Første uge, første mål. Tjek!

Trige Løbeklub

Det lugter lidt af forår nu og det samme gør mit løberi. Jeg satte mig et mål i sidste uge om at jeg skulle op og løbe 20-25 kilometer om ugen frem mod min endelige træning. Til dels for at finde grundformen igen, men lige så meget for at få rutinen om at løbe 3 gange om ugen igen.

Og i denne uge har budt på lidt forskelligt løb. Mandag var 5 kilometer med konen fra morgenen, og onsdag prøvede jeg igen det med at løbe omkring kl. 5 om morgenen. Det fungerede også fint selvom jeg fik et godt, og uønsket bad på turen. Det startede flot, men endte i regn. Og sidste løbetur var så i dag og 10 kilometer.

En stor del af turen i dag blev løbet sammen med løbeklubben her i Trige, og det gjorde det lidt sjovere. Fra da jeg var i bedre form kan jeg huske, at de første 3-4 kilometer altid var et helvede indtil rytmen indfandt sig. I dag kunne jeg så løbe og smågrine, da der skulle gå hele 8 af de 10 kilometer før jeg syntes jeg fandt en rytme. Turen i dag var en blanding af alm. løb, som så blev Hvad er citytrail. Ikke planen, men det var nu hyggeligt nok da vi ellers kom i gang.

Var svært glad da det var overstået

Udover den alm. løbegruppe havde vi også besøg af John fra Columbus, så han kunne “se” Trige og de skove vi kan byde på.

Det er ved at være noget tid siden det har været to cifret kilometer, men det var rart, for nogle gange tager jeg mig selv i at det er frygten om at skulle derop som driller.

Og på mandag starter så en ny uge med jagten på de 20 kilometer. Jeg er ved godt mod nu og kæmper videre mod at få rytmen i at skulle løbe igen.

Rigtig god weekend derude!

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar