Anmeldelse: Sony MDR-AS700BT høretelefoner

sonyHøretelefoner med nakkebøjle er ikke noget nyt. Det gode ved denne type er, at de trykkes ind mod øret og dermed ikke hviler så meget på selve øret.

Sony´s MDR-AS700BT nakkebøjlehøretelefon er Sony´s svar på på en nakkebøjlehøretelefon til brug ved løb og anden sport. I nedenstående vil jeg komme ind på hvad jeg synes er godt og hvad jeg synes er mindre godt.

Udseendet

Det første man lægger mærke til når man pakker høretelefonerne ud, er de store Sony logoer. Det skæmmer ikke produktet, men sætter derimod forventningerne godt i vejret. Min tilsendte version har flotte blå detaljer, men den findes også i en rød/orange udgave.

På den højre højtaler er der knapper til at styre evt. musik eller telefonopkald. Det er knapperne, frem og tilbage, volume op og ned samt tænd og sluk. Højtalerne er gemt bag et par bløde og store puder. Rart på ørerne. Høretelefonerne er forbundet med en plastikbøjle.

Vægt

Normalt går jeg ikke så meget op i vægten, men med 82 gram gør de dem til en sværvægter og derfor er pasformen yderst vigtig. Ellers kommer de til at hoppe og op ned eller glide væk fra den position der var tiltænkt.

82 gram sagde vægten om Sony´s MDR-AS700BT
82 gram sagde vægten om Sony´s MDR-AS700BT

Fjernbetjening

Som beskrevet ovenfor er fjernbetjeningen indbygget i højre høretelefon. Det giver en hurtig og direkte styring af musikken og man skal ikke lede efter fjernbetjeningen. Dog havde jeg gerne set, at knapperne var placeret ovenpå høretelefonerne i stedet, da man så kunne betjene med pegefingeren og langemand.

Ikke én gang glippede reaktionen efter et tryk. Man kan naturligvis også tage telefonen med høretelefonerne hvis den skulle ringe, mens man puster ned at Strandvejen.

Bluetooth

Bluetoothdelen virker ganske kraft. Mange bluetooth høretelefoner lider under en meget kort rækkevidde, som nogle gange næste er for kort til brug på løbeturen, men ikke Sony´s MDR-AS700BT. Ingen udfald eller skratten. Og jeg har testet helt op til 10-12 meter.

Lyd

Det er her Sony udmærker sig. At der er plads til mere lyd pga. høretelefonens størrelse overrasker nok ikke mange, men der er altså en verden til forskel for in-ears. Specielt hvis man ikke kan få en in-ear til at sidde 100% korrekt. Sony´s klapper bare fast om øret, og så brager lyden ud. Bassen er dyb og nærværende, og diskant samt mellemtoner gør det bestemt også til godkendt. Dog kan lyden godt blive lidt mudret ved meget bastung musik. Men kan man li musik, hvor man normalvis vil kunne føle bassen trykken i brystet, så skal man ikke snyde sig fra at prøve denne model Sony. Dog er den ikke lukkende og det betyder at sidemanden også kan høre musikken.

Batteritiden

Igen har Sony fordelen, at den har størrelsen og dermed også pladsen til et større batteri. Det udmønter sig i svimlende 9 timers opgivet brugstid. Jeg begyndte dog at rende tør for strøm ved 7 timer, men det var med konstant høj musik.

Pasform

MDR-AS700BT sidder lidt for tæt på nakken og klemmer over ørene.
MDR-AS700BT sidder lidt for tæt på nakken og klemmer over ørene.

Så er jeg nået til Sony´s akillessene. På mit hovedet sidder den ganske enkelt ikke særlig godt. For at opnå en nogenlunde komfort på øret skal bøjlen så langt ned i nakken, at den sidder solidt mod huden. Det giver problemer ved løb, da den rammer nakken ved hvert skridt, og jeg kan forestille mig ved varme og længere ture, at det kan komme til at skave. Det samme gør sig gældende for over øret. Plastikbøjen presser sig ind i hovedet, og på sigt vil det blive et irritationsmoment.

Konklusion

Sony´s MDR-AS700BT er lydmæssigt en fantastisk høretelefon. Man skal lede længe efter sportshøretelefoner, med bluetooth, som kommer op på dette niveau. Potent lyd med masser af bas. Desværre er pasformen i den dårlige ende (hvertfald for mig) og det resulterer i at høretelefonerne sidder lidt trykkende og dermed ikke bliver, som mange andre, næsten “glemt” når man har dem på. Dog vil jeg give MDR-AS700BT så meget, at de fortjener at du prøver den på hovedet inden du streger den af listen.

Sony MDR-AS700BT har en vejl. pris 949,- (Læs mere her)

2udaf5stjerner

 

*Produktet er stillet til rådighed af SONY, men ovenstående er 100% mine oplevelser og meninger om produktet.

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.