Boganmeldelse: Født til løb

Født til løb
Født til løb
Født til løb – Christopher Mcdougall

Hvorfor er det lige, at nogle bliver skadet og andre ikke gør? Det er her bogen Født til løb tager sit udspring og sender forfatteren Christopher McDougall dybt ind i Mexico for at finde svaret.

Målet er at møde indianerfolket Tarahumaraerne, som er kendt for sine fantastiske egenskaber som løbere. Det er ikke unormalt for dem at løbe 100 kilometer, og nogle gange løber de i flere dage uden pauser. Denne hemmelighed vil Mcdougall gerne udforske og det bringer ham i kontakt med narkobander, nogle af verdens bedste ekstremløbere og den legendariske Caballo Blanco

Bogen spiller på rigtig mange facetter, og det får den til at komme rundt om rigtig mange emner; overfladiske som dybe. Bogen er bygget op, så man ser hele forløbet gennem flere personer, og det giver en dejlig alsidighed, når man lige har luret fidusen. Det er en skøn blanding af skønlitteratur og faglitteratur, da der er ganske mange ganske faglige betragtninger af menneskets krop og i den forbindelse løb.  Jeg har flere gange taget mig selv i at gå i gang med at læse og pludselig er der gået 2 timer.

Det handler om at løbe fordi man synes det er skønt og ikke som en sur pligt. Derfor bliver flere ultraløb “gennemløbet” i detaljer, så man næsten selv mærker hele turen på kroppen og sveden begynder at pible frem på panden sammen med smilet på læberne.

Det er uden tvivl den bedste primær skønlitterær løbebog jeg har læst til dato, da man hele tiden føler sig underholdt, og ikke mindst føler man ligger på baghjul af hovedpersonerne gennem løbene.

Antal sider: 372 – Forlag: Turbulenz – Forfatter: Christopher McDougall – Orig. titel: Born to run

 

2 Kommentarer

  1. Hørt.
    Og hvis ikke man havde lyst til at løbe langt før, så får man det 🙂 Man sidder næsten tilbage med følelsen af at løb er det eneste i livet, der er vigtigt…

    • Hvor sjovt. Præcis samme følelse havde jeg. Og så fortæller den også bare at løb ikke er noget højteknologisk. Det handler bare om at elske det og så afsted.

Kommentarerne er lukkede.