Hov… der er liv og snart DHL

Hej med jer. Det er godt nok lang tid siden jeg har givet lyd. Min beslutning om at stoppe med løberiet har holdt stand, og jeg har nydt pausen og har kunne komme hjem og bare være sammen med familien. Og da også dyrke min nye hobby som er motorcykel.

Jeg har dog også kunne mærke det på kroppen. Ikke at jeg har taget på, men kroppen har bare forandret sig, og jeg bliver hurtigere stakåndet. En ferie i Kroatien, med masser af mad og øl har heller ikke gjort det bedre.

Men nu er der ikke lang tid til DHL og derfor må jeg hellere lige komme ud. Sidst jeg var ude var til Aarhus City Halvmarathon, hvor jeg valgte at stoppe efter 13 kilometer. Jeg havde ikke fået trænet nok og jeg gad næsten heller ikke, så da familien stod der og vinkede, så hoppede jeg over hegnet til dem.

I dag blev det så til 5 kilometer, med overraskende overskud. Ikke at jeg tordnede afsted, men min kone og jeg holdt en ok gennemsnitspace på 5:19 min/km, så jeg kan måske nå at komme lidt længere ned inden d. 15. august, hvor jeg håber der er 15-20 grader, overskyet og en let vind. Så skal den, ja i år omvendte rute, nok blive gennemført i ok stil.

Jeg løber for mit arbejde, og det plejer at være super hyggeligt, og i år løber min kone også. Dog for Aarhus Universitetshospital.

Nå, men ikke mere for nu, men der er liv igen.

/Kasper