Ud af “Det er synd for mig” rollen

Skader og manglende lyst. Det er ikke den bedste cocktail for at blive løber igen, men nu er det slut. Nu har jeg bevist for mig selv, at jeg er langt bedre end jeg går og tror.

Jeg har i denne uge fået trænet de antal gang som var planlagte. Mandag morgen 5 kilometer og onsdag morgen 5 kilometer. Og så var planen at jeg skulle løbe 10 i weekenden. Altså i alt 3 gange og 20 kilometer. Antal gange er på plads, men kilometerne passer ikke. Hvorfor? Nu kommer historien!

I går var jeg i København til et photoshoot, og det er altid ensbetydende med meget lidt bevægelse. Det kunne også ses på uret der sagde 4000 skridt. Jeg trængte til at røre mig.

Da jeg kom tilbage på hotellet faldt jeg i lidt arbejde, og så forsvandt “aftensmadstiden”, så det blev der ikke noget af. Imens skrev konen, at hun havde løbet 15,2 kilometer, og hvor var det fedt. Hun har knoklet for at komme i form, og nu er den ved at være der. Men jeg tænkte også, at hvis hun kunne så burde jeg også. Så de 10 kilometer blev lavet om til 15,2 kilometer. Så i skoene og så af sted. Meget af det blev løbet langt kanalerne og jeg kom forbi Christianshavn, men så farede jeg vild. Jeg ville løbe tilbage på modsatte side, men kom til at følge en forkert kanal. Det betød, så at jeg allerede der havde en kilometer eller to ekstra.

Men jeg fandt den rigtige igen, og kunne skimte Marriot i det fjerne, nu vidste jeg retningen. Jeg løb dog på den “forkerte” side, og da jeg ville krydse for at komme over og tilbage til hotellet, var der byggeri overalt, så det kunne jeg ikke. Jeg forsøgte mange steder, men hegn og byggerod overalt, for at komme ud til vandet igen. Det gav nogle ekstra kilometer, og da jeg kunne se, at jeg ville lande på 18 kilometer, tog jeg en beslutning om at udvide til et halvmarathon. Og så var det ikke engang hårdt, ja altså på når de sidste 3 kilometer, hvor jeg løb lige på grænsen til en krampe.

Tilbage på hotellet var jeg lykkelig. Nu var jeg altså også ved at gå lidt sukkerkold, så det blev til en iskold Cola og en pose Haribo 🙂 Og så var det i seng, det var en sen og sort tur. (Min pandelampe havde brugt alt strøm i kufferten.

Jeg er så stolt og glad. Jeg er tilbage, og nu skal det nydes at løbe. Tiden var 1:54t, og det var jo slet ikke så tosset. Især, da halvdelen af turen var i strid modvind. Og det mest vilde er, at jeg overhovedet ikke kan mærke det i benene i dag.

Nu overvejer jeg at overbevise konen om at vi skal løbe Aarhus City Halvmarathon sammen.

/Kasper

Be the first to comment

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.