Forbered løbeskoene til sne, slud og regn

Billede 09-11-14 21.17.33Som løber i Danmark, må man bare forberede sig på, at hvis man skal holde løberiet ved lige i efteråret og vinteren, så vil man blive våd og komme hjem med drivvåde sko. Og er der noget jeg hader så er det det. Hvis man ikke har et tørreskab, en skotørrere eller et godt varmt teknikskab, så tager det altså lang tid.

Jeg har tit haft 1-2 par  sko stående med avispapir og de er altså ikke lækre og så kommer de til at lugte. Men jeg har fundet tricket, til at mindske vandet i skoene. Eller rettere, det er jo så ikke mig, men andre kloge hoveder. Det handler ganske enkelt om imprægnering.

Derfor var jeg også glad for at høre at Zebla havde “opfundet” en spray til sko. Jeg har længe brugt sportsvasken, men nu kunne mine sko også blive forkælet.

Zebla Imprægneringsspray er anderledes end dem jeg før har brugt, som har været med drivgas. Det giver finere dråber og det er hurtigt og det tørrer hurtigt. Her har Zebla vægtet kvaliteten af imprægneringen, og derfor er deres spray ikke en spray du bruger lige inden du skal ud af døren. Den er med pumpe og dermed kommer der store dråber ud, så det lægger sig i et dækkende lag. For bedste resultat skal skoene faktisk stå og tørre i 12 timer.

Men så kan sne, slud og regn også bare komme an. (Jeg skylder naturligvis at sige, at hvis hele din sko er bygget op af mesh, så vil du stadig få våde fødder, men nok i mindre mængder)

/Kasper

Produkterne er sponsoreret af Zebla, men ord og meninger er 100% mine egne.

1 Kommentar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.