En spontan halvmarathon

Glad efter de 21,1 kilometer

Jeg har ikke løbet en længere tur siden september, hvor jeg løb mit sidste marathon i Berlin. Herefter faldt lysten lidt og da den så kom igen var det svært at komme ud på de længere distancer.

Nu har jeg så forsøgt de sidste par weekender, men i denne lykkedes det. Jeg fandt Vibeke, som gerne ville med på noget af turen, så målet var halvmarathon med lidt før og efter jeg mødtes med Vibeke.

Lidt gråt vejr i dag

Faktisk var målet, at langt de meste skulle være klaret inden mødet, men lige som jeg skulle ud af døren, så væltede regnen ned. Jeg overvejede kort, at jeg ikke skulle afsted, men YR sagde at vejret i Aarhus var noget bedre, så jeg kørte afsted mod Brabrandstien. Jeg var der noget senere end beregnet, så i stedet for 9 kilometer inden mødet med Vibeke blev det kun til 6 kilometer. Den blev løbet i 5:05 min/km.

Anden del var sammen med Vibeke og vi mødtes 3 kilometer ude på Brabrandstien, og vi trampede afsted. Her var hastigheden noget lavere og vi fik snakket og hygget mens vi løb afsted. Vi var bestemt ikke de eneste, som havde fundet på at løbe en tur rundt om søen. Og for at alt ikke skulle være som i gamle dage, så løb vi turen omvendt. Og vi havde absolut ingen kilometerfornemmelse i hovedet, da alt jo var bagvendt. Men så kunne vi jo koncentrere os om at løbe 🙂 På disse 9 kilometer løb vi med en gennemsnitpace på 5:35 min/km.

Da vi igen nåede Vibekes cykel, var jeg jo ikke helt færdig, så vi sagde hurtigt farvel og jeg løb videre. Jeg satte farten op og varierede mellem 5:23 og 3:47 min/km. Den store variation kom fra, at jeg løb tør fra Brabrandsti og løb op i Godsbaneområdet. De sidste 2,5 kilometer løb jeg med pace 4:51 min/km.

Jeg var meget overrasket over hvor lette ben jeg havde under hele turen og jeg havde frygtet det langt hårdere. Men det må betyder, at på trods af min lange pause med langdistance, så sidder det stadig i kroppen.

Nu skal der bare arbejdes med fart. Men alt i alt blev turen løbet i pace 5:15 min/km og tiden 1:50:53t, og det er jeg rigtig tilfreds med. Det var en stor ting at komme rundt, og så stadig føles sig helt ok.

Nu skal der lige slappes af inden der kommer gæster.

/Kasper

1 Kommentar

Kommentarerne er lukkede.