Test af Nilox LED Lysbånd

Her er lysbåndet monteret på hælkappen. Den sidder godt fast, og falder ikke bare lige af.

Skærmbillede 2014-01-15 kl. 21.41.09Det vigtigste når man løber i mørke er at blive set. Som løber har man ikke stor chance for at vinde en head to head med en bil. Og jeg ser hver gang jeg løber, at der kommer helt mørke løbere forbi. Det er livsfarligt og helt unødvendigt. Der er veste, reflekser, pandelamper, armlygter og nu er der også lysbånd.

Teknologien er ikke meget anderledes end på en bil. Sæt et kraftigt rødt lys bagpå, og du vil være meget nemmere at se for de, som nærmer sig bagfra. Nilox er firmaet bag LED lysbånd (Nilox Running Safety LED) som jeg her har testet.

Den sidder rigtig godt fast

Jeg skal indrømme, at jeg først tænkte: Ja, hvornår falder den af? Det var måske også fordi jeg havde læst forskellige på nettet, at mange mærker falder af. Så jeg holdt godt øje med den under hele løbeturen. Men den blev siddende. Jeg havde tegnet små mærker, for at markere, hvor jeg havde placeret den. Efter løbeturen ville jeg måle, men det kunne jeg ikke. Den havde flyttet sig så lidt, at jeg simpelthen ikke kunne måle det. Det er et stort plus. Det vil sige med Nilox, har man et lysbånd som bliver siddende.

Nu er der styr på at den bliver siddende. Men hvad så med lyset. Kan det ses? Hele bagenden af lysbåndet er én lang lysskinne, som LEDén oplyser. Det betyder, at du næsten ligner en Audi bagfra :). Den følger hælkappen rundt og giver hele 13 cm lysstribe. Det er der ikke mange andre produkter som giver.

Her er lysbåndet monteret på hælkappen. Den sidder godt fast, og falder ikke bare lige af.
Her er lysbåndet monteret på hælkappen. Den sidder godt fast, og falder ikke bare lige af.

Betjening

Nilox lysbånd er super nem at betjene. Sæt den rundt om hælkappen. Jeg må indrømme, at da jeg gjorde det første gang, troede jeg den ville knække. Man skal tage ved, men plastikket holder. Og da den er stram, så er vi tilbage til at den bliver siddende hvor den skal. Der er én knap på lysbåndet. Trykker man én gang har man konstant lys. Med denne funktion har man 70 timers brugstid. Trykker man én gang mere har man et blinkende lys. Dette fordobler brugstiden til hele 140 timer. Imponerende.

Når der så ikke er mere energi i de to batterier, så følger der en lille skruetrækker med, så man lige kan skrue dækslerne af og sætte to nye i. Smart!

Se lysbåndet i aktion

Jeg har lavet en lille video, hvor jeg har fået min søn på 5 år til at løbe en tur, så man kan se styrken på lyset. Ved enden af hver strækning passerer han 100 meter.

Nilox LED Lysbåndet kan pt. findes til priser på lige under 200 kr.

Konklusion

Jeg synes at lysbåndet er et rigtig godt supplement til refleksvesten. Den virker robust og giver et fantastisk lys uden at være blændende.

Dog kan man mærke en lille smule pres fra lysbåndet, hvis dine løbesko er meget bløde ved hælkappen. Men f.eks. ved mine Newline mærker jeg intet.

Helt klart en ønskeseddel værdig.

Fordele:
+ Lækkert og robust design
+ Lang batteritid
+ Super godt lys
+ Lav pris

Ulemper:
– Klemmer lidt på skoen, hvis man har en meget blød sko.

4af5stjerner

*Produktet er stillet til rådighed af Cykelpartner.dk, men ovenstående er 100% mine oplevelser og meninger om produktet.

 

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.