Pas på dine løbefødder

fodplejeBasisingrediensen i et godt løbeliv er sunde fødder. Hård hud, sprækket hud og ligtorne, kan sætte en stopper for glæden. Jeg har i dag været til fodterapeut for første gang i mit liv, og hvilken oplevelse. Udover at have fået pæne og velplejede fødder, så fik jeg også en masse råd med, som jeg vil dele med dig, så du også kan få sunde løbefødder. Udgangspunktet er fødder uden alt for meget hård hud.

Den daglige pleje

En gang om dagen laves en vådfilning med en grov pimpstensfil. Det var vigtigt at det er pimpsten og at det bliver gjort under rendende vand, så det kan være om aftenen eller morgenen i badet. Grunden til at det skal være under vand er, at normalt vil en filning udvikle varme, og det vil irritere huden, som så vil danne ekstra hård hud, men vandet er kølende

Det behøver ikke tage lang tid. Slib de steder du døjer med hård- eller sprukken hud og brug ca. 30 sekunder pr. fod. Herefter kan foden duppes tør og smøres ind i en fed fugtighedscreme (Mindst 4 gange om ugen). Evt. kan du have et par “cremestrømper” til at lægge, som gerne må blive lidt snaskede indeni, så du ikke fedter gulvet.

Den store dag

En enkelt dag om ugen skal den have lidt ekstra. Du skal stadig bruge filen under rendende vand, men denne gang er det en fin pimpsten der skal bruges og i dobbelt så lang tid. Så det er ca. 1 min pr. fod. Igen er det vigtigt, at foden er fugtigvarm (Altså badet i varm vand for at porrerne er åbne, og duppet tør).

1 times ro med cremekuren

Denne øvelse kræver at du kan få ro i 1 time, for du kan ikke få gå imens. Påfør et ganske tykt lag creme på begge fødder, som skal være helt tørre. Stik hver fod i en plastikpose og træk en alm strømpe over. Strømpen skal være stram i elastikken. Så sker der det, at huden ved foden kommer til at mangle ilt (anaerob), og det betyder at huden vil åbne op for porrerne for at forsøge at absorbere ilt. Men i stedet, trækker den fugten fra cremen ind. Alt dette tager ca. 1 time, og herefter er det af med poserne og tørre fødderne af.

Forkæl dig selv

Selvom du gør alt det ovenstående, så kan du have behov for at besøge en fodterapeut. Derfor kan en frekvens på et besøg hver 8. uge, være en løsning, da man så kommer helt i bund, hvis man døjer med hård hud.

Håber ovenstående råd kan bruges, og du dermed undgår så ømme og “trælse” fødder efter lange træningspas.

/Kasper

Rådende er givet til mig af Aros Fodterapi under mit besøg i går.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.