Knæet i klar bedring

En glad mand efter 5 kilometer uden smerter
En glad mand efter 5 kilometer uden smerter
En glad mand efter 5 kilometer uden smerter

Det lyder næsten lidt usandsynligt, at bare fordi man besøger en sportsfys, at knæet så går i orden. Men det er næsten det der er sket. Det er selvfølgelig ikke selve besøget men øvelserne og knæbandagen som må gøre forskellen. Jeg er bare meget overrasket over hvor hurtigt det er gået.

Jeg er her til morgen vågnet op uden nogen som helst smerte og jeg løb endda 5 kilometer i går. Da jeg gjorde det i onsdag vågnede jeg op med et ganske ømt knæ. Men ikke denne gang.

Men i går løb jeg så 5 kilometer på min Trige rute. Det var stadig gå/løb, men langt mere løb denne gang og ikke mindst mere fart. Jeg løb ca. 4 kilometer af de 5 og med en løbefart lige under 5 minutter på kilometer. Jeg tror på jeg er på vej tilbage, men skal “træde” varsomt for ikke at sætte det hele over styr igen.

Planen for næste tur er 6 kilometer i lidt langsommere tempo, men så løbe hele vejen. Naturligvis skal jeg være opmærksom på knæet og stoppe hvis det ikke føles rart. Jeg skal gerne lige op og ramme 15 kilometer inden Aarhus City Halvmarathon.

Billede 27-05-2016 16.30.28

Jeg er også glad for at jeg er startet ud i de nye sko. Så korrigeres fødderne ikke af udtrådte sko. Og med den farve, så er jeg også en anelse mere trafiksikker 🙂

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.