Hip hip hurra Columbus

Det er altid spændende at skulle til fødselsdag. Man ved aldrig 100% hvad der venter en, udover at det nok bliver en hyggeligtid. I min familie er det sådan, at man mødes, sætter sig ved et bord. Spiser kage og drikker kaffe, spiser lidt mere, får måske en øl og spiser lidt mere.

Men sådan er det ikke når det er 1 års fødselsdag ved Columbusgruppen man er til. For her skal ydes inden man kan nyde. Eller det faktisk måske for meget sagt, for det er også nydelse at løbe rundt i skoven og få efterårets farver og dufte ind.

Og det med dufte er lidt sjovt, for en tilfældig i gruppen nævnte det, og det har jeg aldrig tænkt på før. Duften er helt speciel. En blanding af jord, fugt og forrådnelse. Ja, umiddelbart ikke en skøn blanding, men i skoven er den rigtig.

I dag løb vi i Hørhaven. Og det gik op og ned, men da det var den første rute med Columbus var den ikke så krævende, som det senere er blevet. Vi var over 50 energifyldte løbere, så vi blev delt op i 3 grupper og så afsted.

I dag var det mange rutinerede løbere, men der var også en lille håndfuld nye. En far med hans to sønner havde taget turen, og de skulle så snuse til trail med Columbus. Jeg løb lidt bagerst og fik den yngste med. Hans computer var uheldigvis i stykker, så nu havde han jo tid til at blive hevet med på sådan en skovtur.

Skoven bar bræg af, at det har været vådt længe, for alt var glat og smadtet. Det er selvfølgelig også det som gør det sjovt, men det gør også at man også skal passe på, så man ikke smuttede rundt.

Nogle kunne ikke få det vildt nok

Efter ca. 5 kilometer nåede vi ud af skoven igen, men jeg er lidt OCD, så jeg løb lidt videre indtil jeg selv ramte 6 kilometer. Og så var der kaffe, sodavand og kage. Super lækkert arrangement af Columbus aka John.

Men med den succes som Columbus har haft, så er der nu kommet lidt ekstra mandskab på, så John også kan aflastes lidt. Og ja, så er der mulighed for flere grupper når vi er mange.

Tillykke John.

Men herfra skal der lyde et stort tak til John for hans store arbejde, og han er alene grunden til at jeg kom igang med at løbe trail. På vejene handler det hele tiden om højrere hastighed, mens det i skoven handler om oplevelsen.

/Kasper

 

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.