Black Friday næsten hver dag

Det kører bare derudaf. Eller skulle jeg sige, løber. Jeg holder stadig i og nyder løbeturen de fleste dage.

Man får tænkt lidt derude og det bygger mig op til dagen. Vejret betyder dog en del, for er det rigtig koldt og blæsende, ja så måske lidt regn også, så skal jeg da indrømme at jeg mest tænker på at komme hjem igen.

Men er det vindstille, vinterlunt og tørvejr, så er det bare en ren fornøjelse. Det er stadig meningen, at jeg fortsætter til 100 dage (Er på 68 dage i dag) og så må vi se hvad der sker. Pt. er jeg stemt for at springe nogle dage over, og så eller bare nyde løbedagene.

Men det sjove er, at man kan se på mit løbetøj at det blive slidt, af det daglige brug. Mine sko er ved at være skidte, men der skulle være nogle Under Armour på vej.

Og ikke nok med det. Så har Maurten taget fat i mig, og jeg skal nu forsøge mig med deres produkter nu og frem mod marathon. Jeg har ikke prøvet dem før, men de støttede også Eliud Kipchoge under “The Breaking 2” på Monza. Altså marathon på under 2 timer. Han klarede det dog ikke og var 26 sekunder fra. Men det vil jeg også kunne leve med i Berlin. 😉

Nå, men nok for i aften. Det er tvtid.

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.