Livet som drivhusejer

Hvad har et glashus nu at gøre med at være en glad løber, og hvad endnu vigtigere, har det at gøre på en løbeblog. Det kommer jeg tilbage til om nogle få linier.

Trige var indhyllet i sne, da jeg og børnene stod op. Det var sne over alt og det var da ganske smukt. Desværre var der også en kraft vind, og sammen med den faldende sne gjorde det det ret utaknemmeligt at være udenfor. Derfor valgte jeg at udsætte turen til vinden var løjet af.

Det skete ca. kl. 14, så det var i tøjet og da jeg havde fået alt på brød solen endda igennem. SKØNT! Jeg gik så ind til drengene i stuen og sagde farvel. I det samme kaster jeg et blik ud i baghaven, og her ser jeg drivhuset, som har givet op for stormen. Den ene dør er flået af og der ligger glas overalt. Den anden dør sidder godtnok i, men mangler det øverste glas. Endvidere er der røget en rude ved siden af dørene. Det er første efterår/vinter med drivhus, så jeg er slet ikke vant til at det kan ske, så jeg forbandede det noget væk. Men det skulle jo laves, så af med alt løbetøjet og så i noget varmt udetøj.

Og derfor kom jeg ikke afsted i dag. Jeg er ærgelig over det, men der var ikke så meget at gøre ved det. Dog blev det til 41 kilometer i denne uge og det var som godt nok. Heldigvis er det grundtræning, så jeg går ikke glip af en vigtig træning op mod et løb.

/Kasper

 

Be the first to comment

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.