Anmeldelse: Newline Runaissance 3.0 løbesko

Newline er et dansk firma, og har i mange år produceret løbetøj til de danske folk. Men nu har de bevæget sig ind på et nyt marked, hvor det gælder løbesko.

Jeg har været så heldig, at få stillet et par til rådighed til test og anmeldelse. Jeg har nu tilbagelagt lidt over 100 km i mine Newline Runaissance 3.0 og har derfor dannet mig et rigtig godt billede af dem. Det har været små ture på ca. 3 km, men i rask tempo og op til halvmaraton distancer.

Når man står og kigger på væggen med hundredevis af løbesko i butikken, så er det måske ikke Newlineserien man får først øje på. De er en smule anonyme i udseendet, hvor andre mærker bruger effekter som glimmer og glans. Men gør dig selv den tjeneste at kigge lidt nærmere på Newline alligevel. Få fat i en ekspidient, for Newline er ikke blot en sko. Nej, det er din helt personlige sko. Og nu skal jeg fortælle dig hvorfor.

Fødderne er ikke ens

Hvis vi står og kigger os selv i spejlet, så kan vi hurtigt finde nogle træk, som ikke er ens i ansigtet. Altså at venstre og højre side, ikke er 100% ens. Sådan er det også med fødderne, men vi lægger bare ikke så meget mærke til det, for vi gemmer dem jo i skoene. Der kan dog være væsentlig forskel. Det kan være ting som vristhøjde, hvor meget man løber ind eller ud med fødderne og ikke mindst hvordan man lander.

Alt dette har Newline taget højde for i deres sko.

F.E.A.T (Functionally Engineered Adaptable Tricomponent System™)

Små geniale ting har tit lange navne og indviklede forkortelser. Men for at gøre det simpelt. Det betyder blot, at hver sko bliver tilpasset lige dine fødder. Så selvom skoene udefra ser helt identiske ud, så kan de være helt forskellige indeni. Det synes jeg er rigtig smart.

Støddæmpningen styres via nogle puder som bliver sat i forfod og hæl. Jeg er en tung løber (83 kg) så jeg har fået den kraftige støddæmpning i. Og det passer mig rigtig godt.

Jeg lander heller ikke helt ens på fødderne, men er tæt på en neutral løbestil, men løber lidt udad med fødderne. Derfor har jeg 2 forskellige undersåle i. Den venstre korrigerer lidt mere end min højre.

Ellers er skoene ens med sålen osv. Men der er næsten uendelige muligheder.

Man køber et skoprojekt

En newline løbesko koster 1.500 kr eller 1.600 kr. alt efter hvilken model. Newline Runaissance er en neutral mellem/forfodssko med kun 4 mm drop. En normal løbesko har mellem 12 og 16 mm drop (Drop = Faldet fra hæl til forfod).

Men før skoen kan bruges, skal man have lavet en tilpasning af skoen, så man er sikker på at de er optimale til dine fødder. Det kræver en løbetest i samarbejde med en Newline ekspert. De findes ved alle salgssteder. (Læs om min tilpasning her)

Sidder som en strømpe

Overdelen skiller sig lidt ud fra andre sko. Som tidligere nævnt er de ikke så pragende, som mange andre sko, med diverse store logoer og andet godt. Men man kan næsten sammenligne dem med trendend indenfor de tyske luksusbiler. Man kan næste ikke se om det er en familiebil eller en af turboudgaverne. Sådan er det også her. Skoen er bygget for at løbe og ikke for at være “bling bling”.

Pga. af det manglende “bling bling” sidder overdelen også helt anderledes. Den sidder utrolig tæt og smidig, og man følger faktisk at det er en strømpe på overdelen. Det er en genistreg, for der er faktisk ganske få søm eller syninger, som kan sidde og irritere.

Tilpasningsperioden

Jeg gik fra at løbe i en traditionel neutral løbesko og så over i disse Runaissance. Og jeg var faktisk noget nervøs og frygtede at der godt kunne komme meget ømme ben og måske småskadet. Men intet hændte. Jeg skiftede lidt mellem de gamle og så disse Newline, men efter ca. 40 km i Newline skoene har de taget helt over og er nu de eneste jeg løber i.

Det skal siges, at de første gange mærkede skoene helt forkerte, men det styrkes nok også af at man går over i en helt ny løbestil (Fra hællandinger til midt/forfod). Skoen “opfordrer” til at komme at lande på mellem eller forfod. Skulle det ske, at man lander med hælen, så straffer skoen ikke. Der er nok støddæmpning til at klare det.

Konklusion

1.500 kr er mange for et par løbesko, men Newline har fat i noget rigtigt her. Man får 2 individuelle sko, som sidder perfekt. Det er ikke en let sko, men med en vægt på knap 350g er det helt klart acceptabelt og jeg har løbet en træningstur på halvmaratondistancen i dem uden problemer; Så vil man gerne gøre lidt ekstra og er bidt af at løbe, så bør man mindst en gang prøve en Newline løbesko. Jeg er super glad for mit par.

Læs mere om Newlines løbesko her

 

Note: Skoene er sponsoreret til test af Newline, men dette har ingen indflydelse på anmeldelsen som er 100% selvstændig.

2 Kommentarer

  1. Hej Kalle. Jeg synes nu at jeg med rimelighed kan skrive næsten “uendelig”, da du har langt flere til muligheder her, end med en alm. løbesko som er fastlåst. Du har kilerne i forskellige hårdheder, du har indersålene og til sidst har du selve indlægget under sålen. Det giver rigtig mange kombinationsmuligheder.

    Vægten på knap 350g (342g) gør den ikke til en let sko, men fuldt ud acceptabelt som jeg også skriver. Jeg har løbet halvmaraton med dem uden de store problemer.

    Ha en god lørdag.
    /Kasper

  2. Nu skriver du godt nok at mulighederne er uendelige. Har selv købt et par men der var to såler og to kiler. Så uendelige er vist en kæmpe overdrivelse. Skuffede også på vægten. Synes de er voldsom tunge, måske pga de ting man propper i den.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.