Måtte opgive planlagt tur

Da jeg pakkede mig løbetøj i morges havde jeg i hovedet, at det ville blive en tur rundt om Egaa Engsø på 10 kilometer. Men allerede i formiddags slog vejret over i regn, og så kom vinden. Lige over for mit kontor er der tre høje flagstænger, og de arbejde noget for at holde sig ranke. Det er ret fascinerende med vinden, men jeg kan nu også godt li en vindstille dag.

Så da klokken blev lidt i 16, var jeg klar til at droppe turen. Men så satte jeg hælene i og fik mig losset ind til omklædning. Jeg tænkte stadig, at det skulle være de 10 kilometer rundt om søen, men da jeg kom ud og fik vendt efter én kilometer og fik modvinden kunne jeg næste stå op i den. Så var gode råd dyre, for jeg hader at løbe kortere tid end det tager at tage tøjet på.

Men jeg bestemt mig så for at rykke ud af komfortzonen og ud hvor det gør ondt, men også der hvor man rykker sig. Derfor udfordrede jeg Rokhøj i Lystrup, som er én laaang bakke på 500 meter. Jeg havde modvind de første 200 meter, og så laver den et knæk så vinden kom fra siden. Det kunne jeg godt holde ud.

Det er lang tid siden jeg har lavet bakketræning og derfor tog jeg den noget med ro. Dog turde jeg godt på sidste tur (I alt 4 ture) give den lidt gas, fordi nu var jeg jo varm.

Tiderne blev derfor som følgende:

  1. 5:12 min/km
  2. 5:21 min/km
  3. 5:05 min/km
  4. 4:44 min/km

Ingen tvivl om at lungerne og hjertet virkelig var på arbejde, så da jeg igen stod ved firmaet var det med træt krop og ømme ben og 7 kilometer på kontoen. Der er ikke mange billeder fra turen for min iPhone har et super dårligt batteri, hvor den dør bare det er lidt køligt.

Men mine lidelser stoppede ikke der, for så var det hjem at spise inden jeg skulle stille ved Tine, hvor jeg er igang med at blive endnu mere fit og stærkere.

Det hjul er virkelig hårdt

Det var kun en halv time, men man får lynhurtigt sved på panden og jeg begynder at kunne se en forskel når jeg kigger mig i spejlet. Det er rart, og nu glæder jeg mig til at jeg også kan fornemme det i mit løb.

Der presses og rykkes

Vi brugte også en del tid på at arbejde med min ankel, og Tine forsøgte om hun kunne “skubbe” den på plads, men den rokkede sig ikke, så nu er der nye øvelser.

Nu fortjener jeg en kop kaffe med min nye Moccamaster.

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.