Første tur med nye Newline Pacemaker sko

Godt brugt efter de 5 kilometer i en fornuftig pace
Godt brugt efter de 5 kilometer i en fornuftig pace

Så kom jeg endelig afsted i dag.  Det har været en uge med masse af ting i vejen for løbeturene og sent hjemme. Men da jeg slog øjnene op i morgen, eller rettere da jeg var blevet vækket godt og grundig af Dansk flygtningehjælp, så kunne jeg jo lige så godt komme i tøjet.

Med 9 grader blev det til lange tights og min rigtige dejlige langærmede Newline trøje og så lige en halsedise. Og i dag var en helt speciel dag, for det var første tur med mine nye Newline Pacemaker sko. De er helt anderledes end mine gamle sko, for de gamle havde næsten intet drop, så det var et helt fladt tråd.

Men pga. hoften, så vil jeg godt have lidt hjælp med støddæmpningen, så jeg er skiftet til Pacemaker. En helt orange raket 🙂

De orange lyn - Også kaldet Newline Pacemaker 4.0
De orange lyn – Også kaldet Newline Pacemaker 4.0

Jeg drog afsted med Shania Twain i ørene via mine Plantronics og så bare derud af. Jeg kunne efter få skridt mærke, at det var en helt anden type sko. Fødderne var noget mere vinklet ned af, så man mere bruger mellem- og forfod. Om det er bedre for mig, kan jeg ikke sige endnu, men den ekstra støddæmpning virkede dejlig.

Det var ikke mening det skulle være en hurtig tur, men da kroppen selv satte en pace 5:00, tænke jeg at jeg måske godt kunne give lidt mere. Desværre mærkede jeg ikke på denne tur, at min puls er blevet lavere, for der gik ikke længe før jeg kunne mærke at hjertet hamrede afsted.

Så havde jeg to muligheder:

  1. Sætte farten ned og dermed få en lavere puls.
  2. Fortsætte og bide det i mig.

Jeg valgte mulighed 2 og havde rimelige kontrol frem mod 4 kilometer. Men med en puls på små 200 tager altså på en, så åndedrættet kæmpede med at følge med, var den sidste kilometer noget svær. Men jeg hold ud og satte tempoet op til lige omkring 4:30 min/km.

Orange = Pace / Hvid = Puls
Orange = Puls / Hvid = Pace

Jeg passerede de 5 kilometer på 23:36 minutter og det gav en pace på 4:42. Og det er jeg super gad for. Dog tænker jeg lidt over hvad der var anderledes ved denne tur end de andre, hvor jeg også har løbet stærkt, men ikke har så høj en puls. Ben osv. fungerede bare og kunne meget mere, men det var puls og dermed vejtrækning som drillede lidt.

Nogle af grundende kunne være dagene forinden. Weekend har været lidt utraditionel i form af besøg rundt omkring i Jylland og dermed også en del mere alkohol end jeg plejer og mindre søvn. Det er det eneste jeg kan komme i tanke om, som har være anderledes. Selvfølgelig er der også, at der har været meget mindre træning i denne uge, men det burde jo give et omvendt resultat eller hva?

Politiken

Sikke en flot mand :)
Sikke en flot mand 🙂

Men i går var nu også en sjov dag med min artikel i Politiken. Det var et lille tillæg til en større artikelrække og jeg vil gerne sige tak for alle de mails og beskeder jeg har fået. Det er rart at vide, at man er normal selvom man gør tossede ting 🙂

Og så skal man lige huske på, at aviser er gode med ord, så at det er Verdens farligste sports, er måske store ord, men det er dog den motionsform hvor flest bliver skadet. Men det er altså alle skader, som bliver talt med.

Politiken har udgivet flere af artiklerne på nettet, så jeg linker lige til dem her:

Kasper løb trods skader: »Det var et nederlag at give op«

Løbeskader: Her er de 5 farligste faktorer for løbere

Linda: »Jeg mistede hele min identitet som løber, da jeg blev skadet«

Verdens farligste sport knækker løbere på stribe

/Kasper

Be the first to comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.