Hamburg Marathon 2016 gennemført

Hamburg Marathon 2016 Medal

Hamburg Marathon 2016 MedalLad mig starte med det vigtigste først. Mit mål var ny PR og dvs. under 3:39t som jeg løb i Berlin sidste efterår. Og med slid hele vejen, klarede jeg også det og krydsede mållinien i 3:33:23t. Helt reelt betød det, at jeg kappede 6:09 minutter af min Berlintid. Jeg vil uden omsvøb sige, at jeg er pisse stolt. Især fordi jeg havde været rigtig nervøs, for dagen før var blevet brugt på at se Hamborg og vi havde gået alt, alt for langt. Ligeledes var jeg nervøs fordi hele forløbet op til, har været en helt ny træningsform med Hechmann, men det har virket.

5:40 ringende vækkeuret. Det var tid til bad og så morgenmad. VI (Min kone og jeg) bor på Steigenberger og det er et flot hotel, men slet ikke noget for os. Det hele er sådan lidt for ”fint”. Og så er alt bare brækdyrt på hotellet. €29 for en helt alm. morgenmad synes jeg er dyrt, og så var den end ikke klar kl. 6, da den skulle, så det rykkede lige min tidsplan 20 minutter. Ja, det var præcist som i Paris for 1 år siden.

Men jeg fik da noget i maven og så var det tilbage og i tøjet. Og lige præcis tøjet havde været et problem, for vejret stod til ikke at være så forrygende. Da jeg drog fra hotellet var temperaturen heller ikke mere end 5 grader og der var overskyet. Min mor havde heldigvis købt en ”smidvæk” jakke i ”genbrugsen” hvor hun arbejder, så den beholdt jeg på til få minutter før start. Indenunder havde jeg min DK singlet. Lige indtil sen aften var jeg i vildrede om det skulle være langærmet, men heldigvis lyttede jeg til Tine og Jeppe, som er to erfarne løbere, så jeg tog kulden inden vi kom i gang. Gennem løbet steg varmen og blev det perfekte løbevejr. Vil tro der var 14-15 grader til sidst.

Da jeg ankom til startområdet virkede det til, at der var styr på det hele. En masse nervøse løbere trippede rundt, men heldigvis kunne man opholde sig indenfor i varmen helt op til starten.

Dog havde arrangøren lavet samme fejl som Berlin altid gør. De toiletvogne de har er med alm. ruller toiletpapir. Så tænker du: Hvad ævler han om? Jo, det betyder, at når der har været 20 derinde, ja så er der ikke mere. Så man var heldig, hvis man fik et toilet med toiletpapir. Heldigvis skulle jeg kun tisse et par gange, så jeg klarede mig, men ikke sjovt for andre med andre gøremål. Nervøsitet kan gøre de værste ting ved en mave 🙂

Mod starten

Nå, men tid til at trække mod starten og her var kanon plads. Man kunne godt mærke, at Hamburg er væsentlig mindre end Berlin. Alting er meget nemmere. Afhentning af nummer og ind og ud af området. Ikke megen sikkerhed, og det var en helt befrielse.

Hamburg Marathon 2016 start
Klar, parat, start!

Ti minutter før os løbere blev håndcyklerne skudt afsted. Og er du sindssyg de kører stærkt, men det må altså også være nervepirrede at ligge der helt mod jorden og så bare ellers give den gas.

Da klokken blev 9 blev vi løbere skudt afsted. Og for første gang nogen siden, oplevede jeg, at vi dødelige blev skudt afsted sammen med eliten. Og det var super fedt. Man følte virkelig man var en del af løbet.

I starten gik det meget langsomt, og inden for de første 200 meter efter tiden var startet var vi næsten nede og gå. Det gav mig lidt bange anelser og at det var for mange løbere på for smal en rute, men den antagelse blev gjort til skamme.

Solen brød igennem og det gik bare derudaf. Faktisk alt for hurtigt. Mit ur viste for det meste mellem 4:40 og 5:05. Mit mål var at ligge på 5:05, for så var der lidt tid til at tanke ved væskedepoterne, for jeg kan ikke løbe samtidig med jeg drikker (Men det skal jeg altså have lært nu). Jeg tog beslutning om, at nu skulle den have alt hvad den kunne trække og så måtte jeg se hvad det kunne blive til.

Min kone var med som support, og hun forsøger at stå så mange steder som muligt. Så da jeg nåede Reeperbahn, stod hun der. Desværre var vi på det tidspunkt ganske mange løbere, så hun så mig ikke. Jeg havde endda ekstra meget brug for hende, da jeg havde taget mit pulsbælte af. Det ville bare ikke sidde og træk hele tiden sydpå. Men så måtte jeg jo løbe med det i hånden.

Heldigvis ændrede det sig ved 17 kilometer, hvor hun lige stod hvor jeg kom løbende, så hun fik den lige hurtigt stukket i hånden og hvilken befrielse. Så nu var det bare fremad.

Det første halvmarathon

Det første halvmarathon var bare væk som ingenting. Der var masser af publikum og de havde helt sikkert noget af æren for min 1:46t på halvmarathon, som for mig var rigtig godt. Der var så mange danske løbere og dermed også heppere, og de skelnede ikke mellem deres egen løber og så os andre danskere. Tusind tak for det. I betød langt mere end I aner!

IMG_0578
Jeg “rendte” ind i Lars fra Ribe og vi fulgtes de sidste 22 kilometer.

Kort før halvmarathon faldt jeg i snak med Lars fra Ribe. Vi besluttede os at følge af det næste stykke tid. Vi var begge foran tidsplanen, så vi var begge tændte på at give den gas.

Vi lå længe og kæmpede med 3:30t ballonen. Så var vi foran, så var vi bagefter. Alt sammen fordi vi var for langsomme i væskedepoterne. Eller rettere jeg var, for Lars havde en lidt bedre drikketeknik end mig 🙂

Ved 21 kilometer, kunne jeg godt mærke at jeg begyndte at få tunge ben. Ikke noget der var et problem på det tidspunkt, men jeg kunne godt fornemme, at jeg ville mærke dem senere.

Igen kom publikum til gode, for de drev os virkelig afsted og høj musik buldrede fra biler, bands og lejligheder. Børn stod i vejkanten med deres korte arme udstrakte, og håbede og nogle lige ville klappe den.

Ved 25 kilometer, var jeg der mentalt, hvor mine gels blev en belønning. Altså jeg kunne sige, at jeg om 2 kilometer måtte få en osv. Jeg var ved at være godt træt, men vidste jo også at jeg havde 17 kilometer igen.

Sådan gik det de næste 10 kilometer, og benene blev tungere og tungere, og Lars og jeg blev enige om, at vi var glade for at vi havde hinanden til at presse på. Og vi skulle bleve sammen til opløbet.

Ren vilje

Ved 35 kilometer var jeg helt færdig. Lårene brændte og på et tidspunkt trådte jeg på en lille sten og smerten bankede hele vejen op gennem kroppen. Fødderne var ved at være færdige. Men vi hold i. Dog ikke med helt samme tempo, men vi gjorde alt hvad vi kunne. 2:29t vinkede jeg farvel til, men det var også langt over mål for denne gang.

Ved 40 kilometer, måtte jeg bruge alt hvad jeg havde i mig. Tankerne forsøgte jeg at flytte til målstregen og alt det der skulle ske der, for jeg havde bestemt ikke brug for at lave en status på kroppen for den var i smerter og forfald.

42 kilometer, og snart i mål. Her skiltes Lars og jeg, for han havde ikke mere og ville bare lunte i mål. Jeg ville lige tømme energidåsen helt og hævde hastigheden til 4:30 de sidste 195 meter.

I mål med kæmpe stolthed

3:33:23t. Åh, jeg er stolt og taknemmelig. En forbedring på 6:09 minutter og en kæmpe oplevelse rigere. Lars sagde det meget rammende, da han kom i mål: Jeg husker ikke det var så hårdt. Hvortil jeg kunne sige, at så gjorde man det nok ikke igen. Det må være lidt som med fødsler.

Hamburg Marathon 2016 finisher
Med Hamburg Marathon medaljen omkring halsen og fantastisk stolt.

Målet var under 3:39t. Det havde jeg udregnet til pace 5:05, for så var der også tid til væske, men jeg klarede 5:03 inkl. væske. Jeg vil sige, at det eneste som kunne være gået bedre var at have løbet med negativ split, men fuck det… Jeg løb 110%!

Skærmbillede 2016-04-18 kl. 06.17.02

Efter at have nydt rusen i området var det hjemad til hotellet, i bad og så lige sove én time.

Da jeg vågnede havde jeg så forbistret ondt i mit venstre knæ. Jeg kunne næsten ikke gå, men vi fik da slæbt os ned til havnen, hvor vi tog en havnerundfart og bagefter røg vi på restaurant med de største wienerschnitzler jeg nogensinde har set. Men hvad? De havde kun 30cl øl. Så min 1L må vente til Berlin.

Wienersnitzel og tilmed en af de store. Min hånd er stor, men den var 3 gange større.
Wienersnitzel og tilmed en af de store. Min hånd er stor, men den var 3 gange større. Tallerkenen var 40 cm i diameter!

Her dagen derpå, er jeg kun øm i lægmusklerne. Vi skal lige nå de sidste ting i byen inden vi triller mod Trige. Jeg forventer flag gennem hele hovedgaden 🙂

Tusind tak til alle jer der følger mig, tusind tak til alle der har sponsoreret mig, samt tusind tak til familien som har givet plads til forberedelserne til endnu et marathon.

/Kasper

4 Kommentarer

    • Tak Anne

      Ja, det var helt fantastisk. Næsten på højde med Berlin. Dog tog det hårdt på et knæ 🙁

      /Kasper

  1. Super fedt løbet, og tillykke med den flotte tid.
    Jeg glæder mig til CPH 22 maj som bliver mit første marathon.
    Tak for en god og inspirerende blog.
    Hilsen Sia

    • Hej Sia

      Tak, ja det var en super dag og man kan ikke andet end snakke om det de næste par dage. Undskyld kære kone 🙂

      Du får en fed oplevelse og der er bare noget særligt ved det første. Krydser fingre for godt løbevejr.

      /Kasper

Kommentarerne er lukkede.