Første prøvetur

Super glad og optimistisk efter turen
Super glad og optimistisk efter turen
Super glad og optimistisk efter turen

Det var med nervøsitet, at jeg startede bilen og kørte mod Trige. Det var nemlig i dag, at knæbandagen og knæet skulle stå sin prøve.

Det virkede helt underligt, at skulle i løbetøjet igen, og det var tilmed i mine helt nye Under Armour sko. Jeg har haft dem længe, men pga. marathon tog jeg ikke dem i brug, og så nu pga. en skade. Og jeg havde faktisk bestemt mig for at vente, men Karsten Høgh (Sportsfyssen) overbeviste mig om, at det faktisk kunne være en fordel når vi nu skulle korrigere min løbestil, at jeg startede i friske sko i stedet for slidte og udtrådte.

Her med GenuTrain P3 knæbandagen og mine nye Newline løbeshorts
Her med GenuTrain P3 knæbandagen og mine nye Newline løbeshorts

Med løbetøjet på skulle knæbandagen påføres. Det var lidt af et arbejde, for den skal sidde stramt og korrekt, og jeg har ikke helt håndelaget endnu. Men stramt det sidder den, og så er dens opgave at holde knæskallen på plads.

Og så var det afsted, eller jeg skulle da også lige strække ud og det var jeg lige ved at glemme. Det er simpelthen for at øge venstre sides mobilitet, så jeg har fået tre øvelser, som skal laves inden jeg løber.

Og så var det afsted 🙂 Turen i dag skulle være stille og roligt gå/løbetur. Derfor startede jeg ud med at gå for lige at få gang i bentøjet. Jeg har ikke fået et specifikt program, så jeg vurderede at jeg kunne tillade mig at løbe lidt længere tidsmæssigt end når jeg gik. Jeg havde dog lovet Karsten at jeg stopper med det samme jeg mærker smerter.

Skærmbillede 2016-05-25 kl. 21.21.30

Igang med løbedelen og det gik super, dog havde jeg lidt problem med højre fod. Jeg har for nogle år siden døjet med en ligtorn, og jeg tror den drillede igen, men efter et par kilometer, var det som om det forsvandt, men det skal jeg lige være obs på.

Under løbeturene mærkede jeg da knæet, men ikke som smerte, men kunne da godt mærke den ikke var 100% ok, men jeg følte det var forsvarligt at fortsætte og efter 3 kilometer, forsvandt signalerne fra knæet og jeg kunne løbe som i “gamle” dage.

Jeg gik/løb 5 kilometer og med den blanding gav det jo ingen super tid, men det var heller ikke målet. 33 minutter med et stort smil på hele vejen. Jeg ER i gang igen. Dog skal det lige i mente, at jeg lige skal mærke knæet i morgen, da det nok tager lidt tid hvis den er generet igen. Farten er ikke som for 5 uger siden, men jeg var overrasket over letheden og hastigheden som jeg trods alt formåede. Jeg havde frygtet værre.

Knæbandagen mærkede jeg stort set ikke under løbeturen, og faktisk det samme med skoene. Hvor er de bare fede og lette. Dem bliver jeg helt sikkert glade for, men skal nok komme tilbage omkring begge ting når jeg har lidt mere erfaring.

Og som en sidste fodnote kan jeg da lige nævne at, dette blogindlæg er nummer 1.000. Det er jo helt vildt, og det handler “bare” om løb.

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.