Boganmeldelse: Elsk at løbe – med Maratonbogen

Elsk at løbe - med Maratonbogen. Af: Tor Rønnow og Bente Klarlund.
Elsk at løbe - med Maratonbogen. Af: Tor Rønnow og Bente Klarlund.
Elsk at løbe – med Maratonbogen. Af: Tor Rønnow og Bente Klarlund.

Der findes et hav af bøger om det at løbe. Nogle ligger i faglitteraturen, mens andre ligger i skønlitteraturen. Elsk at løbe – med Maratonbogen placerer sig lige midt i mellem.

Bogen er velskrevet og omhandler det, at komme fra 0 kilometer til de meget berømte 42 kilometer. For at lette læsningen er bogen bygget op i etaper, præcis som man deler et løb op, for bedre at kunne overskue det. Derfor er der kapitler der hedder 0-5 kilometer, 5-10 kilometer osv.

Men for at krydre hvert kapitel, og det ikke blot skal blive en gennemgang, så tager kapitlerne også fat på forskellige emner, som er yderst relevante for det at løbe. Det er emner som kredsløbskondition, muskelømhed, væske osv. Det giver en meget oplysende effekt, og det hele er forklaret med enkle og præcise illustrationer.

Midt i alt dette, er der historier fra en af forfatternes løberliv, nemlig Tor Rønnow, hvor hvor han fortæller små anekdoter eller fortæller noget historisk. Det historiske er bl.a. om verdens første kvindelige løber, som snød sig med i et mandeløb, og lige var ved at ende med tæsk af løbsarrangøren (Heldigvis har det ændret sig).

Bogen kan virke en anelse rodet i opbygningen når man læser fra første til sidste side, men man lærer hurtigt systemet, og så er den fantastisk som opslagsbog.

Helt klart en bog der kan anbefales, hvis man er nybegynder eller en lettere erfaren løber. Det at den er skrevet på dansk, og ikke blot oversat, gør den super nem at gå til. Du kan købe Elsk at løbe hos Saxo.com.

Antal sider: 287 – Forlag: Bianco Luno – Forfattere: Tor Rønnow og Bente Klarlund