Ændringer i Trailturen

Jeg er stadig igang med mit stressforløb, og følger løbeplanen. Det betød også, at jeg her til morgen kunne fejre 27. dag i streg. Det er gået fra at være “træls” til at være en rutine, at sådan er det og bagefter er jeg da heller ikke til at slå igennem, for det er vidunderligt, at vågne op i den friske luft. Og det er bare mig, min pandelampe og mørket. I hverdagene er det typisk 5:20 jeg løber afsted, men der har da været dage med kl. 4:15. Det er tidligt!

Nå, men tilbage til overskriften. I dag var søndag, og det er typisk de dage, hvor der er Columbusløb. I dag var det i Hørning og Kolskov. Men da jeg ankom med konen og Tine, var der en lidt trykket stemning, for de fremmødte have haft besøg af en sur jæger/skovejer, som bestemt ikke ville have os i skoven. Det var der jo ikke så meget, at gøre ved for ingen af os havde jo heller ikke lyst til at være “skydeskiver” eller gøre nogen sure fordi vi har lyst til at løbe.

Så i bilerne igen og vi endte så i en anden skov i området og så var vi klar. Det der kendetegner trail i øjeblikket er mudder. Al den nedbør, har bare blødgjort skovbundene, så alt er bare blødt. Ja, det var naturligvis lige bortset fra de træstier, som var bygget op og som så i stedet var spejlglatte. Det var lutter overraskelser.

Uden at have talt var vi nok en 10-15 stykker i dag, og som altid blev det en hyggelig tur, hvor vi kom igennem meget varieret skov, fra åben himmel til total overdækket.

John, som ER Columbus, havde lovet os højdemeter i den anden skov, men vi slap ikke helt her, og der var flere gode stigninger. Nogle var bratte, mens andre var lange og opslidende, men som altid, vidste man at der ventede en pause på toppen. Det passer en trailbegynder som mig. Så går du med traillyst, men mangler et forum at få dem stillet i, så kunne Columbus sagtens være det du søgte. Så hop med en dag.

Jeg elsker trailformen, men jeg kan også mærke, at jeg igen er ved at finde glæden på asfalt. Jeg har allerede marathondrømme igen, så jeg tror det går den rigtige vej med det hele.

Mit stressprojekt, har resulteret i 7 løbninger i denne uge, med et total antal kilometer på 37 kilometer. Noget fra de 52 kilometer i sidste uge, men det er slet ikke det som det handler om. Lige pt. handler det om, at jeg skal afsted hver dag. Og så har det været en hel sindsyg uge på jobbet. Altså på den fede måde, og jeg har tegnet kontrakt med selveste Nicklas Bendtner. Go go go!

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.