en ganske fornuftig og tung søvn frem mod lørdagen. Men jeg kunne dog godt mærke at jeg var en anelse brugt, da jeg stod op og det blev ikke meget bedre op af dagen.

Løbet skulle starte klokken 14:30 for mit vedkommende og kl. 14 for mine drenge. Vi fik hentet vores startnumre på torvet, og drengene fik løbet deres ture og med medaljer om deres hals var det min tur.

En rute med mange skarpe sving
En rute med mange skarpe sving

Selve starten var lidt anderledes end jeg er vant til. Der var nemlig kun én starttid, altså ingen registrering når man løb over startstregen. Vi startede med den lille børnerute på 1,1 kilometer og den var hurtigt overstået, og så var det eller ud på de 4 x 5 kilometer. Men en meget byrute, med masser af sving og ned og op.

Det var ikke fordi den var bakket som i Fredericia, men hvis man ikke løb på langs med gågaden, så gik det altid ned eller op og navnlig et stykke var helt vildt hårdt, for det var et langt stykke.

Allerede i starten lavede jeg en fejl. Jeg hang på forreste gruppe og så godt nok mit ur vise 4:20 min/km, men jeg vurderede hastigheden og fandt den ikke hurtig, så jeg regnede med at det var mit ur som spillede et puds blandt alle de høje bygninger.

Jeg kunne godt mærke, at benene allerede begyndte at blive tunge ved 3 kilometer, så jeg sænkede farten og gav slip fra gruppen. Det resulterede dog i, at jeg løb alene stort set resten af løbet.

Jeg passerede første runde på 23:44, hvilket næste var for hurtigt, men nu var jeg igang, så jeg sagde til mig selv, at nu måtte det briste eller bære. Jeg fik lidt vand, tog en gel og fik et rødt bånd på, da den indikerede omgang 2.

Problemet med vandet og ligeledes gelen blev, at det bare sad oppe i halsen. Jeg følte ikke det kom ned.

De næste 5 kilometer blev taget på 24:18 og jeg var nu virkelig presset. Lårmusklerne arbejdede alt hvad de kunne, men det var begyndt at blive godt trætte og hårde. Jeg vidste, at nu kunne det både blive en gennemførelse eller en DNF. Jeg er dog aldrig udgået af et halvmarathon, så jeg foretrak altså en gennemførelse.

De næste 5 kilometer var på 26:07 og jeg var færdig. Alt rytme var væk, så hvert skridt var bare en kamp. Stadig ingen mærkbar effekt fra mine gels, og jeg var bare træt.

De sidste 5 kilometer var ikke sjove og jeg var nede at gå flere gange. Men en “skytsengel” passerede mig ved 19 kilometer og sagde med vestjysk accent: Du ligner en der trænger til at hænge på her!. Og det gjorde jeg så, og sammen kom vi gennem de sidste 2 kilometer og min sidste 5 kilometertid blev 29:50. Jeg var glad for at være i mål, men ikke forløbet. Tiden blev 1:49:27, og er egentlig ikke en dårlig tid, men jeg havde bare sat mig noget andet i hovedet, såsom en PR.

Skærmbillede 2015-09-13 kl. 09.07.25

Da jeg kom hjem blev jeg rigtig dårlig, og det varede ét par timer, hvor jeg blev svimmel hver gang jeg rejste mig. Her til morgen er jeg bare søndagsflad 🙂

Min vabel syntes heller ikke det var sjovt, og den er godt medtaget i dag, så den skal have lidt pleje, og så skal jeg have fundet en god løsning til Berlin. Det gjorde ondt i går, hvor gang jeg skulle tage et af de 90 grader sving, og dem var der mange af.

Jeg har forsøgt at granske hovedet for hvad årsagen til det trælse løb kunne være:

  • For mange løb den sidste måned?
  • Eftermiddagsløb, som jeg ikke er vant til?
  • Alt for høj hastighed i starten?

I dag skal der bare slappes af.

/Kasper

Skærmbillede 2015-09-13 kl. 09.31.19

7 Kommentarer

  1. Hej Casper … Jeg løb selv nordealøbet for første gang i lørdags … Jeg finder din blog interessant da jeg også skal løbe maraton snart og kan se vi tidsmæssigt matcher ret godt … Må jeg spørge hvad målet er til Berlin ?

    • Hej Morten

      Ja, Nordea Løbet vil stå i erindringen som ganske hård 🙂

      Ang. marathon, ja så har jeg faktisk ikke helt besluttet mig endnu. Løbesidens beregner siger 3:34, men jeg tror det er overambitiøst. Jeg tror det bliver med primærmål 3:45 (Ny PR på distancen) og så 3:40 som sekundær.

      Hvad tænker du selv og hvor skal du løbe?

      /Kasper

  2. Hej
    Træls oplevelse du havde i går, håber virkelig det hele når at gå i op i en større enhed inden Berlin.
    Hvad den eksakte årsag til din hårde dag er, kan være flere, men i bund og grund har din krop ikke været klar. Ved ikke om du bruger dit pulsur under løb, det er der jo mange som ikke vil når de løber løb. Men med et Marathon med under 3 uger igen (faktisk kun 2), så er man som regel i i gang med nedtrapning/klargøring til “løbet”.
    Nu er det jo altid let at være bagklog, men gør personlig det at jeg ligger en gameplan, som passer mere eller mindre ind i mit program, inden sådan et løb, ikke altid at fornuften sejre når man først får et nummer på brystkassen :-).
    Løb selv 1/2 mt i går og havde planlagt maks 35 min tærskel træning, da jeg også skal af sted til Berlin, det gik lige (kom stort set ikke over 80 %).
    Mener jeg har læst tidligere at du har en høj maks puls, men alligevel er du allerede gået op på 80 % HRR efter km 1. Ved 80 % bruger du dine glygogendepoter 4 gange så hurtig som ved en rolig start, det forklarer sikkert at du mistede fart og ikke var i stand til at holde din puls i slutningen af løbet.
    Nu er min mening med denne stil ikke at forklare hvordan jeg ville ha gjort :-), men vil nok påpege/anbefale at ha fokus på restitution de næste 13 dage. Man anbefaler jo at ha minimum 4-6 uger efter at man ha gået all out på en 10 km feks inden marathon. Den måde din krop har reageret på minder meget som om den er blevet presset all out og det er jo rigtig ærgerligt hvis du ikke når at blive 100 % klar til Berlin.

    Har du overvejet mindre trænings ture 5-7 km ved puls 60 % HRR? Syntes selv det virker godt, som aktiv restitution, sammen med nok vand, minimum 7 timers søvn (gerne 8), udstrækningsøvelser, massage når muligheden byder sig.
    Udover det så har jeg faktisk lige prøvet en gang vakuum-behandling, hvilket føles rigtig godt og skal helt sikkert have en omgang fredagen inden Berlin.

    Får du ikke succes med Compeed, så har jeg selv brugt almindelig hvid sportstape flere ganeg, med stor succes, hvis der manglede lidt hud. Det er bare vigtigt at det kommer på helt tørt hud, så det skal ske i god tiden inden.

    held og lykke med det hele, sikker på at du får styr på det og dermed kan se frem mod en stor oplevelse i Berlin. Der skal være nogle små bum lige inden 🙂

    • Hej Nick

      Og tak for din laaaange besked 🙂

      Jeg løber altid med pulsbælte, men det er mere tilbage efter, og jeg havde en væsentlig højere puls i lørdags end jeg plejer.

      Grunden til at jeg løber halvmarathon 2 uger før, er fordi jeg i 2013 før Berlin havde god erfaring med det. Der løb jeg Powerade og med PR. Og så har jeg blot “kopieret” fremgangsmåden og tror på en rigtig god oplevelse.

      Desværre løb jeg lidt med hovedet under armen i lørdags. Og det straffede mig.

      Resten af tiden frem mod Berlin vil netop foregå med “små” langsomme ture.

      Ang. sportstape. River du så ikke den nye hud af når du skal have det af igen?

      /Kasper

      • jo det er der stor risiko for, men der har du alligevel ondt så mange andre steder, vil kun gøre det på selve dagen.
        Vil helt klart også forsøge med Compeed først, det ville jeg nok montere aften inden, da det har med at “folde” sig ellers.
        Hvis du har problemer med at få compeed til at sidde, så kan du jo også prøve at hjælpe det lidt med sportstape, så har du jo også mulighed for at teste det inden Berlin.
        det bliver selvfølgelig lidt dyre i compeed da det kun holder en løbetur.

  3. Kender alt for godt fornemmelsen af et løb, der bare ikke går som det skal… Men det er nok uundgåeligt at få nogle mindre gode resultater. Tror din trouble-shooting er helt i plet.
    Nu er det bare at få restitueret godt op til Berlin 🙂 Dårlig generalprøve, osv…

    • Ja, men det er bare så demotiverende, når det er nu kroppen bare skal fungere. Men du har ret, jeg vælger at tro på det med den dårlige generalprøve. 🙂

      Tak for opbakningen!

Kommentarerne er lukkede.