Tænder og løbetur

At sidde i tandlægestolen er nok det værste sted jeg kan befinde mig.
At sidde i tandlægestolen er nok det værste sted jeg kan befinde mig.
At sidde i tandlægestolen er nok det værste sted jeg kan befinde mig.

I dag var så dagen, hvor kroppen burde være klar igen til en løbetur.

Desværre ødelagde dagen i går det lidt, da jeg vågnede kl. 1 om natten med en hensynsløs tandpine. Det har jeg aldrig prøvet før, og jeg var til sidst ved at gå ud af mit gode skind, for det er virkelig en “hvinende” smerte. Jeg prøvede mange forskellige ting som ingefær, skylle i rom og masser af piller. Men intet hjælp.

Så da tandlægen åbnede var det bare at få ringet og det i sig selv var en stor opgave, for bare jeg ser en tandlæge, så stiger pulsen markant. 6 timer skulle jeg vente før der var tid, og hvor var den tid lang.

Men jeg kom derhen og fik undersøgt tanden og meldingen kom. Få den trukket ud eller brug ca. 10.000 kr på den med en krone. Uhh, den var svær men i en alder af 33 år ville jeg nødig mangle en tand, så det blev den dyre løsning. Så nu er jeg så startet med første del, og fortsætter efter ferien.

Da bedøvelsen var væk, var smerterne det også. Eller rettere, så var det kun kæben der var øm, men det er vist meget normalt efter en rodbehandling. I dag var kæben stadig øm omkring tanden, så jeg orkede ikke at skulle ud at løbe, hvis jeg skulle kunne mærke stødene op i kæben. Så det blev bare til lidt ekstra tid på kontoret og så ud med kollegaerne bagefter.

Så den eneste tur i denne uge vil være de 20 kilometer i weekenden. Øv.

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.