Turen går til Hechmann

ItemImage
Claus Hechmann har skrevet bogen “Løb som Eliten” og nu får jeg så den “store tur” i hans træningsprogrammer.

I morgen starter så et nyt kapitel i mit løberliv. Jeg har prøvet mange ting, og jeg elsker at gøre det. Jeg er gået fra langsom til mellemhurtig og jeg ser hele tiden forbedringer. Alt dette kommer af Trial & Error metoden. Jeg prøver det, virker det så fortsætter jeg, hvis ikke så gør jeg noget andet.

Men nu kommer der videnskab indover, og det bliver spændende. Derfor startes bilen i morgen og sætter kursen mod Slagelse, hvor jeg skal mødes med Claus Hechmann og have målt mine værdier, så jeg ved hvor jeg træner mest effektiv, og dermed kan blive endnu bedre.

Claus Hechmann har haft kæmpe succes med eliten, så mon ikke han kan vride lidt ud af mig også. Jeg er nervøs, for hvilke sandheder vil jeg får at vide, og er mine mål for næste år opnåelige eller er de sat for lavt. Nu må vi se!

Men det er skønt at skulle af sted nu, for der er lige kommet endnu et bevis på, at det han gør virker. Kombinationen af hans erfaring og Anna Holm Baumeisters talent har lige ført hende til OL i 2016. Det opnåede hun i går til Frankfurt Marathon med en tid på 2:34,24, som sikrer hende en plads. Så sejt!

/Kasper

Be the first to comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.