Ja, man kan vel næsten kalde det en duathlon

Fitness World smukt beliggende i Scandinavian Center, Aarhus
Fitness World smukt beliggende i Scandinavian Center, Aarhus
Fitness World smukt beliggende i Scandinavian Center, Aarhus
Fitness World smukt beliggende i Scandinavian Center, Aarhus

Overskriften skal taget med et gran salt, og så alligevel.

Jeg tror jeg er blevet bidt af spinning. Jeg synes det er et super godt supplement løb. Så hen over vinteren vil jeg give den gas med spinning ved siden af løb.

I dag var det tirsdag, og det var det sådan set også i sidste uge. Og der er da også et link mellem de to dage. Intro i spinning. 55 min i et svedigt lokale, hvor sveden bare hagler af en. Forskellen var dog, at i aften indfandt jeg mig 45 min før timens start, så jeg lige kunne nå at løbe en tur på løbebåndet. Det blev til 3 km med et overraskende overskud med en pace på 5:07. Herefter var jeg så klar til spinning. Og den fik gas i dag og inden længe lignede det næsten en vandcykel jeg sad på. Og jeg kiggede rundt og kunne se skrådt foran mig, at der sad en stor rmand som også svedte helt vildt. Men det var vist også det. Alle andre sad tørre som sandpapir og cyklede løs. Jeg lavede straks en undskyldning om, at de nok havde glemt belastningen :-). Efter 50 min var det tid til at strække ud. Og er der noget som jeg ikke er, så er det smidig. Følte mig en anelse dum, da jeg havde problemer med bare at få benet vandret 🙂

Efterfølgende sprang jeg på løbebåndet igen og løb 3 km mere. Det blev gjort i et lidt langsommere tempo på 5:30.

Jeg har det super godt i kroppen nu, så nu vil jeg lige slappe lidt af inden sengen kalder.

/Kasper

P.S: Pga. løb-spinning-løb tillod jeg at kalde det en duathlon 🙂

Be the first to comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.