Hvad er skinnebensbetændelse?

SkinnebensbetændelseSkinnebensbetændelse – Hvad er det?

Det er ikke mange løbere og motionister som ikke stifter bekendtskab med skinnebensbetændelse. Men hvad det egentlig er, er der ikke mange der ved.

Skinnebensbetændelse er en irritation i senerne i underbenet omkring skinnebenet. Det fremkommer typisk af langvarig belastning af underbenet med hårde landingerne, og her er løb desværre på en klar førsteplads med tilfælde. Med et fint ord hedder det også “tibial stress syndrome”, og stress er nemlig lige det der sker. Altså senerne ved skinnebenet bliver presset til mere end de kan klare.

Hvordan finder du ud af om du har det?

Man er ikke i tvivl når man først har ondt omkring skinnebenet og dermed skinnebensbetændelse, for man mærker det ved hvert skridt. Ligeledes mærker man det kraftigt, når man bøjer anklen frem- eller bagover. Det kan være at stå på tæer eller sidde på hug. Ligeledes kan man føle, at det er værst når man har siddet stille et stykke tid og så skal igang igen. Man kan typisk få det til at forsvinde ved at holde benet i gang. Eller rettere forsvinde er et forkert ordbrug, for smerten bliver blot mindre så længe underbenet er varmt og bliver holdt i bevægelse.

Din læge kan typisk stille diagnosen og ofte over telefonen. I tilfælde hvor der frygtes for kronisk skinnebensbetændelse, vil yderligere undersøgelser være nødvendige. I absolut yderste tilfælde kan en operations komme på tale.

Får alle det lige let?

Nej, desværre er der nogle, som er mere eksponeret for det end andre. Der er flere faktorer som spiller ind. Den største faktor er hvordan din fod/underben fysisk er bygget. Her spiller placeringen af sene- og muskelhæfterne ind. Endvidere spiller det ind, hvis du har kraftig pronation, altså at din fod falder indaf ved landing.

Er det farligt?

Både ja og nej. En almindelig skinnebensbetændelse er blot ubehagelig, men er ikke direkte skadelig. Dog kan den i sjældne tilfælde sætte sig på skinnebensknoglen og så er der risiko for en kronisk betændelse med et træthedsbrud til følge.

39407_imageHvordan kommer man videre?

Der er flere metoder, som skal afhjælpe skinnebensbetændelsen.

  • Elastikøvelser, hvor man hver dag for strukket ud i senerne ved hjælp af en stor bred elastik. Her bevæger man så foden frem og tilbage.
  • Nedsat træningsmængde. Ro er den direkte vej til lindring og helbredelse, men tit kan man ikke tage sig den frihed pga. et kommende løb. Derfor hjælper en nedsætning af træningsmængden, da det letter stresset på scenerne. Et fif er at smøre Voltaren Gel på inden man starter, da det tager smerterne ret godt. Dog skal det ikke bruges for at man så kan løbe længere, da smertestillingen pludselig får en effekt af at forværre betændelsen.
  • Udstrækning før og efter træning.
  • Aflastende indlæg i løbeskoene.
  • Ved manglende bedring kan en lægeundersøgelse konkludere at der skal medicinering til i form af gigtpiller eller binyrebarkhormon.

Kan man forhindre skinnebensbetændelse?

Man kan ikke forhindre det, men man kan minimere chancerne markant ved at træne underbenet og anklen. Det kan være vippeøvelser med anklen, så man får noget vægt på. Endvidere kan et vippebræt være et godt supplement, da det giver god ankelkontrol, samt laver små kontrollede stræk i senerne.

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.