Rødbeder øger din udholdenhed

Vi kender det vist alle. Man står der og skræller en rødbede, men det ligner mere, at man står og snitter i håndfladerne for alt er rødt. Jeg hader at tilberede dem, da man skal passe sådan på med saften. Men der er kommet ny forskning, som påpeger nogle fantastiske egenskaber i rødbeden, så jeg kan måske bedre overkomme det fremover.

Ville du tro på mig, hvis jeg for talte, at rødbeder kan øge den udholdenhed med op til 15%? Det viser ny forskning, og så er det tilmed på en meget nem måde. Du skal blot drikke 500 ml frisk rødbedesaft og du er kørende. Forskningen viser, at saften gør, at din krop skal bruge mindre ilt ved højere intensitet.

Men ikke nok med det. Juicen indeholder også nitrat, og nitrat omdannes til slut i kroppen til kvælstofoxid, som udvider blodkarrerne. Så tænker du måske, hvad det betyder for dig. Jo, det betyder et lavere blodtryk, fordi der er bedre plads i blodårerne.

I forhold til det blodtrykssænkende, så kan det måles en time efter indtag, men topper ved 3-4 timer efter indtagelse. Hvis vi så laver formodningen, at det er det samme som gør sig gældende ved udholdenheden, så passer det fint i forhold til løb op til et marathon. Man kan tage det inden man løber og så lade det toppe undervejs.

Opskrift

Men 500 ml rødbedejuice er også en del, så her kommer lige en opskrift, så det gøres mere drikkelig.

3 rødbeder
1 æble
1 cm. ingefær
½ citron (inkl. skal)
Det hele kommes i juicepresseren og du har en blodrødjuice, som dog har en let sødme og syrlighed. Men du skal nok ikke blive bange, når du tisser nogle timer senere, for så vil du helt sikkert tisse rødt, men det er blot farven fra rødbeden. Det er der intet farligt i.
Bon appetit og god træning
/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.