Boganmeldelse: Find træningsbalancen

978-87-7706-975-8_250pxDu har måske allerede læst en masse løbebøger, og tror dette måske er endnu en. Men så tager du fejl.

Denne bog, Find træningsbalancen mellem sundhed og smerte er til dig, som vil gøre dig klogere på hvorfor du træner, men også klogere på om du er træningsafhængig. Det lyder måske lidt skørt, men forfatteren, Mia Beck Lichtenstein, mener at 10% af dem som er i træningscentrene er afhængige. Det er faktisk ret mange.

Bogen er en meget teoretisk bog med henvisninger til en masse forskning, og jeg skal sige med det samme at bogen ikke er en “easy reader”. Skal man forstå den skal man også bruge tid.

Bogen veksler mellem teori, virkelige historier fra virkelige mennesker, analyse af disse historier og så selvdiagnosticering. Der er test på om man er stresset, afhængig osv.

Bogens omdrejningspunkt er forholdet mellem en sund livsstil med træning, træning med smerter og så skader. Hvad gør engagerede motionister f.eks. når de render ind i en skade? Træner de videre eller hører de efter lægen? Hvad gør du? Det hele bygger altid om til at du selv tager stilling til spørgsmålet. F.eks. er der en historie om en kvinde, som efter af have fået gips på kører hjem, klipper det op og træner videre.

Bogen er, som jeg startede med at sige, meget anderledes end andre løbebøger (Faktisk handler den mere om træning generelt). Den giver dig en masse viden, men kræver også at du har tiden til at læse den. Jeg har personlig lært en del, og vil måske i fremtiden se faren får skaden sker.

Så er du på udkig efter en bog, som kan gøre dig klogere på dig selv og din måske overtræning, så kunne dette godt være bogen.

Bogen kan købes her

Antal sider: 240 – Forlag: Dansk psykologisk forlag – Forfatter:Mia Beck Lichtenstein

Bogen er sendt fra forlaget, men anmeldelsen afspejler min mening.