Anmeldelse: Aftershokz Bluez 2S høretelefoner

12094853_1502658876725359_4130108359989961001_o

I 80’erne var det walkman’en, så kom diskman’en efterfulgt af et forsøg med minidisken. Og så kom det store gennembrug med MP3/MP4 afspillerne. Altså har musikken været mobil længe, og går man rundt i bybilledet ser man unge mennesker over alt med noget i eller på ørerne. Det samme gør sig gældende med løbere. Rigtig mange nyder, at høre musik eller lydbøger mens de løber. Det kan været for at få tankerne andre steder hen, eller af den simple grund at det hjælper med at holde tempoet.

bluez-alt-image-1-283x300Fælles for alle ovenstående brugere er, at de ønsker god lyd. Det kræver at man får lukket lyden ind i øret og dermed får skabt en prop, så man isoleres fra hvad der sker omkring en. Ellers kan man ikke høre lyden. Som løber forsvinder lidt af følingen med løbet så, da man ikke kan høre vejrtræningen, eller kontaktlyden mellem skosålerne og asfalten. Ligeledes er risikoen væsentlig større for at overhøre en fare som f.eks. en bil eller cykel.

Der findes i dag flere forskellige høretelefoner, hvor man har arbejdet med at lukke dem lidt op, men de begrænser stadig. Men det er faktisk slut nu. Ville du tro mig, hvis jeg sagde at du nu kan høre musik, ikke gennem ørene, men kinderne? Første gang jeg hørte om det tænkte jeg også mit, men nu har jeg fået testet netop sådan et par høretelefoner som påstår de gør det. Let’s go!

Aftershokz Bluez 2S er en helt unik høretelefon

Sådan ser selve "lydenheden" ud
Sådan ser selve “lydenheden” ud

Ved første øjekast ligner det en ganske almindelig in-ear høretelefon, men med det samme du tager den på hovedet ændrer det indtryk sig, for den sidder for langt fremme til at “ville i øret”.

Ved første indtryk virker den lidt plastikagtigt med sit skinnende sorte plastik, men den virker nu robust nok. Den bæres så den hviler over ørene og klemme så ind lige foran ørene. Hele ideen med denne høretelefon er nemlig, at den sender lyden ind gennem kindbenene (Knoglerne).

Lav vægt
Lav vægt

Det er så kun en halv sandhed for der er også nogle små højtalere som leverer lidt af lyden, men ved at løfte den fra kinderne ændrer lyden sig markant, så ingen tvivl om, at fylden og klarheden kommer gennem “kraniet” og ind til det indre øre via vibrationerne den skaber.

Man mærker næsten ikke man har den på og med sin vægt på kun 44 gram (41 gram ex. justeringsrem) og sin tætte sidekomfort. Dog kan man mærke bøjlen, hvis man pludselig kigger kraftigt op.

Betjening

Med et headset på farten skal betjeningen være simpel. Og det er den. 2 knapper på undersiden og 1 på ydersiden er alt du skal bruge.

  • Sådan betjenes Aftershokz 2S. På ydersiden findes multiknappen
    Sådan betjenes Aftershokz 2S. På ydersiden findes multiknappen

    En tændknap er meget praktisk. Hold den inde og headset fortæller med en stemme at det er tændt. Gør det samme igen og den slukker.

  • En volumeknap til at skrue op og ned med er også praktisk, så du ikke skal have fat i telefonen mens du løber.
  • En multiknap på ydersiden, hvor du kan tage telefonen hvis nogen ringer og du kan også skifte til næste nummer.

Opladningen foregår via et standard miniUSB stik.

Lyden

Så kommer vi til det spændende. Virker det så?

Ja, det gør det. Der er ingen tvivl om at den formår at sende lyden ind, så den høre klart og tydeligt. Lyden er ikke så fyldig, som med høretelefoner som lukker øret, men den er acceptabel. Og man kan ved at flytte ganske lidt på den justere lyden, så man får den klarhed man ønsker.

Er der slet ingen ulemper?

Som de fleste andre høretelefoner er der også ulemper. Dem får du her.

Bluetooth

Styrken af den indbyggede bluetooth kunne have været stærkere. Jeg har min Iphone 6S i mit SPIbelt på hoften og det virker fint, men kommer jeg til at lægge hånden på telefonen, så kommer der lidt klumper. Det tyder på, at jeg med den afstand er det yderste den kan. Med telefonen på armen er der ingen problemet og lægger jeg telefonen har jeg en rækkevidde på 6-8 meter.

Bassen

Hvis du forventer en dyb bas, så er det ikke Aftershokz du skal købe. Der er naturligvis en bas, men den har ikke den store dybde. Men selve lyden har en utrolig flot klang.

Vindfølsom

Da de ikke dækker ørene, vil kraftig vind kunne overdøve musikken og de kan derfor være svære at bruge i blæsevejr.

Samvær

Hvis du bruger den indenfor, vil andre også svagt kunne høre din musik, da den ikke lukker musikken inde i øret som traditionelle høretelefoner.

Hvad så med fordelene?

Pasform

Den sidder fantastisk. Hopper ikke og bliver heller ikke irriterende når du begynder at svede. Og da de ikke sidder i ørene døjer man heller ikke med at de rystes løse.

Sikkerhed

Du kan altid høre hvad der sker omkring dig. Du kan høre cyklen bag dig, løberen der puster og eller bussen henne om hjørnet. Det er faktisk rigtig rart og betryggende. Ja, du kan faktisk også høre fuglene 🙂

Konklusion

Er de så værd at smide 800 kr. efter? Det synes jeg faktisk, for sikkerheden i dem og det at jeg ikke mister følingen med mit løb opvejer ulemperne. Og så kan man faktisk bruge dem selvom man løber flere sammen, for man kan også samtale imens. Jeg vil give den 3 ud af 5 stjerner og står du at skal til at have høretelefoner, så fortjener de et kig.

I kassen finder du:

  • Høretelefon
  • Usb ladekabel
  • Opbevaringspose
  • Justeringsrem
  • Manual

Du kan se mere her!

*Produktet er stillet til rådighed af Frozenlakes, men ovenstående er 100% mine oplevelser og meninger om produktet.

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.