Tørketiden er ovre

Da jeg i december fik at vide, at nu handlede det om ro i foden, så var det altså ikke den besked jeg havde håbet på. Jeg havde nok forventet det, for når man ikke kan trække en alm. strømpe på uden at få tåre i øjenene, så er der nok noget galt.

Men da det ligesom havde sat sig, så accepterede jeg det og mit forsøg på 100 dage, som kun blev til 88 dage var også okay. Det strømmede ind med opmuntrende beskeder, og det hjalp helt sikkert. Tak.

Men som jeg engang lærte, så er der en grund til at en bil har en stor forrude, mens bakspejlet er ganske lille. Det er nemlig vigtigere at se fremad. Og det formåede jeg denne gang.

Og nu står jeg så her. Knap 4 uger efter og var i går på min første løbetur. Det foregik med Trige løbeklub og ideen var omkring 5 kilometer i roligt tempo. Konen var med, og det er simpelthen super, at hun også har fundet glæde i løbet. Vi løb afsted og ikke en eneste gang mærkede jeg noget i foden. Det hele fungerede, selv når jeg rullede lidt ud på ydersiden. Det gav mig også lidt blod på tanden og i stedet for 5 kilometer, blev det til rolige 11 kilometer med en pace på 5:26.

I dag er kroppen også helt ok. Ingen ømheder osv. Nu skal jeg så bare lige finde ud af hvor tit jeg vil afsted henover vinteren, så jeg har masser af energi, når jeg starter op på Berlin Marathontræningen.

God søndag derud.

/Kasper

 

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.