Anmeldelse: Garmin Forerunner 410

Kort sagt kan man sige, at Garmin FR 410 er uret til dig, som gerne vil have et løbeur med mange funktioner, men stadig gerne vil kunne bruge det i hverdagen som alm. ur.

Når man første gang løfter kassen med uret, bliver man ganske overrasket. Den er rigtig tung. Når, man åbner kassen finder man ud af hvorfor. Der er fyldt med tilbehør og selvfølgelig en masse manualer og en cd.

Kassen indeholder følgende:

1 stk. Garmin FR 410 ur
1 stk. Ladekabel
1 stk. Lader
1 stk. Trådløs modtager og sender
2 stk. velcrorem i forskellig længde
1 stk. pulssensor
1 stk. Soft pulsrem
1 stk. skruetrækker og remudtager til brug ved skift af rem.
– og mange brugervejledninger.

Så der er ganske meget i kassen.

Jeg har rimelig tynde håndled (19 cm omkreds) og uret passer ganske godt. Men man skal ikke have mindre diameter, for så får man problemer, da en stor del af uret øverst på håndledet ikke er fleksibelt fordi det indeholder GPS og trådløs sender. Omvendt må dit håndled heller ikke være meget større, da gummiremmen er lidt kort. Det kan give problemer til vinter ovenpå min løbejakke, men så må jeg over på velcroremmene som er noget længere.

Uret fylder godt på hånden, da det også er ganske tykt, så skal det bruges som hverdagsur er det et herreur.

Funktioner

Trykfølsom krans
– Den skal man lige vænne sig til. Det fungerer ganske godt, men kræver tilvænning og forståelse for hvordan man aktiverer de forskellige menuer. Kransen kan låses, hvis man er bange for at komme til at aktivere den under løb osv.

Indbygget træningskammerat
– Dog er han kun nogle pixels på din skærm, men det er faktisk rigtig sjovt. Man indstiller hvilken hastighed han kan holder, og så kan man se om man er foran eller bagud, og med hvor lang tid og meter. Det er motiverende.

Intervaltræning
– Intervaltræning er en vigtig del af at opbygge en god form. Og her er uret eminent. Programer dine intervalle i Garmin Connect og upload dem til uret. Trådløs vel at mærke. Så giver uret besked ude på ruten når du skal gøre det ene eller det andet.

Trådløs overførsel
– Ja, det er slut med at fumle med ledninger for at synkronisere uret. Det sker helt automatisk, hvis computeren er tændt og du er indenfor en radius af 5-10 meter. Det er smart. Og det virker både på PC og MAC.

GPS
– Uret indeholder nyeste generation af GPS og den tager kun en tiendedel af tiden, for at finde signal. Og Garmin har givet os lov til at bruges GPSen som sporing. Det vi sige, at hvis du parkerer din bil og du vil være sikker på at kunne finde tilbage, så bipper du bare positionen og når du skal tilbage viser Garmin FR 410 dig vejen.

Konklusion

Garmin FR 410 er et rigtig godt løbeur. Den har masser af funktioner. Du skal købe Garmin FR 410, fremfor nogle af Garmins mindre modeller, fordi: Du vil løbe intervaltræning, vil benytte dig af en virtuel løbepartner eller løber så tit at du er træt af ledningsbøvlet. Kan du sige ja, til at du skal bruge de nævnte funktioner, så er dette bestemt uret for dig. Ellers spar lidt penge og kig i stedet på Garmin FR 110.

Se også denne Youtubevideo

 

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.