Fik han mon en plads til Berlin Marathon 2018?

I går var en lang dag, for jeg kunne se at flere blev listet på Berlin Marathons Facebook og at de skulle med til Berlin Marathon 2018.

Men i dag var den officielle dato, hvor udsendelsen af “vinder” og “nitte” mails skulle sendes ud. Jeg sad i møde hele dagen, men i alle pauser blev mailen da lige tjekket.

Der kommer en masse ind med alt muligt ligegyldigt, men pludselig var den der. Emnet afslørede ikke så meget med sin “Drawing result for the BMW BERLIN-MARATHON 2018”, så jeg måtte hurtigt have den åbnet, og pludselig føltes 4G mega langsomt.

Men så var den åben, og med overskriften “CONGRATULATIONS: You made it!” var jeg lykkelig. Jeg skal afsted næste år og jeg skal gøre alt hvad jeg kan for en PB. Hvad den skal være ved jeg endnu ikke, men der skal trænes skal der.

Og heldigt at jeg kom med, for Novotel Hotel i Berlin var allerede reserveret. 🙂 Det samme hotel som vi altid bor på. Ellers var det blevet en super tilskuer tur i stedet. Det er det fede ved Berlin Marathon. Det er en fest på begge sider af hegnet.

Nu krydser jeg fingre for to gode venner, som skal med derned. Det er nu sjovest, hvis vi alle skal løbe. Skal du løbe?

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.