Dommens dag

Hvorfor er venteværelser altid så farveløse
Hvorfor er venteværelser altid så farveløse
Hvorfor er venteværelser altid så farveløse

Weekendens løb var en kæmpe fuser fra min side, og da Berlin nærmer sig var det tid til at få kigget ordentligt på den hofte.

Søndag og i går humpede jeg rundt, mens jeg i dag har kunne gå næsten normalt. Derfor var lægens bud i telefonen, at det kunne være en betændt slimsæk i hoften. Hvis det var det, så ville Berlin Marathon være ovre før det startede. Og endnu et nederlag, var ikke det hængemulen her havde brug for.

Men i dag havde jeg så tid ved lægen, og vi fik en god snak om min løbemani, og ikke mindst hvordan det føltes i hoften under løbet og umiddelbart efter. Desværre var det, præcist som sidst, at efter 2 døgn, at alt næsten var ved normale igen.

Men jeg slap ikke bare med en snak, og det var nu rart, så af med sko og bukser og så op på briksen. Herefter blev der hevet og drejet i benet, og i ydrepositionerne havde jeg stadig en del ømhed.

ibumetinMen dommen blev: 10 dages ro, mens jeg gennemgår en Ibumetin kur. Herefter skal jeg så prøve at løbe en tur og så mærker virkningerne efter den tur.

Grunden til kuren er, at enten er der væske i hofteledet eller også er det irritation af en masse senebindinger ned af låret. Begge dele kan give de gener jeg har, men heldigvis er behandlingen den samme. Årsag? Ja, det er jo lidt sværere, men vi “blev enige om” at det nok var overtræning/overbelastning.

Så om 10 dage ved jeg om jeg bliver fit til Berlin. Men en ting er sikker. Jeg satser ikke på at gennemføre hurtigere end sidste år, men det er så fed en oplevelse, at jeg også kan stille mig tilfreds med bare, at nyde turen rundt i Berlin. Og skulle det vise sig, at jeg ikke bliver klar, så tager vi det som en forlænget weekend i smukke Berlin.

/Kasper

 

1 Kommentar

  1. Hej Kasper. Hvis ikke lægens Ibumetin kur hjælper, så prøv at tage kontakt til Manuel behandling på Parkalle i Aarhus. De har hjulpet mange løbere fra min klub, mig selv inklusiv med løbeskader som alm. læger har givet op for.

    Fin blog og god bedring

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.